apr 282011
 

Sigrid trives rigtig godt og er generelt en glad lille pige. Hendes sprog udvikler sig helt enormt lige i øjeblikket (og har gjort det i et stykke tid). Hun bruger bl.a. sit ordforråd til at fortælle os hvor skabet skal stå, lave aftaler og instruere os i de lege vi har sammen. Hun kan også fortælle hvad der er sket i vuggestuen. Den løftede pegefinger som hun også benytter må være noget hun har lært i vuggestuen… Den får Marinus også at se en gang imellem hvis han laver noget som han (ifølge Sigrid) ikke må. På den måde er hun også ved at blive en rigtig storesøster. Opdragende når der er behov for det, men også sød og hjælpsom.

Hun hjælper også sine forældre med huslige pligter af enhver art. F.eks. var der en dag hvor hun nåede at hyppe kartofler, tømme opvaskemaskine, dække bord og lægge tøj sammen. Så blev hun altså også træt. Men det er dejligt at hun synes den slags sysler er interessante. Spørgsmålet er hvordan man kan gøre det sådan at hun bliver ved med at synes det er sjovt.

Sigrid har desværre været plaget af sygdom her i årets begyndelse. Det kulminerede tidligere på måneden, hvor hun blev indlagt på OUH fordi vi ikke kunne slå en infektionssygdom ned med almindelig penicillin. Hun var indlagt i 4 dage, hvor hun fik penicillin direkte i blodåren – og det hjalp. Hun fik yderligere en kur da hun kom hjem igen. Det var noget af en tid. Far sov på hospitalet om natten og blev så afløst af mor om formiddagen. Mor blev så afløst om aftenen når Sigrid skulle sove igen. Vi glemmer det ikke med det samme, men Sigrid har allerede glemt det slemme. Hun ville gerne tilbage til hospitalet og især legestuen ude på børneafdelingen.

Her hvor vi bor har vi fået en ny legeplads med tre rutsjebaner. Sigrid elsker at rutsje og efterhånden er hun også blevet glad for at gynge. Vi er jævnligt nede på legepladsen og så bliver der rutsjet og gynget. Hun er blevet god til at gynge omend den høje tur er den korteste.

apr 262011
 

Marinus er en fin baby. Han har nogle gode kinder, en lækker dobbelthage og elastikker om håndleddene. Han er glad for mor og for mad – faktisk er han ret mor-syg i øjeblikket og det betyder at en god leg som far og Marinus har sammen bliver ødelagt hvis mor kommer ind i stuen. Det er en fase, men en træls en af slagsen.

Derfor var vi måske også lidt overraskede over at projekt “Ole Lukøje” går forholdsvis godt. Projektet er ikke revolutionerende og går ud på at Marinus skal puttes i sin egen seng og blive der hele natten. Han har været vant til at blive vugget i søvn, sove i ½-1½ time hvorefter han vågnede  og kom over til mor i hvis armhule han så sov resten af natten. Nu bliver han altså puttet i sengen og der bliver sunget godnat-sang hvorefter Ann går ud af værelset. Når han så vågner i løbet af natten kommer han ikke over i dobbeltsengen. Første aften skreg han i 40 minutter, men allerede næste aften var vi nede på under et kvarter. Det er der vi er i øjeblikket. Han sover ikke i gennem endnu, så der er lidt aktivitet i løbet af natten.

Vi venter bare på at Marinus skal begynde at kravle. Når vi holder lidt i mod kan han komme op på alle fire og nogle gange kan han også uden hjælp. Vi mangler altså lige den fremadrettede bevægelse når han er oppe på alle fire. Det er lidt paradoksalt at man glæder sig så meget til sådan noget, som rummer potentialet til at skabe så meget uro i hjemmet. Som forældre kan man nok ikke undgå at glæde sig til og over ethvert fremskridt hvor uroskabende det så end kan være.

Vi var en overgang bekymrede for Marinuses sproglige udvikling. Vi følte ikke at han pludrede nok. Det har han vist at han godt kan – og nu laver han også løvebrøl. Han kan også lave de søde babylyde, men jeg tror at han har en forkærlighed for de vilde lyde. Han har også en festlig klukkende latter, som kun kommer når han morer sig rigtig godt eller er ved at være overtræt (eller en kombination af de to).

feb 122011
 

Marinus er knap et halvt år nu – og en stor dreng. Han vejer 9 kilo og måler 71 cm. Det er det samme som en 9 måneder gammel pige, sagde sundhedsplejesken. Han er også vokset ud af autostolen, så vi har været nødt til at tage næste størrelse i brug, selvom han pga. ryggen reelt er for lille.

Marinus sidder hos Dorthe

Marinus sidder hos Dorthe

Han er også begyndt at pludren – eller sige lyde i hvert fald. Vi elsker når vi kan få ham til at grine, fordi han har sådan en sjov latter. Forleden lykkedes det ved at læse rim og remser for ham. Det syntes han var skægt. Man kan også lave en baglæns kolbøtte. Lige som Sigrid er han ikke god til at lege selv, og han er begyndt at blive morsyg. Dvs. at Ann ikke kan gå væk fra ham uden at begynder at give lyd fra sig. Desuden kan Marinus og far lege godt sammen, men så bliver han pylret hvis mor dukker op. Han elsker de vilde lege – kolbøtter, svingture og karrusel. Vi får legene fra “Leg med din baby”-bogen. Den er en god inspirationskilde.

Marinus bliver stadig behandlet med hormoncreme for komme noget udslæt til livs. Cremen virker, men vi håber da, at det kan forsvinde helt, så vi ikke behøver at smøre ham hele tiden.

Vi har droppet modermælkserstatningen. Marinus er begyndt at spise grød og kartoffelmos og så var mælken ikke længere nødvendig. Han får stadig modersmælk, men det grøden, som mætter. Han elsker det der grød – lige nu får han boghvedegrød, rismelsgrød og kartoffelmos. Det er lidt mærkeligt at pakke flaskerne væk, men det er også rart, at de ikke er nødvendige. Denne gang er amningen bare gået rigtig godt og måske kunne vi have undværet flaskerne. De gav nok bare lidt ro – også for forældrene.

Nattesøvnen er stadig lidt ustabil. På det seneste har Marinus sovet i mors armhule om natten, med direkte adgang til mors bryst. Så kan han lige vågne op en gang imellem og få lidt mælk for derefter at falde i søvn igen. Vi håber, at det er en fase, som snart er overstået. Der er ingen planer om at tvinge ham ud af sengen.

Marinus er en dejlig baby. Der er ikke helt styr på den der søvn, men ellers er han nem at have med at gøre. Så er han en lækkerbisken og har let til smil. Det smelter mange hjerter rundt omkring. Hans motoriske udvikling virker mere gennemsnitlig end Sigrid og det er dejligt at opleve, at det også kan være på den måde. De når det jo nok begge to, men det er rart at vi ikke skal bekymre os så meget om det.

feb 122011
 

Sigrids fødselsdag blev fejret med manér – både af hele familien, i vuggestuen og med naboerne. 3 x fødselsdag, og så kan man vist ikke forlange mere. Sigrid havde også en god Jul og især juletræet og dansen omkring juletræet gjorde indtryk på hende. Hun sang godt med på “Et barn er født i Bethlehem” – den havde de også øvet i vuggestuen.

Sigrid på cykeltur

Sigrid på cykeltur

Sigrid havde en god lang juleferie og det var tiltrængt. Inden ferie havde de nævnt i vuggestuen at de mente, at hun var klar til at smide bleen. Da vi så havde en weekend uden aftaler startede vi der med at hun gik uden ble herhjemme. Efterfølgende har hun så også gået uden ble i vuggestuen. Det virker godt. Hun har meget få uheld og det er som regel på vej til toilettet. Herhjemme er hun også god til at sige til, så det virker helt rigtigt. Vi synes jo at det er ret fantastisk at hun allerede har smidt bleen og vi håber at den gode udvikling fortsætter.

Det er ikke altid nemt at få Sigrid med hjem fra vuggestuen. Måske synes hun det er lidt hyggeligt at lege videre når far er der. Vi prøver at forberede hende på det hun skal og så spørge vi hende tit om hun selv vil f.eks. tage flyverdragt på, eller om vi skal hjælpe hende. Det er lidt forskelligt hvor meget der skal til for at overtale hende. Nogle gange kan det være svært at trænge igennem til hende, men en dag fik jeg hjælp. Moster Ninna, Line og Mia kom nemlig på besøg, så jeg kunne fortælle hende at vi have fået gæster – og så ville hun gerne med hjem.

Sigrids sprog udvikler sig hele tiden. Det der kan være sjovt og pinligt er når hun spejler os. Hun efterligner jo alt og vi har ikke lært at styre os, så hun lærer nogle gange noget som hun måske ikke burde lære. F.eks. var der en episode, hvor et eller andet gik galt – og Sigrid sagde højt og tydeligt “Pis!” Sjovt nok siger hun stadig “Færdig” og “Den der” på en meget interessant måde (jeg kan simpelthen ikke stave den måde hun siger det på).

Sigrid er stadig glad for sin lillebror og giver ham kys og kram. Hun bliver kun lidt bestemt hvis han tager fat i hende eller tager en ting, som hun gerne vil have. Og nu hedder han ikke længere baby men “Hinus”. Hun er en dejlig tøs.

nov 272010
 

Der er gang i Sigrid. Hun laver altid et eller andet – det eneste tidspunkt hvor hun sidder stille er når hun ser Nana eller Lille Nørd på computeren. Ellers leger hun, snakker eller synger. Hun snakker og synger meget – og vi begynder at høre historier og melodier. Hun fortæller historier om hvad der skete i vuggestuen og vi kan høre når hun synger “Mester Jakob”. Når vi skal hjem fra vuggestuen elsker hun at gå, så vi kan kigge og snakke om alle de ting vi møder, f.eks. græs, traktorer, får og heste. Det er især kommet efter at vi har fået søskendesædet og mor går ned og afleverer Sigrid i vuggestuen. Det må være nogle dejlige ture.

Hun vil gerne gøre mange ting. Lige nu skal hun øse op til alle når vi spiser aftensmad – og hun bliver ret sur, hvis vi snyder hende. Hun elsker alt hvor der er sovs til, som hun selvfølgelig selv øser op.

Sigrid er slet ikke vores generte lille pige mere. Hun åbner hurtigt op for fremmede mennesker og inviterer dem med i legen. I vuggestuen er hun også meget tryggere ved alle de andre børn. Hun er stadig ikke så glad når der er andre pædagoger inde på stuen end dem der normalt er der. Til gengæld vænnede hun sig  hurtigt til den nye pædagog, Dora, som startede i november måned.

Sigrid har desværre være en del syg på det seneste. Den sidste gang var en træls tur, hvor hun også nåede at få 3 forskellige diagnoser inden hun blev rask. Diagnose nummer 2, lungebetændelse, udløste en penicillinkur som hjalp. En læge mente også at det var kyssesyge, men det kunne blodprøve fastslå at det ikke var. Vi ved stadig ikke hvad det var, men hovedsagen er, at hun er blevet rask.