Som nogle måske har lagt mærke til er der dukket en ny kategori. Den bærer navnet Sigrid Kristine Langholz og er en dagbog for Sigrid. Inspireret af hvad min mor gjorde for min bror og jeg, så vil jeg prøve at skrive om hvad der sker med Sigrid – i første omgang for undertegnede og de der læser denne blog, men også så det senere kunne blive noget som Sigrid kan få og på den måde have til minde om sin barndom.
Alle indlæg om Sigrid – også fremtidige – vil kunne findes under den nye kategori og der vil ikke blive lagt nye ind under baby Langholz. Faktisk er det min mening at fjerne de indlæg der er under Baby Langholz. Pt. ligger baby Langholz-indlæggene i begge kategorier, men det skal de altså ikke på sigt.
Jeg håber at jeg kan få skrevet en gang imellem, men jeg er også klar over, at det er et langvarigt projekt jeg har kastet mig ud i.
