Vi har fødekarret hjemme og føler os faktisk klar til at modtage en ny Langholz’er. Nu må vi så se hvornår den lille har tænkt sig at melde sin ankomst. De sidste uger er gået med at prøve at blive klar. En del ting har vi og de skulle blot findes frem fra gemmerne. En par småting måtte vi ud og købe, og så skulle fødekarret selvfølgelig hentes.

Sidste besøg hos jordemoderen skete tirsdag d. 6. juni og her blev babyen anslået til at veje 3200 gram, så den bliver større end Sigrid var da hun blev født. Hjertelyden var også fin, så alt er i skønneste orden.

Ann har det godt omend varmen er slem når man har sådan en stor mave. Hun er selvfølgelig også besværet og kræfterne rækker ikke så langt mere. Farmand tager de fleste løft med Sigrid og heldigvis er Sigrid også blevet mere fleksibel i forhold til rutinerne så det f.eks. ikke altid er mor der skal pusle hende om morgenen.

Vi er begyndt at diskutere navne, for hvis det bliver en pige er vi ikke lagt fast på noget bestemt navn. Hvad vi lander på må tiden jo vise, men det er nok tvivlsomt om det bliver Ida som vi ellers snakkede om, for det viste sig at være et af de meste populære navne for tiden. Selvom vi ikke føler os fanatiske med navne, så behøver det altså ikke være det næstmest brugte navn for tiden.

Vi glæder os til at hilse på den lille ny, så han eller hun kan godt se at komme ud af maven.

 

Ja, der er jo kun lige godt 3 måneder til baby Langholz II er planlagt til at ankomme. Vi er også ved at erkende at vi skal til at forberede denne ankomst, så vi har skrevet en liste!

Desværre er der sket en kommunikationsbrist mellem os og jordemodercenteret, som betyder at Ann ikke har været til den anden undersøgelse – eller det vil sige at vi har ikke fået det besøgt vi skulle have haft. Når man vælger hjemmefødsel kommer der nemlig en jordemoder ud til en på privatadressen. Nu skal vi så have lavet en ny aftale og det haster da lidt, for det ville være rart at få tjekket op på graviditeten – at alt forløber som det skal.

Sigrid er blevet smittet med lussingesyge, og det er lidt problematisk i forhold til Ann og babyen. De fleste voksne er immune fordi de har haft sygdommen som barn, men det har Ann ikke. Derfor kan hun blive smittet og overføre smitten til barnet. Derfor skal der tages en blodprøve hurtigst muligt, så vi ved om Ann er blevet smittet. Det er anden gang at der er lussingesyge i omgang i vuggestuen, men første gang gik Sigrid fri. Det er noget af en bekymring, men vi håber det bedste.

 

Nu begynder terminen jo at nærme sig. Vi har haft travlt på det seneste med at få alt muligt købt og hængt op for at blive klar til baby Langholz.

Et væsentligt punkt var at få snakket med jordemorderen og hun kom på hjemmebesøg d. 3. december. Det er åbenbart sådan at når man har besluttet sig for en hjemmefødsel, så kommer jordemorder hjem til privaten. Det var godt at få snakket med hende, for vi havde en del spørgsmål. F.eks. skal vi jo have installeret et fødekar (som blev hentet torsdag d. 4. december) og vi skal fortælle vores fødselshjælper hvad hun skal lave når hun er til stede. Vi fik svar på alle vores spørgsmål og lidt til.

Ann blev selvfølgelig undersøgt og alt er som det skal være (igen – det bliver næsten trivielt at skrive). Jordemoderen bedømte barnet til at veje cirka 2700-2800 gram. Der er stadig en masse aktivitet derinde (specielt når Ann spiser eller drikker noget surt) og barnet vender rigtigt. Det er vigtigt at alt er som det skal være, for det er udgangspunktet for at Ann får lov til at føde herhjemme.

Det er også sådan, at hvis der opstår komplikationer undervejs i fødslen så bliver Ann overført til hospitalet. Heldigvis bor vi rimelig tæt på OUH (Odense Universitetshospital), så det skulle kunne ske rimelig hurtigt. Det er i Svendborg at hjemmefødselsjordemødrene er stationeret, så det er der vi skal ringe til når fødslen går i gang.

Og det kan jo ske hvornår det skal være. I fredags gik Ann i hvert fald ind i den periode, hvor man regner med at det indenfor terminen. Det er også i denne periode – 3 uger før terminen og 2 uger efter terminen – at man må føde hjemme.

Vi er også begyndt at se frem til fødslen – både med forventning, glæde, spænding og nervøsitet. På en måde føles det som om man går og venter på en eksamen som man ikke kender dato eller pensum for. Vi ved ikke hvornår det sker og vi ved heller ikke hvordan det helt præcist bliver. At det sker ved vi i hvert fald.

 

Tirsdag d. 8. oktober befandt vi os endnu en gang på Jordemodercenteret. Det var tid til anden undersøgelse. Det var en ny jordemoder fordi vi jo snakker om at fødslen skal være en hjemmefødsel. Faktisk skete der ikke så meget. Først skulle jordemoderen have styr på papirerne – der var gamle papirer fra før brylluppet, så det var meget interessant. Herefter kom Ann op på briksen og så blev maven ellers æltet. Jordemoderen kunne mærke både ben og hoved, så der blev taget fat. Bebsen derinde begyndte at sparke – sikkert fordi den blev forstyrret.

Jordemoderen mente at den nok vejede omkring 1000 gram. Hvad hun byggede det på ved jeg ikke, men hun må jo have en del erfaring med størrelsen af en baby. Hjertelyden var også fin.

Fødslen kom vi ind på tilsidst. Vi fandt ud af at de eneste her på Fyn som tager ud til hjemmefødsler er jordemødre fra Svendborg. Det er for så vidt ikke noget problem. Vi fik noget materiale med hjem, som vi skal læse på og så vil den jordemoder vi snakkede med tirsdag komme på hjemmebesøg og snakke mere detaljeret om hjemmefødsler. Jeg kan da godt afsløre at en hjemmefødsel involverer et badekar, som vi skal leje og have stående fra 3 uger før terminen til 2 uger efter (medmindre barnet er født inden da).

Jordemoderen mente at vide, at hjemmefødsler faktisk er sikrere end at føde på hospitalet. Hvorfor sagde hun ikke noget om, men det beroliger at de fagfolk vi har været i kontakt med ikke har været bekymret over at vi godt kunne tænke os en hjemmefødsel.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha