Sigrid trives rigtig godt og er generelt en glad lille pige. Hendes sprog udvikler sig helt enormt lige i øjeblikket (og har gjort det i et stykke tid). Hun bruger bl.a. sit ordforråd til at fortælle os hvor skabet skal stå, lave aftaler og instruere os i de lege vi har sammen. Hun kan også fortælle hvad der er sket i vuggestuen. Den løftede pegefinger som hun også benytter må være noget hun har lært i vuggestuen… Den får Marinus også at se en gang imellem hvis han laver noget som han (ifølge Sigrid) ikke må. På den måde er hun også ved at blive en rigtig storesøster. Opdragende når der er behov for det, men også sød og hjælpsom.
Hun hjælper også sine forældre med huslige pligter af enhver art. F.eks. var der en dag hvor hun nåede at hyppe kartofler, tømme opvaskemaskine, dække bord og lægge tøj sammen. Så blev hun altså også træt. Men det er dejligt at hun synes den slags sysler er interessante. Spørgsmålet er hvordan man kan gøre det sådan at hun bliver ved med at synes det er sjovt.
Sigrid har desværre været plaget af sygdom her i årets begyndelse. Det kulminerede tidligere på måneden, hvor hun blev indlagt på OUH fordi vi ikke kunne slå en infektionssygdom ned med almindelig penicillin. Hun var indlagt i 4 dage, hvor hun fik penicillin direkte i blodåren – og det hjalp. Hun fik yderligere en kur da hun kom hjem igen. Det var noget af en tid. Far sov på hospitalet om natten og blev så afløst af mor om formiddagen. Mor blev så afløst om aftenen når Sigrid skulle sove igen. Vi glemmer det ikke med det samme, men Sigrid har allerede glemt det slemme. Hun ville gerne tilbage til hospitalet og især legestuen ude på børneafdelingen.
Her hvor vi bor har vi fået en ny legeplads med tre rutsjebaner. Sigrid elsker at rutsje og efterhånden er hun også blevet glad for at gynge. Vi er jævnligt nede på legepladsen og så bliver der rutsjet og gynget. Hun er blevet god til at gynge omend den høje tur er den korteste.



