Alle indlæg om Sigrid – også fremtidige – vil kunne findes under den nye kategori og der vil ikke blive lagt nye ind under baby Langholz. Faktisk er det min mening at fjerne de indlæg der er under Baby Langholz. Pt. ligger baby Langholz-indlæggene i begge kategorier, men det skal de altså ikke på sigt.

Jeg håber at jeg kan få skrevet en gang imellem, men jeg er også klar over, at det er et langvarigt projekt jeg har kastet mig ud i.

Hun spiser stadig rigtig godt, men hun er begyndt at vågne meget tidligt og skal spise igen. Derfor overvejer vi om hun skal have noget grød inden hun går i seng om aftenen. Hun har allerede fået grød i et stykke tid og det er hun superglad for. Når mor sætter hende i skråstolen og finder en tallerken frem, så spjætter hun med arme og ben af bare ren glæde. Hun er også ved at have vænnet sig til den hjemmelavede kartoffelmos, men hun er nok mere til den pulverbaserede majsgrød. Hun er også glad for at drikke vand. Her har fars shotsglas vist sig meget anvendelige, så de har nu fået en ny funktion.

Vi træner stadig med hende, så hun kan blive bedre til at holde sit eget hoved. Hun er blevet markant bedre, men hun er nok stadig lidt bagefter sine jævnaldrende. Vi kan jo godt bilde os selv ind at det ikke betyder så meget, men det er alligevel vigtigt at rulle hende om på maven, så hun bliver udfordret lidt. Det ville også være rart hvis hun bliver lidt mere sikker mht. til at holde sit hoved, så det føles bedre for os at gå rundt med hende som vi gør – og kan komme i gang med en bæresele. Hun er begyndt at orientere sig mod siderne. Hvis hun stikker benene op i luften kan hun godt rulle om på den ene side, men det er ikke noget hun gør så tit. Vi ruller ofte med hende, så hun kan

Sigrid var med til sin moster Ninnas konfirmation. Det rigtig godt synes vi. Det var en lang dag for hende, hvor der var mange henne og sige goddag til hende eller holde hende. Det var derfor forståeligt, at hun var meget træt dagen efter. Sigrid er blevet nem at have med rundt. Således passede det på hjemturen med at vi sad på banegården i Odense og gav hende mad inden vi tog bussen hjem til Blangstedgård. Det eneste hun har det svært med er autostolen, som hun ikke gider at sidde i. Det er ikke fordi hun er bange for den, men det er bare kedeligt.

Hun skal jo helst underholdes lidt og bliver hurtigt utilfreds hvis der er ikke er en ved hende. Vi kan f.eks. ikke lade hende ligge alene på sit legetæppe særligt længe inden hun begynder at sige nogle høje lyde som markerer hendes utilfredshed. Så skal der helst komme en og lege med hende. Ellers er hun en charmør. Ofte så vil hendes første reaktion overfor fremmede være at stikke dem et kæmpesmil – og det virker. Hun er ikke bange for at sidde hos fremmede, men der er tidspunkter hvor hun helst skal sidde hos mor eller far. Det er hvis hun er træt eller lige er stået op. Jeg har prøvet at give hende til Trine hvorefter Sigrid stak i et højt hjerteskærende hyl og tårene sprang frem. Så fik jeg lært det.

I næste uge skal Sigrid til undersøgelse hos lægen. Det er en af de obligatoriske undersøgelser. Jeg tror Ann har tænkt sig at spørge om Sigrids gylp – vi synes at hun gylper meget. Der er nu ikke noget der tyder på at hun ikke trives, men tjekkes skal det nu.

Og som nogle ved har vi haft en del besvær med at Sigrid ikke brød sig om at gå i bad. Ikke sådan at hun ikke havde lyst, men at hun fik et slags anfald, så hun holdt op med at trække vejret og bagefter begyndte at græde voldsomt. I dag prøvede vi et bad igen – og det gik godt. En enlig svale gør som bekendt ingen sommer, men det løftede da stemningen i hjemmet (tænk at vi er kommet dertil).

Faktisk taler vi lidt om at hun måske helt af sig selv bare bliver “normal”. Lad os se. Vi aflyser ikke aftalen endnu, men hvis det fortsætter på denne måde kan det være at det bliver aktuelt.

Ellers må vi sige, at her hvor det er ved at være 4 måneder siden Sigrid kom til verden så er hun en lille charmerende og nem baby at have med at gøre. Hun smiler og griner meget og skriger faktisk kun når hun er sulten, trænger til bleskift eller er træt. Hun kan lide at blive båret på en helt speciel måde som gør at hun kan følge med i hvad der sker. Vi ved ikke om hun har godt af at sidde på dem måde, så vi prøver at lægge hende og bære hende på andre måder, så hun ikke sidder der hele tiden.

Sidste gang vi fik besøg af sundhedsplejesken vejede Sigrid 6,5 kg og målte 61 cm. Hun er ikke en lille baby mere.

Ann er altså holdt op med at kunne producerer nok mælk til at det kan mætte Sigrid. Hun ammer dog stadig lidt ind i mellem, så Sigrid er ikke blevet fuldtidssutteflaskebarn. Det er dog primært modermærlkserstatning Sigrid lever af nu. Vi har selvfølgelig været i Babysam og købe nogle dyre sutteflasker – for intet er for godt til vores barn…

Nu kan farmand så også begynde at give Sigrid mad og det betyder, at Ann kan holde “fri” en gang imellem. Det er faktisk rart for os begge – jeg kan være mere med i pasningen af Sigrid og Ann kan komme lidt ud af huset. Det sætter hun stor pris på.

Som de fleste ved har vi jo døjet lidt med nogle slemme skrigeture – især ved aftentid. Vi har talt meget om hvad det kunne skyldes, men vi har selvfølgelig ikke kunnet finde frem til hvad der var galt. Selv ikke et besøg hos vagtlægen og den praktiserende læge gav noget brugbart svar. I mandags (d. 16. februar) var sundhedsplejesken på besøg. Ud fra de informationer som Ann kunne give hende mente hun at det kunne være en god ide at besøge lægen (igen) fordi der muligvis kunne være tale om mavesyre, som generede Sigrid. Torsdag skal hun til lægen.

Tirsdag i næste uge skal hun så til zoneterapeut. Det har vi hørt fra andre kan hjælpe. Det hjælper ikke alle, men vi er der, hvor alt skal prøves. Så håber vi at lægen kan give et svar (og gerne en behandling) eller at besøgene hos zoneterapeuten kan hjælpe.

Fysioterapeuten, Sanne, kunne hurtigt se, at der var en del muskler og bindevæv, som ikke var strukket ud som det skulle være. Sigrid kiggede meget til den ene side, hendes ene arm kunne ikke strækkes helt ud og så gik kæben skævt når hun skreg eller gabte.

Det kunne være opstået under selve fødslen hvor baby jo nærmest bliver skruet ud af moren og / eller i det øjeblik hvor Ann tager Sigrid ud og løfter hende op.

Sanne begyndte at trykke og strække og Sigrid skreg helt vildt. Efter behandlingen sukkede Sigrid meget inderligt og vi kunne se, at nu kunne armen strækkes ud, hun gabte ikke så skævt mere og hovedet kunne bevæges meget mere frit. Den måde hun holdte hovedet på ændrede sig især efter 2. behandling, hvor der blev trykket ned langs ryggen.

Sigrid skal ind en gang mere, men om der følger flere behandlinger ved vi ikke. Uanset hvad så har de 2 første behandlinger virkelig gjort en forskel.

Vi skal til fysioterapeut med Sigrid fordi hun mest kigger til venstre – og det mener lægen er fordi der er nogle ledbånd eller lignende, som ikke er strukket ordentligt ud. Vi skal også holde øje med hendes navle fordi Sigrid skal opereres for det hvis det ikke forsvinder af sig selv. Så har vi jo fået et skema med alle de vaccinationer som et barn skal have nu til dags. Jeg tror vi fik det til i alt 6 vaccinationer.

Vi har snakket om, at det er mange undersøgelser man skal til når man har fået et barn. Vi var jo på hospitalet hvor den første læge undersøgte reflekser osv. Derefter sundhedsplejesken (som dog heldigvis kom hjem til os) og nu en praktiserende læge. Udover det har Sigrid også fået foretaget en PKU-test (som vi ikke har fået svar på endnu) og en hørescreening. Vi oplever det måske mere som et irritationsmoment, fordi vi har vanskeligere ved at komme rundt.

Vi roder stadig rundt om natten, men Ann er begyndt at finde ud af at sove om dagen, så hun er ikke så smadret mere. Jeg hjælper også til når det virkelig spidser til, så jeg har et par gange sovet nogle timer oppe i kontoret med Sigrid ved siden af mig. Det er sådan set meget hyggeligt og jeg er glad for at kunne hjælpe.

Sigrid er et sundt barn som har normale reflekser og gode kræfter. Hun er meget livlig og skal nok sige til når hun gerne vil spise eller er utilfreds med noget. Vi blev anbefalet at bruge sinksalve til at smøre hende med de steder hvor hun er rød. Hendes hoved er lidt skævt fordi hun altid ligger og kigger til den samme side. Desuden har hun en smule navlebrok som dog ikke var noget vi skulle bekymre os om. Vi skal blive ved med at stille hende i sollyset når hun skal sove fordi hun stadig er lidt gul. I det store og hele er alt som det skal være.

Her de seneste dage er hun også blevet mere “vågen” – altså hvor hun ligger og kigger på verden omkring sig. Det er lidt sjovt når nu vi egenligt har været vant til at hun ikke rigtig åbnede øjnene.

Vi skal mødes med sundhedsplejesken igen d. 5. januar i forbindelse med et foredrag om slynger. Jeg når nok ikke foredraget, men jeg skal da være der når vi skal snakke med sundhedsplejesken. Vi ved heldigvis at Sigrid har taget på så hun nu vejer mere end da hun blev født, så den bekymring er ude af verden.

Det er dejligt at være forældre, men det er også hårdt på mange forskellige måder. Vi er usikre på mange ting og der er meget man skal forholde sig til. Der er mange nye følelser og vi skal lære et lille nyt menneske at kende. Det bliver spændende.

Så har det været fantastisk at opleve hvordan familien har taget imod det nye medlem. Alle er glade for hende og det er skønt at opleve. Vi er rørte over alle de gode kort og søde ord vi (alle tre) har fået.