Sigrids morfor døde d. 4. maj 2011. Sigrid var med i kapellet og fik at vide, at “morfar sover”. Sigrid ville gerne vide om morfar vågnede igen, men fik svaret, at han ikke vågnede igen. “Ej, hvor skørt” sagde Sigrid. Sigrid var også med i kirken til bisættelsen og klarede det godt. I virkeligheden er det nok begrænset hvor meget hun forstod af det hele, men vi var glade for at hun var med.
Vi mærker, at Sigrid lærer mange nye ord og nogle leger hun mere med end andre. F.eks. savner hun tit nogen. Om hun egentlig ved hvad det går ud på er vi usikre på. Til gengæld tror jeg godt at hun ved hvad det vil sige at være sur. Hvis vi er uenige om et eller andet siger hun “Jeg er sur på dig.” Så kigger hun intenst på en mens hun løfter pegefingeren. Det kan være svært at lade være med at trække på smilebåndet.
Sigrid er blevet klippet og det hos en rigtig frisør denne gang. Hun klarede det rigtig flot og sad stille selvom hun altså lige måtte kigge på kvinden ved siden af. Hun havde nemlig sølvpapir i håret. Det blev en pæn frisure, som indbyder til spænder. Sigrid er begyndt at gå lidt op i at hun har pænt tøj på og et spænde i håret. Det er ikke fordi hun selv vil bestemme hvad hun skal have på, men det kan sikkert tids nok komme.
