Marinus blev født d. 14. august 2010, hvilket var 10 dage efter terminsdatoen. Fødslen tog cirka 5 timer fra vandet gik og til Marinus var kommet ud. Forud for Marinuses første indtryk af denne verden var gået et lille drama. Da vandet gik befandt familien Langholz sig til kobberbryllup i nærheden af Esbjerg. Under natmaden gik vandet og så var gode råd dyre. Et opkald til hospitalet i Esbjerg gjorde sagen klar – vi måtte hjem igen. Storesøster Sigrid blev efterladt hos bedsteforældrene (det var deres kobberbryllup) og så kørte far og mor hjem til Odense. Det tog 1 time og 20 minutter hvor mor havde lange veer med jævne mellemrum. Der blev ringet til fødselshjælperen og til jordemoderen. De blev kontaktet igen da hjemmet i Odense blev nået og opfyldningen af fødekarret blev igangsat med det samme.

Således lykkedes det at få hele opsætningen klar til hovedpersonen. Hvis man ser bort fra den lange køretur, så gik fødslen helt perfekt. Veerne var kraftige og det betød jo, at fødslen gik hurtigt. Marinus blev født under vand og mor hev ham op af vandet. Han vejede 3700 g og målte 52 cm, så han var en fin lille fyr.

Nu er der så gået godt en uge. Marinus har det godt. Han er en lang fyr med lange fingre og tæer. Mor brokker med amningen, som vi stadig ikke ved om kommer til at fungere. Måske hænger problemerne sammen med at Marinuses tungebånd er for kort – så det skal klippes. I øjeblikket bliver amningen suppleret med små snapsglas med modermælkserstatning. Den ekstra mad bliver givet i glas for at Marinus ikke bliver vænnet til sutteflasken, for det kunne betyde et hurtigt farvel til mors bryster.

Mor og far troede også at de var vildt tjekkede og havde alt parat til den nye baby. De havde bare glemt at de havde lånt en masse tøj dengang storesøster Sigrid var så lille – så vi har panik-købt noget tøj, så Marinus har noget han kan få på. Han bruger meget tøj for der er en del der ryger udenfor bleen.

Vi glæder os sådan til at lære den lille nye Langholz’er at kende og følge ham fremover.

 

Egentlig tror jeg vi havde regnet med, at det ville ske efter Jul – at baby Langholz ville komme til verden. I stedet skete det i dag – d. 14. december. Det hele startede i går hvor vandet gik ved 23.30-tiden. Herefter begyndte veerne. De startede med at komme med 5 minutters mellemrum, men dette mellemrum indsnævredes hurtigt til 3-4 minutter. Vi ringede første gang ved halv 1-tiden til Svendborg Sygehus hvor hjemmefødselsjordemødrene holder til, og der fik Ann at vide, at hun skulle prøve at sove. Det kunne bare ikke lade sig gøre og ved halv 3-tiden ringede vi igen. Denne gang fik vi tilbudt at få en jordemoder ud – hvilket vi tog imod. Hun kom halvanden time senere (tror jeg nok) og der var Ann stort set i fødsel (som det hedder på fagsprogsk). Jordemoderen blev derfor. Jeg havde været i gang i et stykke tid med at forberede fødslen og jeg kunne ikke finde ro til at sove eller hvile mig.

Senere var der vagtskifte så der kom en ny jordemoder. Senere fik vi at vide, at det var hende første hjemmefødsel, og det gjorde hun faktisk rigtig godt. Ann var i hvert fald meget tilfreds med hendes indsats. Vores hjælper, Lena, kom kort tid efter. Ann lå i lang tid i sengen og havde veer. I den periode udvidede hun sig. Da hun var nok udvidet kom hun op i karret som vi havde fyldt op. Her var det egentlig meningen at fødslen skulle foregå. Det var smertelindrende at være i karret, men det var åbenbart ikke så rart da presseveerne kom. Derfor endte det med at Ann stod på gulvet og holdte fast i kanten af karret. Her blev Sigrid så født.

Jordemoderen sørgede for barnet indtil hoved og skulder var ude hvorefter Ann selv tog ved Sigrid og løftede hende op på maven (hun stod stadigvæk op). Navlestrengen var kort og derfor kunne hun ikke få Sigrid længere op end til maven. Stadig holdende barnet gik Ann ind til sengen og der fødte hun moderkagen.

Resultatet var altså en lille pige (som Ann først troede var en dreng) på 3 kg og 49 cm. Hun hedder Sigrid efter sin mormor. Og her er et billede:

Sigrid Kirstine Langholz

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha