I sidste indlæg i Marinuses dagbog skrev jeg at Marinus var tæt på at kravle – og nu gør han det. Ovenikøbet valgte han at kravle sine første centimeter lige foran farmor. Det var god timing af barnebarnet. Den nyerhvervede evne betyder også at han nu kan udforske mere på egen hånd. Det er så dejligt når han får øje på far eller mor og målbevidst kravler hen til en af os. Så kan vi ikke andet end at tage ham op.

Siden sidst har Marinus fået 4 nye tænder – alle i overmunden, så han nu har 6 tænder i alt. Det er måske tænderne der gør, at Marinus er vågen i løbet af natten. Egentlig starter det godt, for han kommer i senge ved halv 9-tiden og så sover han nogle timer i træk. Når det så bliver rigtig nat kan han vågne flere gange. Til sidst kommer han over i dobbeltsengen og så sover han indtil kl. 6 hvor han møffer rundt eller river far i næseborene indtil far kommer ud af fjerne.

Det er sjovt at se hvordan han kan gå ud som et lys. Nogle gange ligger han og leger med sin dyne og det næste øjeblik sover han – som frosset fast i den bevægelse han var i gang med. Vi er ude at gå med barnevogn hver gang han skal sove selvom vi havde lovet os selv at det skulle være anderledes denne gang.

Marinus var på tur med farmor, Karsten og storesøster. Turen gik til Den fynske landsby og det gik godt selvom Marinus var lidt ked af det da han stod op fra middagsluren. Der er heldigvis sket meget siden han blev passet i forbindelse med Sigrids hospitalsindlæggelse. Nu kan han lege sammen med andre end mor og far og han bliver ikke så nemt ked af det når nogen tager ham op. Det er godt at der sker lidt, for han skal starte i vuggestue d. 1. august. Det er i samme stue som Sigrid er tilknyttet.

Da vi var med toget i pinsen underholdt Marinus hele toget med høj snak. Han snakker meget og har en helt specielt lyd, som lyder meget som et æsel. Omgivelserne bliver charmeret når han går i gang og det er rigtig dejlig at opleve.

 

Marinus er simpelthen så tæt på at begynde at kravle. Han er oppe på hænder og knæ hvor han så rokker frem og tilbage. Nogle gange er benene forskudte i forhold til hinanden og så løfter han den ene hånd… Og tager fat i et eller andet hvorefter han så lægger sig fladt ned på gulvet. En dag må det lykkes. Han kan mave sig lidt fremad, men for det mest går det baglæns. Når han brokker sig kan vi finde ham i et hjørne, under sofaen eller under sofabordet. Når han begynder at kravle tror jeg vi får travlt med at rydde op og forhindre Marinus i at rode i forskellige skabe.

Det er en vildbasse vi har fået. Han elsker luftture og gynger. Han sparker løs når vi skal skifte ham. Når han bliver træt klukker han af grin – det lyder så dejligt. Generelt er han en glad dreng, som trives. Lige som sin storesøster leger han bedst når far eller mor sidder ved siden af. Han kan godt lide når far spiller guitar. Hvis han er ked af det kan man trøste ham ved at synge. Om aftenen når han skal i seng kan man få lov til at synge indtil han falder i søvn, men det kan vist hurtig blive til en dårlig vane. Så kan vi sidde der i lang tid og synge.

Han er stadig mest tryg ved at være hos mor eller far, men han har da både siddet hos tante Ann, moster Pernille og bedstemor uden at det gjorde noget. Vi satser på at det kun bliver bedre og at han blive passet nogle gange i løbet af sommeren, så han er lidt rustet til at begynde i vuggestuen. Vi har plads fra 1. august og det er arrangeret sådan at vi har i alt 3 uger til at køre ham ind. Det er ikke sikkert det bliver nødvendigt, men det er rart at have lidt i baghånden. Det er nu lidt mærkeligt at vores lille dreng snart skal begynde i vuggestue og måske bliver det sværere at aflevere ham end det var med Sigrid. Det er åbenbart ikke alt der er lettere med nummer 2.

 

Sigrids morfor døde d. 4. maj 2011. Sigrid var med i kapellet og fik at vide, at “morfar sover”. Sigrid ville gerne vide om morfar vågnede igen, men fik svaret, at han ikke vågnede igen. “Ej, hvor skørt” sagde Sigrid. Sigrid var også med i kirken til bisættelsen og klarede det godt. I virkeligheden er det nok begrænset hvor meget hun forstod af det hele, men vi var glade for at hun var med.

Vi mærker, at Sigrid lærer mange nye ord og nogle leger hun mere med end andre. F.eks. savner hun tit nogen. Om hun egentlig ved hvad det går ud på er vi usikre på. Til gengæld tror jeg godt at hun ved hvad det vil sige at være sur. Hvis vi er uenige om et eller andet siger hun “Jeg er sur på dig.” Så kigger hun intenst på en mens hun løfter pegefingeren. Det kan være svært at lade være med at trække på smilebåndet.

Sigrid er blevet klippet og det hos en rigtig frisør denne gang. Hun klarede det rigtig flot og sad stille selvom hun altså lige måtte kigge på kvinden ved siden af. Hun havde nemlig sølvpapir i håret. Det blev en pæn frisure, som indbyder til spænder. Sigrid er begyndt at gå lidt op i at hun har pænt tøj på og et spænde i håret. Det er ikke fordi hun selv vil bestemme hvad hun skal have på, men det kan sikkert tids nok komme.

 

 

Sigrid trives rigtig godt og er generelt en glad lille pige. Hendes sprog udvikler sig helt enormt lige i øjeblikket (og har gjort det i et stykke tid). Hun bruger bl.a. sit ordforråd til at fortælle os hvor skabet skal stå, lave aftaler og instruere os i de lege vi har sammen. Hun kan også fortælle hvad der er sket i vuggestuen. Den løftede pegefinger som hun også benytter må være noget hun har lært i vuggestuen… Den får Marinus også at se en gang imellem hvis han laver noget som han (ifølge Sigrid) ikke må. På den måde er hun også ved at blive en rigtig storesøster. Opdragende når der er behov for det, men også sød og hjælpsom.

Hun hjælper også sine forældre med huslige pligter af enhver art. F.eks. var der en dag hvor hun nåede at hyppe kartofler, tømme opvaskemaskine, dække bord og lægge tøj sammen. Så blev hun altså også træt. Men det er dejligt at hun synes den slags sysler er interessante. Spørgsmålet er hvordan man kan gøre det sådan at hun bliver ved med at synes det er sjovt.

Sigrid har desværre været plaget af sygdom her i årets begyndelse. Det kulminerede tidligere på måneden, hvor hun blev indlagt på OUH fordi vi ikke kunne slå en infektionssygdom ned med almindelig penicillin. Hun var indlagt i 4 dage, hvor hun fik penicillin direkte i blodåren – og det hjalp. Hun fik yderligere en kur da hun kom hjem igen. Det var noget af en tid. Far sov på hospitalet om natten og blev så afløst af mor om formiddagen. Mor blev så afløst om aftenen når Sigrid skulle sove igen. Vi glemmer det ikke med det samme, men Sigrid har allerede glemt det slemme. Hun ville gerne tilbage til hospitalet og især legestuen ude på børneafdelingen.

Her hvor vi bor har vi fået en ny legeplads med tre rutsjebaner. Sigrid elsker at rutsje og efterhånden er hun også blevet glad for at gynge. Vi er jævnligt nede på legepladsen og så bliver der rutsjet og gynget. Hun er blevet god til at gynge omend den høje tur er den korteste.

 

Marinus er en fin baby. Han har nogle gode kinder, en lækker dobbelthage og elastikker om håndleddene. Han er glad for mor og for mad – faktisk er han ret mor-syg i øjeblikket og det betyder at en god leg som far og Marinus har sammen bliver ødelagt hvis mor kommer ind i stuen. Det er en fase, men en træls en af slagsen.

Derfor var vi måske også lidt overraskede over at projekt “Ole Lukøje” går forholdsvis godt. Projektet er ikke revolutionerende og går ud på at Marinus skal puttes i sin egen seng og blive der hele natten. Han har været vant til at blive vugget i søvn, sove i ½-1½ time hvorefter han vågnede  og kom over til mor i hvis armhule han så sov resten af natten. Nu bliver han altså puttet i sengen og der bliver sunget godnat-sang hvorefter Ann går ud af værelset. Når han så vågner i løbet af natten kommer han ikke over i dobbeltsengen. Første aften skreg han i 40 minutter, men allerede næste aften var vi nede på under et kvarter. Det er der vi er i øjeblikket. Han sover ikke i gennem endnu, så der er lidt aktivitet i løbet af natten.

Vi venter bare på at Marinus skal begynde at kravle. Når vi holder lidt i mod kan han komme op på alle fire og nogle gange kan han også uden hjælp. Vi mangler altså lige den fremadrettede bevægelse når han er oppe på alle fire. Det er lidt paradoksalt at man glæder sig så meget til sådan noget, som rummer potentialet til at skabe så meget uro i hjemmet. Som forældre kan man nok ikke undgå at glæde sig til og over ethvert fremskridt hvor uroskabende det så end kan være.

Vi var en overgang bekymrede for Marinuses sproglige udvikling. Vi følte ikke at han pludrede nok. Det har han vist at han godt kan – og nu laver han også løvebrøl. Han kan også lave de søde babylyde, men jeg tror at han har en forkærlighed for de vilde lyde. Han har også en festlig klukkende latter, som kun kommer når han morer sig rigtig godt eller er ved at være overtræt (eller en kombination af de to).

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha