Det er tydeligt for os, at Sigrid ikke længere er en lille baby. Hendes personlighed og karakter træder tydeligere og tydeligere frem. Hun ved hvad hun vil og bliver ret sur hvis hun ikke får sin vilje. Vi prøver også at sætte grænser nu – især når hun begynder at kaste med maden. Hun kan også være en rigtig charmør og lave sjov. Sådan er det heldigvis for det meste.
Noget vi undrer over for tiden er, at lige så nemt det er for far at putte Sigrid lige så svært er det for mor. Når mor skal putte Sigrid så er der gråd, tumlen rundt i sengen og generelt modvilje mod at skulle sove. Der er det altså nemmere at være far.
Hun kravler meget godt nu og er i gang med at øve det at gå. Hun går rundt ved møblerne, ved at støtte sig til en person eller ved at bruge den gåvogn hun fik til sin fødselsdag. Selvom hun går meget er hendes balance ikke god nok til at hun begynder at gå selv sådan lige med det samme. Hun kravler også selv op ad trappen op til 1. sal. Vi går bagved og passer på at hun ikke falder ned, men hun klarer selv bestigningen af trappen. Som ergoterapeuten i motorikværstedet sagde: “Vi er ikke bekymrede for Sigrids motorik mere”. Hun har rykket sig rigtig meget.
Sigrid har i nogen tid nu snakket en del. For nylig er der også begyndt at komme nogle lyde ud, som minder om ord. F.eks. siger hun “hov” hvis noget ryger på gulvet. Hun siger også “tak” (dak), “far” (bar) og “hej”. Hun kommunikerer også med babytegnsprog. Tegnet for fugl har hun absolut taget til sig og det bruger hun tit. Vi har et træ udenfor som frekventeres af en del fugle. Derfor har hun haft rig mulighed for at bruge tegnet. Drikke-tegnet bruger hun også indimellem, men ellers peger hun jo bare.