Marinus blev født d. 14. august 2010, hvilket var 10 dage efter terminsdatoen. Fødslen tog cirka 5 timer fra vandet gik og til Marinus var kommet ud. Forud for Marinuses første indtryk af denne verden var gået et lille drama. Da vandet gik befandt familien Langholz sig til kobberbryllup i nærheden af Esbjerg. Under natmaden gik vandet og så var gode råd dyre. Et opkald til hospitalet i Esbjerg gjorde sagen klar – vi måtte hjem igen. Storesøster Sigrid blev efterladt hos bedsteforældrene (det var deres kobberbryllup) og så kørte far og mor hjem til Odense. Det tog 1 time og 20 minutter hvor mor havde lange veer med jævne mellemrum. Der blev ringet til fødselshjælperen og til jordemoderen. De blev kontaktet igen da hjemmet i Odense blev nået og opfyldningen af fødekarret blev igangsat med det samme.

Således lykkedes det at få hele opsætningen klar til hovedpersonen. Hvis man ser bort fra den lange køretur, så gik fødslen helt perfekt. Veerne var kraftige og det betød jo, at fødslen gik hurtigt. Marinus blev født under vand og mor hev ham op af vandet. Han vejede 3700 g og målte 52 cm, så han var en fin lille fyr.

Nu er der så gået godt en uge. Marinus har det godt. Han er en lang fyr med lange fingre og tæer. Mor brokker med amningen, som vi stadig ikke ved om kommer til at fungere. Måske hænger problemerne sammen med at Marinuses tungebånd er for kort – så det skal klippes. I øjeblikket bliver amningen suppleret med små snapsglas med modermælkserstatning. Den ekstra mad bliver givet i glas for at Marinus ikke bliver vænnet til sutteflasken, for det kunne betyde et hurtigt farvel til mors bryster.

Mor og far troede også at de var vildt tjekkede og havde alt parat til den nye baby. De havde bare glemt at de havde lånt en masse tøj dengang storesøster Sigrid var så lille – så vi har panik-købt noget tøj, så Marinus har noget han kan få på. Han bruger meget tøj for der er en del der ryger udenfor bleen.

Vi glæder os sådan til at lære den lille nye Langholz’er at kende og følge ham fremover.

 

Kolikbarnet Sigrid viste sig ikke at være et kolikbarn. Det må vi nu sande efter at vi fandt ud af, at hun simpelthen bare fik for lidt at spise. Ann havde observeret, at hun, når hun var i mødregruppe, ammede meget mere end de andre mødre. Derfor ville hun prøve, om det kunne hjælpe at give Sigrid noget modermælkserstatning. Det kunne det. Sigrid tømte en flaske og pludselig havde vi et helt andet barn. Glad og tilfreds med overskud til at ligge og lege, pludre og bare hygge sig. Det har betydet ret meget for denne lille familie – mindre skrigeri om aften (skriget er trods alt stadig den måde baby’er kommunikerer på) og mere afslappede forældre.

Ann er altså holdt op med at kunne producerer nok mælk til at det kan mætte Sigrid. Hun ammer dog stadig lidt ind i mellem, så Sigrid er ikke blevet fuldtidssutteflaskebarn. Det er dog primært modermærlkserstatning Sigrid lever af nu. Vi har selvfølgelig været i Babysam og købe nogle dyre sutteflasker – for intet er for godt til vores barn…

Nu kan farmand så også begynde at give Sigrid mad og det betyder, at Ann kan holde “fri” en gang imellem. Det er faktisk rart for os begge – jeg kan være mere med i pasningen af Sigrid og Ann kan komme lidt ud af huset. Det sætter hun stor pris på.

 

Jeg havde en ide om, at det jeg skulle med til var fødselsforberedelse, hvor jeg skulle sidde på gulvet sammen med Ann og lave ånddrætsøvelser (det kan jeg jo stadigvæk nå) – så det kom som lidt en overraskelse at jeg skulle med til ammekursus.

Så tænkte jeg, at hvis jeg vil være lige så meget med i dette projekt som Ann, så må jeg også vide noget om dette emne. Så af sted med med mig. Og det var et fint kursus – endelig var der en jordemoder, som ikke kun talte til de kommende mødre. Første gang vi var til jordemoder kiggede hun kun på mig da vi hørte hjertelyd.

Så nu ved jeg (næsten) alt hvad der er værd at vide om amning – og så kan jeg jo stå og være bedrevidende når vi kommer til den tid, hvor amningen skal begynde.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha