Marinus er simpelthen så tæt på at begynde at kravle. Han er oppe på hænder og knæ hvor han så rokker frem og tilbage. Nogle gange er benene forskudte i forhold til hinanden og så løfter han den ene hånd… Og tager fat i et eller andet hvorefter han så lægger sig fladt ned på gulvet. En dag må det lykkes. Han kan mave sig lidt fremad, men for det mest går det baglæns. Når han brokker sig kan vi finde ham i et hjørne, under sofaen eller under sofabordet. Når han begynder at kravle tror jeg vi får travlt med at rydde op og forhindre Marinus i at rode i forskellige skabe.
Det er en vildbasse vi har fået. Han elsker luftture og gynger. Han sparker løs når vi skal skifte ham. Når han bliver træt klukker han af grin – det lyder så dejligt. Generelt er han en glad dreng, som trives. Lige som sin storesøster leger han bedst når far eller mor sidder ved siden af. Han kan godt lide når far spiller guitar. Hvis han er ked af det kan man trøste ham ved at synge. Om aftenen når han skal i seng kan man få lov til at synge indtil han falder i søvn, men det kan vist hurtig blive til en dårlig vane. Så kan vi sidde der i lang tid og synge.
Han er stadig mest tryg ved at være hos mor eller far, men han har da både siddet hos tante Ann, moster Pernille og bedstemor uden at det gjorde noget. Vi satser på at det kun bliver bedre og at han blive passet nogle gange i løbet af sommeren, så han er lidt rustet til at begynde i vuggestuen. Vi har plads fra 1. august og det er arrangeret sådan at vi har i alt 3 uger til at køre ham ind. Det er ikke sikkert det bliver nødvendigt, men det er rart at have lidt i baghånden. Det er nu lidt mærkeligt at vores lille dreng snart skal begynde i vuggestue og måske bliver det sværere at aflevere ham end det var med Sigrid. Det er åbenbart ikke alt der er lettere med nummer 2.
