Der er sket meget med vores kære lille datter siden jeg skrev her sidst. Først og fremmest er hun jo vokset ret meget. Fra 49 cm til 68 cm og fra 3 kg til 4,8. Jo, på den måde trives hun ganske fint.

Som de fleste ved har vi jo døjet lidt med nogle slemme skrigeture – især ved aftentid. Vi har talt meget om hvad det kunne skyldes, men vi har selvfølgelig ikke kunnet finde frem til hvad der var galt. Selv ikke et besøg hos vagtlægen og den praktiserende læge gav noget brugbart svar. I mandags (d. 16. februar) var sundhedsplejesken på besøg. Ud fra de informationer som Ann kunne give hende mente hun at det kunne være en god ide at besøge lægen (igen) fordi der muligvis kunne være tale om mavesyre, som generede Sigrid. Torsdag skal hun til lægen.

Tirsdag i næste uge skal hun så til zoneterapeut. Det har vi hørt fra andre kan hjælpe. Det hjælper ikke alle, men vi er der, hvor alt skal prøves. Så håber vi at lægen kan give et svar (og gerne en behandling) eller at besøgene hos zoneterapeuten kan hjælpe.

 

Vi fik en henvisning til en fysioterapeut fordi lægen kunne se at Sigrid kiggede meget til den ene side. Nu har vi været af sted to gange, og det har været ret utroligt at se hvad det har gjort ved vores datter.

Fysioterapeuten, Sanne, kunne hurtigt se, at der var en del muskler og bindevæv, som ikke var strukket ud som det skulle være. Sigrid kiggede meget til den ene side, hendes ene arm kunne ikke strækkes helt ud og så gik kæben skævt når hun skreg eller gabte.

Det kunne være opstået under selve fødslen hvor baby jo nærmest bliver skruet ud af moren og / eller i det øjeblik hvor Ann tager Sigrid ud og løfter hende op.

Sanne begyndte at trykke og strække og Sigrid skreg helt vildt. Efter behandlingen sukkede Sigrid meget inderligt og vi kunne se, at nu kunne armen strækkes ud, hun gabte ikke så skævt mere og hovedet kunne bevæges meget mere frit. Den måde hun holdte hovedet på ændrede sig især efter 2. behandling, hvor der blev trykket ned langs ryggen.

Sigrid skal ind en gang mere, men om der følger flere behandlinger ved vi ikke. Uanset hvad så har de 2 første behandlinger virkelig gjort en forskel.

 

Ann og Sigrid var i dag til undersøgelse ved Anns læge – det var Sigrid der skulle undersøges. De gode nyheder er, at hun vokser som hun skal. Hun har taget 300 gram på siden sidste vejning for en uge siden og vejer nu omkring 3700 gram. Hun har også fået fyldigere kinder og ser i det hele taget meget sund ud. Hun blev målt til at være 56 cm lang – vi var noget overraskede over at hun var vokset så meget, men en del af forklaringen er, at når babyer bliver målt lige efter fødslen, så kan man ikke strække dem helt ud og derfor blive målningen ikke så nøjagtig. Hun blev altså pludselig lidt høj.

Vi skal til fysioterapeut med Sigrid fordi hun mest kigger til venstre – og det mener lægen er fordi der er nogle ledbånd eller lignende, som ikke er strukket ordentligt ud. Vi skal også holde øje med hendes navle fordi Sigrid skal opereres for det hvis det ikke forsvinder af sig selv. Så har vi jo fået et skema med alle de vaccinationer som et barn skal have nu til dags. Jeg tror vi fik det til i alt 6 vaccinationer.

Vi har snakket om, at det er mange undersøgelser man skal til når man har fået et barn. Vi var jo på hospitalet hvor den første læge undersøgte reflekser osv. Derefter sundhedsplejesken (som dog heldigvis kom hjem til os) og nu en praktiserende læge. Udover det har Sigrid også fået foretaget en PKU-test (som vi ikke har fået svar på endnu) og en hørescreening. Vi oplever det måske mere som et irritationsmoment, fordi vi har vanskeligere ved at komme rundt.

Vi roder stadig rundt om natten, men Ann er begyndt at finde ud af at sove om dagen, så hun er ikke så smadret mere. Jeg hjælper også til når det virkelig spidser til, så jeg har et par gange sovet nogle timer oppe i kontoret med Sigrid ved siden af mig. Det er sådan set meget hyggeligt og jeg er glad for at kunne hjælpe.

 

D. 22. december fik vi besøg af sundhedsplejesken. Det er det første af 6 besøg hvis jeg ikke tager meget fejl. Det var meget rart at få en professionel ud så vi kunne få stillet en masse spørgsmål. Og det gjorde vi så.

Sigrid er et sundt barn som har normale reflekser og gode kræfter. Hun er meget livlig og skal nok sige til når hun gerne vil spise eller er utilfreds med noget. Vi blev anbefalet at bruge sinksalve til at smøre hende med de steder hvor hun er rød. Hendes hoved er lidt skævt fordi hun altid ligger og kigger til den samme side. Desuden har hun en smule navlebrok som dog ikke var noget vi skulle bekymre os om. Vi skal blive ved med at stille hende i sollyset når hun skal sove fordi hun stadig er lidt gul. I det store og hele er alt som det skal være.

Her de seneste dage er hun også blevet mere “vågen” – altså hvor hun ligger og kigger på verden omkring sig. Det er lidt sjovt når nu vi egenligt har været vant til at hun ikke rigtig åbnede øjnene.

Vi skal mødes med sundhedsplejesken igen d. 5. januar i forbindelse med et foredrag om slynger. Jeg når nok ikke foredraget, men jeg skal da være der når vi skal snakke med sundhedsplejesken. Vi ved heldigvis at Sigrid har taget på så hun nu vejer mere end da hun blev født, så den bekymring er ude af verden.

 

Selvom vi ikke har fået en rutine herhjemme endnu, så er det blevet hverdag efter fødslen d. 14. december. Ann ammer og ammer mens jeg skriver opgave, handler, laver mad etc etc. Nogle dage sidder jeg et par timer om formiddagen og skriver (mens Ann giver Sigrid mad) og andre dage er der lige et eller andet, som skal ordnes, så jeg først kommer i gang med skriveriet senere på dagen. Heldigvis skrider det godt fremad med opgaven og jeg regner med at at få afleveret senest d. 5. januar. Før bliver det nok ikke.

Det er dejligt at være forældre, men det er også hårdt på mange forskellige måder. Vi er usikre på mange ting og der er meget man skal forholde sig til. Der er mange nye følelser og vi skal lære et lille nyt menneske at kende. Det bliver spændende.

Så har det været fantastisk at opleve hvordan familien har taget imod det nye medlem. Alle er glade for hende og det er skønt at opleve. Vi er rørte over alle de gode kort og søde ord vi (alle tre) har fået.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha