Egentlig tror jeg vi havde regnet med, at det ville ske efter Jul – at baby Langholz ville komme til verden. I stedet skete det i dag – d. 14. december. Det hele startede i går hvor vandet gik ved 23.30-tiden. Herefter begyndte veerne. De startede med at komme med 5 minutters mellemrum, men dette mellemrum indsnævredes hurtigt til 3-4 minutter. Vi ringede første gang ved halv 1-tiden til Svendborg Sygehus hvor hjemmefødselsjordemødrene holder til, og der fik Ann at vide, at hun skulle prøve at sove. Det kunne bare ikke lade sig gøre og ved halv 3-tiden ringede vi igen. Denne gang fik vi tilbudt at få en jordemoder ud – hvilket vi tog imod. Hun kom halvanden time senere (tror jeg nok) og der var Ann stort set i fødsel (som det hedder på fagsprogsk). Jordemoderen blev derfor. Jeg havde været i gang i et stykke tid med at forberede fødslen og jeg kunne ikke finde ro til at sove eller hvile mig.

Senere var der vagtskifte så der kom en ny jordemoder. Senere fik vi at vide, at det var hende første hjemmefødsel, og det gjorde hun faktisk rigtig godt. Ann var i hvert fald meget tilfreds med hendes indsats. Vores hjælper, Lena, kom kort tid efter. Ann lå i lang tid i sengen og havde veer. I den periode udvidede hun sig. Da hun var nok udvidet kom hun op i karret som vi havde fyldt op. Her var det egentlig meningen at fødslen skulle foregå. Det var smertelindrende at være i karret, men det var åbenbart ikke så rart da presseveerne kom. Derfor endte det med at Ann stod på gulvet og holdte fast i kanten af karret. Her blev Sigrid så født.

Jordemoderen sørgede for barnet indtil hoved og skulder var ude hvorefter Ann selv tog ved Sigrid og løftede hende op på maven (hun stod stadigvæk op). Navlestrengen var kort og derfor kunne hun ikke få Sigrid længere op end til maven. Stadig holdende barnet gik Ann ind til sengen og der fødte hun moderkagen.

Resultatet var altså en lille pige (som Ann først troede var en dreng) på 3 kg og 49 cm. Hun hedder Sigrid efter sin mormor. Og her er et billede:

Sigrid Kirstine Langholz

 

Nu begynder terminen jo at nærme sig. Vi har haft travlt på det seneste med at få alt muligt købt og hængt op for at blive klar til baby Langholz.

Et væsentligt punkt var at få snakket med jordemorderen og hun kom på hjemmebesøg d. 3. december. Det er åbenbart sådan at når man har besluttet sig for en hjemmefødsel, så kommer jordemorder hjem til privaten. Det var godt at få snakket med hende, for vi havde en del spørgsmål. F.eks. skal vi jo have installeret et fødekar (som blev hentet torsdag d. 4. december) og vi skal fortælle vores fødselshjælper hvad hun skal lave når hun er til stede. Vi fik svar på alle vores spørgsmål og lidt til.

Ann blev selvfølgelig undersøgt og alt er som det skal være (igen – det bliver næsten trivielt at skrive). Jordemoderen bedømte barnet til at veje cirka 2700-2800 gram. Der er stadig en masse aktivitet derinde (specielt når Ann spiser eller drikker noget surt) og barnet vender rigtigt. Det er vigtigt at alt er som det skal være, for det er udgangspunktet for at Ann får lov til at føde herhjemme.

Det er også sådan, at hvis der opstår komplikationer undervejs i fødslen så bliver Ann overført til hospitalet. Heldigvis bor vi rimelig tæt på OUH (Odense Universitetshospital), så det skulle kunne ske rimelig hurtigt. Det er i Svendborg at hjemmefødselsjordemødrene er stationeret, så det er der vi skal ringe til når fødslen går i gang.

Og det kan jo ske hvornår det skal være. I fredags gik Ann i hvert fald ind i den periode, hvor man regner med at det indenfor terminen. Det er også i denne periode – 3 uger før terminen og 2 uger efter terminen – at man må føde hjemme.

Vi er også begyndt at se frem til fødslen – både med forventning, glæde, spænding og nervøsitet. På en måde føles det som om man går og venter på en eksamen som man ikke kender dato eller pensum for. Vi ved ikke hvornår det sker og vi ved heller ikke hvordan det helt præcist bliver. At det sker ved vi i hvert fald.

 

Ann følger et fødselsforberedelseskursus ved Nordisk Yoga, hvor de vordende mødre bliver undervist af en doula. I mandags var det så fars aften, så mændene var inviteret med. Her fortalte doulaen, Mette hedder hun også, om mandens rolle i forbindelse med fødslen.

Først skulle vi lige præsentere os selv og fortælle om hvad der var vores skrækscenarie i forbindelse med fødslen. Jeg var nummer to og sagde, at min skræk nok var at Ann skulle forvandle sig til et monster – forstået på den måde at hun ville begynde at bande og svovle osv. Herefter kunne de andre mænd temmelig overskudsagtigt fortælle at de da ikke var bange for noget omkring fødslen – tak for det venner! Det viste sig også, at jeg umiddelbart er den eneste som har tænkt sig at tage barselsorlov.

Nå, men så fortalte Mette om fødslen og vores rolle. Man må f.eks. aldrig lade den gravide være alene, så hvis man skal væk for at hente mad eller på toilet, så skal man sørge for at der er en ved den fødende. Der er mange ting man kan hjælpe med for at lette fødslen for kvinden – f.eks. varme / kolde klude, gåture, massage.

Der skal nok blive rigeligt at se til når vandet i badekarret skal holdes på 37-38 grader igennem hele forløbet.

 

Ann er lige gået på barsel og hun har en liste så lang over ting hun skal nå og ting der skal købes. Hun synes det er ret mærkeligt, at der nu går mange måneder før hun skal på arbejde igen.

Barslen markerer også, at kun er 6 uger tilbage til barnet kommer ud. Ventetiden har været lang, men nu begynder vi at kunne se en ende på det. Det er med spænding, glæde og nervøsitet vi ser frem til fødselsen og den første tid efter. Det er jo en helt ny situation, som man dårligt kan forberede sig til – i hvert fald i forhold til hvordan både hun og jeg reagerer.

Man kan mærke barnet lige så tydeligt når man lægger hånden på Anns mave og selvom jeg ikke kan identificere de enkelte kropsdele, så er det alligevel lidt sjovt. Ann skal til læge igen i denne uge, men det er bare for at få taget en ny blodprøve. Jeg tror der gik ged i papirarbejdet pga. strejken, så de er nødt til at tage en ny prøve så det hele passer sammen.

 

Ann var til et planlagt lægebesøg i dag. Den korte udgave er at alt er som det skal være.

Den lange udgave er, at barnet vokser som det skal – det blev vurderet ud fra størrelsen af maven, og hjertelyden var også fin. Vi var ret spændt på om den vendte rigtigt – og det gør den sagde lægen. Den ligger åbenbart ikke helt lodret, men i hvert fald med hovedet nederst.

Det var jo lutter gode nyheder, især den sidste, for det betyder jo i hvert fald at vi har stadig har udsigt til en normal fødsel.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha