Som nogle måske har lagt mærke til er der dukket en ny kategori. Den bærer navnet Sigrid Kristine Langholz og er en dagbog for Sigrid. Inspireret af hvad min mor gjorde for min bror og jeg, så vil jeg prøve at skrive om hvad der sker med Sigrid – i første omgang for undertegnede og de der læser denne blog, men også så det senere kunne blive noget som Sigrid kan få og på den måde have til minde om sin barndom.
Alle indlæg om Sigrid – også fremtidige – vil kunne findes under den nye kategori og der vil ikke blive lagt nye ind under baby Langholz. Faktisk er det min mening at fjerne de indlæg der er under Baby Langholz. Pt. ligger baby Langholz-indlæggene i begge kategorier, men det skal de altså ikke på sigt.
Jeg håber at jeg kan få skrevet en gang imellem, men jeg er også klar over, at det er et langvarigt projekt jeg har kastet mig ud i.
Sigrid er 4½ måned nu og der sker utroligt meget med hende.
Hun spiser stadig rigtig godt, men hun er begyndt at vågne meget tidligt og skal spise igen. Derfor overvejer vi om hun skal have noget grød inden hun går i seng om aftenen. Hun har allerede fået grød i et stykke tid og det er hun superglad for. Når mor sætter hende i skråstolen og finder en tallerken frem, så spjætter hun med arme og ben af bare ren glæde. Hun er også ved at have vænnet sig til den hjemmelavede kartoffelmos, men hun er nok mere til den pulverbaserede majsgrød. Hun er også glad for at drikke vand. Her har fars shotsglas vist sig meget anvendelige, så de har nu fået en ny funktion.
Vi træner stadig med hende, så hun kan blive bedre til at holde sit eget hoved. Hun er blevet markant bedre, men hun er nok stadig lidt bagefter sine jævnaldrende. Vi kan jo godt bilde os selv ind at det ikke betyder så meget, men det er alligevel vigtigt at rulle hende om på maven, så hun bliver udfordret lidt. Det ville også være rart hvis hun bliver lidt mere sikker mht. til at holde sit hoved, så det føles bedre for os at gå rundt med hende som vi gør – og kan komme i gang med en bæresele. Hun er begyndt at orientere sig mod siderne. Hvis hun stikker benene op i luften kan hun godt rulle om på den ene side, men det er ikke noget hun gør så tit. Vi ruller ofte med hende, så hun kan
Sigrid var med til sin moster Ninnas konfirmation. Det rigtig godt synes vi. Det var en lang dag for hende, hvor der var mange henne og sige goddag til hende eller holde hende. Det var derfor forståeligt, at hun var meget træt dagen efter. Sigrid er blevet nem at have med rundt. Således passede det på hjemturen med at vi sad på banegården i Odense og gav hende mad inden vi tog bussen hjem til Blangstedgård. Det eneste hun har det svært med er autostolen, som hun ikke gider at sidde i. Det er ikke fordi hun er bange for den, men det er bare kedeligt.
Hun skal jo helst underholdes lidt og bliver hurtigt utilfreds hvis der er ikke er en ved hende. Vi kan f.eks. ikke lade hende ligge alene på sit legetæppe særligt længe inden hun begynder at sige nogle høje lyde som markerer hendes utilfredshed. Så skal der helst komme en og lege med hende. Ellers er hun en charmør. Ofte så vil hendes første reaktion overfor fremmede være at stikke dem et kæmpesmil – og det virker. Hun er ikke bange for at sidde hos fremmede, men der er tidspunkter hvor hun helst skal sidde hos mor eller far. Det er hvis hun er træt eller lige er stået op. Jeg har prøvet at give hende til Trine hvorefter Sigrid stak i et højt hjerteskærende hyl og tårene sprang frem. Så fik jeg lært det.
I næste uge skal Sigrid til undersøgelse hos lægen. Det er en af de obligatoriske undersøgelser. Jeg tror Ann har tænkt sig at spørge om Sigrids gylp – vi synes at hun gylper meget. Der er nu ikke noget der tyder på at hun ikke trives, men tjekkes skal det nu.
I dag havde vi besøg af mødregruppen samt en fotograf. Ham tog billeder af alle babyerne – mange billeder. Vi fik også lavet nogle familiebilleder og vi er meget spændte på at se resultatet af anstrengelserne.
Og som nogle ved har vi haft en del besvær med at Sigrid ikke brød sig om at gå i bad. Ikke sådan at hun ikke havde lyst, men at hun fik et slags anfald, så hun holdt op med at trække vejret og bagefter begyndte at græde voldsomt. I dag prøvede vi et bad igen – og det gik godt. En enlig svale gør som bekendt ingen sommer, men det løftede da stemningen i hjemmet (tænk at vi er kommet dertil).
Faktisk taler vi lidt om at hun måske helt af sig selv bare bliver “normal”. Lad os se. Vi aflyser ikke aftalen endnu, men hvis det fortsætter på denne måde kan det være at det bliver aktuelt.
Sigrid er nu knap 4 måneder gammel. I sidste måned blev hun døbt i Tornbjerg Kirke. Det var en fin dag – kold og blæsende – men alt gik godt. I kirken var Sigrid lidt ked af det til at starte med, men da orglet gik i gang faldt hun i søvn og sov igennem hele gudstjenesten. Ikke en gang vandet kunne vække hende. Efter kirken ville Sigrid helst være hos mor eller far for at være helt tilfreds, men hun nåede da lige at hilse på begge oldemødrene. Det var den nærmeste familie, som var inviteret med til barnedåben og de havde taget mange gode gaver med.
Ellers må vi sige, at her hvor det er ved at være 4 måneder siden Sigrid kom til verden så er hun en lille charmerende og nem baby at have med at gøre. Hun smiler og griner meget og skriger faktisk kun når hun er sulten, trænger til bleskift eller er træt. Hun kan lide at blive båret på en helt speciel måde som gør at hun kan følge med i hvad der sker. Vi ved ikke om hun har godt af at sidde på dem måde, så vi prøver at lægge hende og bære hende på andre måder, så hun ikke sidder der hele tiden.
Sidste gang vi fik besøg af sundhedsplejesken vejede Sigrid 6,5 kg og målte 61 cm. Hun er ikke en lille baby mere.
Kolikbarnet Sigrid viste sig ikke at være et kolikbarn. Det må vi nu sande efter at vi fandt ud af, at hun simpelthen bare fik for lidt at spise. Ann havde observeret, at hun, når hun var i mødregruppe, ammede meget mere end de andre mødre. Derfor ville hun prøve, om det kunne hjælpe at give Sigrid noget modermælkserstatning. Det kunne det. Sigrid tømte en flaske og pludselig havde vi et helt andet barn. Glad og tilfreds med overskud til at ligge og lege, pludre og bare hygge sig. Det har betydet ret meget for denne lille familie – mindre skrigeri om aften (skriget er trods alt stadig den måde baby’er kommunikerer på) og mere afslappede forældre.
Ann er altså holdt op med at kunne producerer nok mælk til at det kan mætte Sigrid. Hun ammer dog stadig lidt ind i mellem, så Sigrid er ikke blevet fuldtidssutteflaskebarn. Det er dog primært modermærlkserstatning Sigrid lever af nu. Vi har selvfølgelig været i Babysam og købe nogle dyre sutteflasker – for intet er for godt til vores barn…
Nu kan farmand så også begynde at give Sigrid mad og det betyder, at Ann kan holde “fri” en gang imellem. Det er faktisk rart for os begge – jeg kan være mere med i pasningen af Sigrid og Ann kan komme lidt ud af huset. Det sætter hun stor pris på.