Og så er Sigrid blev storesøster. Hun er vildt begejstret for lillebror – også lidt for begejstret nogle gange. Nogle gange virker det som om, at hun tror han er en dukke – og hendes bevægelser er ikke altid så blide. Vi prøver at passe på at Marinus ikke får knubs, men mon dog at vi når at fange alle “udfald”? Vi synes at hendes opførsel er anderledes end før, men spørgsmålet er, om det passer eller om vi kigger på hende med andre øjne. Det virker dog som at hun godt kan mærke, at mor ikke er helt så meget til stede som hun plejer at være. Heldigvis er hun okay med, at far har overtaget mange af de daglige rutiner. Vi synes at hun klarer det flot og så må vi tage en dag af gangen. Der kommer måske en stærkere reaktion senere eller måske er hun bare et eksemplarisk barn?

Lige før lillebror blev født var Sigrid med til bedstemor og bedstefars kobberbryllup. Her fik hun lov til at være op indtil hun selv faldt i søvn. Sigrid havde en fantastisk aften. Først lækkert mad hvor især sovsen tog kegler. Herefter gik hun rundt og snakkede med forskellige gæster. Der var ingen generthed at spore og hun sad hos fremmede – dog ingen mænd. Da musikken kom på var Sigrid ikke til at styre. Hun dansede til mange numre – helst sammen med mor. Da klokken blev halv 1 kom Sigrid op og sidde hos mor og så kunne hun ikke holde øjnene åbne mere. Da havde hun også gjort det flot. Det var Sigrids første rigtige festoplevelse. Der kommer helt sikkert flere.

Således lykkedes det at få hele opsætningen klar til hovedpersonen. Hvis man ser bort fra den lange køretur, så gik fødslen helt perfekt. Veerne var kraftige og det betød jo, at fødslen gik hurtigt. Marinus blev født under vand og mor hev ham op af vandet. Han vejede 3700 g og målte 52 cm, så han var en fin lille fyr.

Nu er der så gået godt en uge. Marinus har det godt. Han er en lang fyr med lange fingre og tæer. Mor brokker med amningen, som vi stadig ikke ved om kommer til at fungere. Måske hænger problemerne sammen med at Marinuses tungebånd er for kort – så det skal klippes. I øjeblikket bliver amningen suppleret med små snapsglas med modermælkserstatning. Den ekstra mad bliver givet i glas for at Marinus ikke bliver vænnet til sutteflasken, for det kunne betyde et hurtigt farvel til mors bryster.

Mor og far troede også at de var vildt tjekkede og havde alt parat til den nye baby. De havde bare glemt at de havde lånt en masse tøj dengang storesøster Sigrid var så lille – så vi har panik-købt noget tøj, så Marinus har noget han kan få på. Han bruger meget tøj for der er en del der ryger udenfor bleen.

Vi glæder os sådan til at lære den lille nye Langholz’er at kende og følge ham fremover.

Turen i sommerhus lærte os at Sigrid er helt vild med vand. Vi var i vandland og ude ved havet. Hun var vild med begge dele og oven i det fuldstændig frygtløs. Det var både meget overraskende og vildt fedt at se, at hun bare nyder det så meget.

I vuggestuen har de pottetrænet med Sigrid. Vi tænkte at vi hellere måtte holde det ved lige herhjemme, så vi er blevet ved med at opfordre Sigrid til at sætte sig på potten. Udover at hun nu regelmæssigt tisser og laver pølser på potten så har hun droppet forbeholdene overfor potten og hun er meget interesseret i at levere noget til den. Hun kan selvfølgelig ikke selv sige til, men vi synes da at vi allerede er nået et langt stykke af vejen – og hun er jo kun 1½ år.

Sigrid har været til øre-, næse- og halslæge. Han konstanterede at Sigrid har væske i begge øre, hvilket medfører hørenedsættelse. Vi skal komme tilbage i august og så vil endnu en undersøgelse kunne fastslå om hun skal have dræn i ørene. Det er muligt at hun skal have fjernet polypper ved samme lejlighed. Vi tror nok ikke så meget på at det bare forsvinder af sig selv, så vi er egentlig klar til at få det overstået med det samme. Nu har lægen så ferie, så det kommer altså til at vente til august.

Sigrid er begyndt at slippe den tilbageholdenhed, som hun ellers har haft overfor de fleste. Nu tør hun rimelig hurtigt op når der kommer gæster eller vi er i byen og så kan hun sagtens gå over til andre mennesker og sidde ved dem eller holde dem i hånden. Det er meget dejligt – både for os forældre men også for gæster og værter – for der er jo mange af dem som gerne vil hilse på Sigrid.

Sidste besøg hos jordemoderen skete tirsdag d. 6. juni og her blev babyen anslået til at veje 3200 gram, så den bliver større end Sigrid var da hun blev født. Hjertelyden var også fin, så alt er i skønneste orden.

Ann har det godt omend varmen er slem når man har sådan en stor mave. Hun er selvfølgelig også besværet og kræfterne rækker ikke så langt mere. Farmand tager de fleste løft med Sigrid og heldigvis er Sigrid også blevet mere fleksibel i forhold til rutinerne så det f.eks. ikke altid er mor der skal pusle hende om morgenen.

Vi er begyndt at diskutere navne, for hvis det bliver en pige er vi ikke lagt fast på noget bestemt navn. Hvad vi lander på må tiden jo vise, men det er nok tvivlsomt om det bliver Ida som vi ellers snakkede om, for det viste sig at være et af de meste populære navne for tiden. Selvom vi ikke føler os fanatiske med navne, så behøver det altså ikke være det næstmest brugte navn for tiden.

Vi glæder os til at hilse på den lille ny, så han eller hun kan godt se at komme ud af maven.

Desværre er der sket en kommunikationsbrist mellem os og jordemodercenteret, som betyder at Ann ikke har været til den anden undersøgelse – eller det vil sige at vi har ikke fået det besøgt vi skulle have haft. Når man vælger hjemmefødsel kommer der nemlig en jordemoder ud til en på privatadressen. Nu skal vi så have lavet en ny aftale og det haster da lidt, for det ville være rart at få tjekket op på graviditeten – at alt forløber som det skal.

Sigrid er blevet smittet med lussingesyge, og det er lidt problematisk i forhold til Ann og babyen. De fleste voksne er immune fordi de har haft sygdommen som barn, men det har Ann ikke. Derfor kan hun blive smittet og overføre smitten til barnet. Derfor skal der tages en blodprøve hurtigst muligt, så vi ved om Ann er blevet smittet. Det er anden gang at der er lussingesyge i omgang i vuggestuen, men første gang gik Sigrid fri. Det er noget af en bekymring, men vi håber det bedste.

Sovning er et kapitel for sig. Vi kan bruge lang tid på at få Sigrid til at falde i søvn. Forskellige metoder er blevet prøvet af, men det er aldrig til at forudsige om Sigrid falder i søvn med det samme eller om man skal bruge hele og halve timer på soveprojektet. Nogle gange er det ret hårdt at komme igennem denne kamp og vi håber at det snart bliver lettere at få hende til at sove.

Sigrid har fået to dukker – dukke Lise og dukke Stine. De er hurtigt blevet hendes kæreste eje. Dukke Lise bliver madet og får skiftet ble. Dukke Stine er hende der får tøj af og på. Begge bliver sat på den lille campingstol og skubbet rundt i huset.

Sigrid taler meget. Hun fortæller meget og for nyligt talte hun også i telefon med farmor. Det blev til en masse hej’er og pludren. Der begynder at komme flere og flere ord. Hun efterligner hvad vi siger – f.eks. er “traktor” blevet tilføjet. Hun er dog ikke begyndt at sige “mor” endnu…

Vi har introduceret Sigrid til børne-tv. Undertegnede har set alle afsnit af Sørøver Sally og Charlie og Lola – et par gange. Vi tænkte faktisk at det kunne bruges om aftenen inden sengetid til lige at geare lidt ned – men det bliver også brugt på andre tidspunkter af døgnet. Sigrid er meget optaget af hvad der sker – men hvis der er for meget snak vil hun hellere lege med computeren. Hun ved godt at man skal trykke på knapperne og flytte rundt på musen. Måske er vi ved at skabe en IT-nørd?

I vuggestuen går det rigtig godt. Sigrid er glad for at være der og det kan nogle gange være svært at få hende med hjem fordi hun gerne vil lege videre. Hun er ikke bange eller utryg i nærheden af de andre børn mere. Faktisk var det hende, der efter 3 voksnes fejlslagne forsøg fik Basian med ind på stuen ved at tage ham i hånden og følge ham derind.

Ann har været til både 12- og 20-ugers scanning. Begge gik godt og både baby og mor har det godt. Ann har været plaget af kvalme (igen) og så har hun været træt. Det er noget andet nu bl.a. fordi hun ikke bare kan tage sig en lur og genoplade batterierne.

Familieforøgelsen er planlagt, men den kommer nok lidt hurtigere end vi havde forventet. Ann blev gravid i første forsøg, så det bliver altså to børn, som er tæt på hinanden aldersmæssigt. Der er vel fordele og ulemper ved det, men vi håber selvfølgelig at fordelene er flere end ulemperne. Indtil nu har vi i hvert fald ikke mødt nogen, som havde fortrudt at vedkommende havde fået to børn med kort mellemrum. De fleste lægger vægt på, at børnene hurtigt får rigtig meget ud af hinanden. Det er jo rart for os at høre.

Vi satser på endnu en hjemmefødsel og meget skal gå galt hvis det ikke kan lade sig gøre. Moderkagen ligger godt nok tæt på fødselskanalen, men sygeplejersken, som scannede Ann mente ikke at der var noget at være nervøs for. Så vi ser frem til at sige velkommen til baby Langholz i starten af august her på hjemadressen.

Nå, men ideen jeg arbejder med nu handler om hvorvidt tanker og tilgange i det semantiske web kan forbedre søgefunktionaliteter i et biblioteks søgesystem. Jeg er allerede i dialog med en underviser og jeg regner med at skulle mødes med ham efter Påske for at snakke nærmere om emnet.

Emnet udspringer lidt af at jeg halvt om halvt har lovet at skrive et speciale, som kunne have relevans for biblioteket. Da min leder så nævnte det semnatiske web i forbindelse med bibliotekets OPAC, så ringede en klokke hos mig. Vi har på studiet beskæftiget os lidt med det semantiske web og topic maps-teknologien kunne sagtens bruges til at understøtte det semantiske web med. Jeg tænker også at det fremadrettet i min karriere kunne være gavnligt at vide noget om det semantiske web.

Jeg håber at jeg vil være i god tid denne gang.

Turen startede godt ud med, at undertegnede fik en eller anden opkastningssygdom. Det betød at hele rejsen til Barcelona var lidt en prøvelse for mig. Alt hvad jeg indtog kom op igen og jeg havde det rigtig skidt. Flyet var oven i købet forsinket næsten to timer pga. flylederstrejke i Frankrig (!) så jeg endte med at ligge i fosterstilling i flyet i godt 4 timer. Heldigvis havde jeg det noget bedre da vi ankom til Barcelona og skulle gå hen til hotellet.

Første dag nåede vi således ikke andet end at rejse til Barcelona og finde hotellet. På anden dagen blev Ann så syg og jeg var stadig lidt mærket af ikke at have spist det mest af den foregående dag, så vi var et kønt par. Vi nåede nu alligevel at se kirken Santa Maria del Mar og Picasso-museet. Herefter stod den bare på afslapning og sen aftensmad.Ramblaen. Ramblaen er berømt, men vi var ikke helt op at ringe over den. Måske fordi det de sælger i boderne ikke lige var noget for os og så bliver Ramblaen skæmmet af at være klemt inde mellem to ret befærdede gader.

På dag 3 var helbredet noget bedre for os begge, hvilket også betød at aktivitetsniveauet var lidt højere. Vi startede ud med at tage ned og se Barcelonas akvarium. Jeg synes altid at akvarier er spændende og her reklamerede de med hajer – noget som jeg ikke har set i de akvarier jeg har været i (kun nogle små nogle). Det var dog ikke et sted jeg kom helt op og ringe over – måske fordi det ikke var så stort som jeg havde forventet. Efter akvariet gik vi hen til feriens første Gaudi-hus. Barcelona er meget berømt for Gaudis bygningsværker og de er også noget helt specielt. Gaudi var meget inspireret af naturen og brugte naturens former i sine bygningsværker. Vi spiste frokost ved det der hedder Rambla Raval. Det er en gade i Raval-kvarteret, som af nogle bliver kaldt den nye Rambla. Her fandt vi en restaurant, hvor vi først måtte have hjælp af en anden gæst til at læse menuen og få forklaret hvordan man skulle bestille. Her fik vi bl.a. paella – det smagte godt.

Fjerde dag var vores sidste dag i Barcelona. Her var det La Sagrada Familia, som var det store udflugtsmål. På vej der til var vi også forbi Casa Batlló, som er et ret fantastisk hus at kigge på. Vi var ikke inde i huset primært pga. den store kø der var for at komme ind. I stedet gik vi hen til kirken La Sagrada Familia, som er Gaudis uafsluttede hovedværk. Uanset om man kan lide bygningsstilen er det utroligt imponerende – både bygningen, men også det faktum at der er blevet bygget på det i godt 100 år og man er stadig kun halvvejs. Vi sluttede dagen af med shopping og et sidste restaurantbesøg (som desværre bød på lidt kedeligt mad), og så skulle vi lige nå at sove lidt. Vi skulle nemlig med lufthavnsbussen kl. 03.45!

Alt i alt en god tur. Barcelona er en rar by at være turist i – også i februar hvor temperaturen godt kan være behagelig forårsagtig (efter vi var der skiftet vejret ret meget og byen blev begravet i sne). Vi nød i fulde drag at være væk fra vintervejret i Danmark. Vi følte os heller ikke utrygge ved at gå i byen, så det var bare dejligt. Eneste minus er altså, at vi havde mere end almindelig svært ved at finde rundt. Det havde til dels noget at gøre med de små smalle gader i den gamle bydel. De var labyrintiske at finde rundt i og vi brugte mange ressourcer på at komme i den rigtige retning. Jeg tror godt vi kunne finde på at tage af sted dertil igen.

Sigrid er stadig en glad unge. Det er de også begyndt at sige i vuggestuen, hvor Sigrid nu er blevet ret stabil efter en start præget af sygdom. Hun bruger det meste af tiden på at tøffe rundt og undersøge ting. Hun er glad for måltiderne (en erfaring vi også har herhjemme) og så er hun begyndt at interagere lidt mere med de andre børn. I forhold til interaktion oplevede vi en dag da mødregruppen var på besøg, at Sigrid stillede sig op lige ved siden af en af drengene og begyndt at tale halvhøjt til ham. Vi var lidt overraskede, for det havde vi ikke set hende gøre før. Hun taler meget og nogle gange fortæller hun os en masse ting.

Sigrid har haft en periode med urolige nætter. Hun vågner op og kan blive meget ked af det – nogle gange så ked af det, at vi ikke kan trøste hende. Vi har spekuleret meget over hvad det kunne være og blev bekræftet i at det nok var tænder da en fra mødregruppen beskrev præcis den situation vi var i i forbindelse med at hendes søn fik flere tænder. Sigrid kan nu også godt bruge nogle kindtænder, men det er da ærgerligt, at det skal gå ud over både hendes og vores nattesøvn.

Sigrid er meget interesseret i hvad vi går rundt og laver. Når vi står i køkkenet vil hun gerne se med og da hun jo ikke kan se op over bordpladen ender det ofte med at ting bliver udført med en hånd mens den anden er optaget af at holde Sigrid. Hun er vild med at hjælpe med at dække bord og tømme opvaskemaskine. Det er så sødt at se hende gå frem og tilbage mellem køleskabet og spisebordet med marmelade, pålæg, service og hvad vi nu ellers kan give hende.

Sigrid er en selskabspapegøje og hun liver meget op når der kommer gæster. Tit skal hun lige se dem an, men hun er hurtigt i gang med at spille op og hvis hun får tillid til gæsten, så skal hun også op og sidde og lege. Hun er vant til at onkel Simon og Rolf kommer på besøg, så dem har hun vænnet sig til. Ellers er det sjovt at se hvor stor forskel der er på hvor hurtigt hun tør op i forhold til forskellige mennesker.