Turen i sommerhus lærte os at Sigrid er helt vild med vand. Vi var i vandland og ude ved havet. Hun var vild med begge dele og oven i det fuldstændig frygtløs. Det var både meget overraskende og vildt fedt at se, at hun bare nyder det så meget.

I vuggestuen har de pottetrænet med Sigrid. Vi tænkte at vi hellere måtte holde det ved lige herhjemme, så vi er blevet ved med at opfordre Sigrid til at sætte sig på potten. Udover at hun nu regelmæssigt tisser og laver pølser på potten så har hun droppet forbeholdene overfor potten og hun er meget interesseret i at levere noget til den. Hun kan selvfølgelig ikke selv sige til, men vi synes da at vi allerede er nået et langt stykke af vejen – og hun er jo kun 1½ år.

Sigrid har været til øre-, næse- og halslæge. Han konstanterede at Sigrid har væske i begge øre, hvilket medfører hørenedsættelse. Vi skal komme tilbage i august og så vil endnu en undersøgelse kunne fastslå om hun skal have dræn i ørene. Det er muligt at hun skal have fjernet polypper ved samme lejlighed. Vi tror nok ikke så meget på at det bare forsvinder af sig selv, så vi er egentlig klar til at få det overstået med det samme. Nu har lægen så ferie, så det kommer altså til at vente til august.

Sigrid er begyndt at slippe den tilbageholdenhed, som hun ellers har haft overfor de fleste. Nu tør hun rimelig hurtigt op når der kommer gæster eller vi er i byen og så kan hun sagtens gå over til andre mennesker og sidde ved dem eller holde dem i hånden. Det er meget dejligt – både for os forældre men også for gæster og værter – for der er jo mange af dem som gerne vil hilse på Sigrid.

Lægen vi kom ind til læste spørgeskemaet og stillede nogle uddybede spørgsmål og derefter undersøgte han Sigrid (hjertelyd og mærkede på arme, ben og ryggen). Til sidst konkluderede han, at der såmænd ikke var noget i vejen med Sigrid. Han mente ikke en gang at hun var langsom, så alt er i den skønnest orden. Vi havde nok luret at hun ikke led af nogen sygdom, lidelse eller andet, men at hun ikke var langsom var måske lidt en overraskelse for os.

Sigrid var sit normale jeg og charmede alle og enhver. Vi var ovenpå igen og en bekymring mindre. Måske kan vi også slippe for at tale om motorik efter denne undersøgelse.

En vaccination blev det også til og det tog Sigrid meget roligt. Om det var vaccinen, som gjorde at hun var lidt pylret resten af dagen vides ikke, men det kan godt have den affekt på babyer.

Ann nævnte overfor lægen, at Sigrid virker lidt slatten i det – forstået på den måde, at hun ikke retter ryggen og måske ikke er så god til at holde sit hoved. Det kunne lægen godt se og konkluderede, at Sigrid ikke er motorisk aldersvarende. Derfor fik vi en henvisning til børneafdelingen på hospitalet. Vi ved ikke hvornår vi skal derud, men formålet er i hvert fald at undersøge om der er noget andet bag dette andet end at hun bare er lidt langsom i optrækket.

Både Ann og jeg kunne godt tænke os at få en tid hurtigt får at få vished – altså om der er noget eller ej. Heldigvis virker Sigird sund og rask og som om, at pæren er i orden, så vi er fortrøstningsfulde.

Vi skal til fysioterapeut med Sigrid fordi hun mest kigger til venstre – og det mener lægen er fordi der er nogle ledbånd eller lignende, som ikke er strukket ordentligt ud. Vi skal også holde øje med hendes navle fordi Sigrid skal opereres for det hvis det ikke forsvinder af sig selv. Så har vi jo fået et skema med alle de vaccinationer som et barn skal have nu til dags. Jeg tror vi fik det til i alt 6 vaccinationer.

Vi har snakket om, at det er mange undersøgelser man skal til når man har fået et barn. Vi var jo på hospitalet hvor den første læge undersøgte reflekser osv. Derefter sundhedsplejesken (som dog heldigvis kom hjem til os) og nu en praktiserende læge. Udover det har Sigrid også fået foretaget en PKU-test (som vi ikke har fået svar på endnu) og en hørescreening. Vi oplever det måske mere som et irritationsmoment, fordi vi har vanskeligere ved at komme rundt.

Vi roder stadig rundt om natten, men Ann er begyndt at finde ud af at sove om dagen, så hun er ikke så smadret mere. Jeg hjælper også til når det virkelig spidser til, så jeg har et par gange sovet nogle timer oppe i kontoret med Sigrid ved siden af mig. Det er sådan set meget hyggeligt og jeg er glad for at kunne hjælpe.

Den lange udgave er, at barnet vokser som det skal – det blev vurderet ud fra størrelsen af maven, og hjertelyden var også fin. Vi var ret spændt på om den vendte rigtigt – og det gør den sagde lægen. Den ligger åbenbart ikke helt lodret, men i hvert fald med hovedet nederst.

Det var jo lutter gode nyheder, især den sidste, for det betyder jo i hvert fald at vi har stadig har udsigt til en normal fødsel.

Anns vigtigste ærinde ved lægebesøget var at slippe for de jernpiller, som har alle mulige sjove bivirkninger. Det lykkedes, så nu er hun på Kräuterblut i stedet for. Det er ganske vist ikke 100 % dokumenteret at det kan gå i stedet for jerntabletterne, men lægen sagde god for dem.