Noget vi undrer over for tiden er, at lige så nemt det er for far at putte Sigrid lige så svært er det for mor. Når mor skal putte Sigrid så er der gråd, tumlen rundt i sengen og generelt modvilje mod at skulle sove. Der er det altså nemmere at være far.

Hun kravler meget godt nu og er i gang med at øve det at gå. Hun går rundt ved møblerne, ved at støtte sig til en person eller ved at bruge den gåvogn hun fik til sin fødselsdag. Selvom hun går meget er hendes balance ikke god nok til at hun begynder at gå selv sådan lige med det samme. Hun kravler også selv op ad trappen op til 1. sal. Vi går bagved og passer på at hun ikke falder ned, men hun klarer selv bestigningen af trappen. Som ergoterapeuten i motorikværstedet sagde: “Vi er ikke bekymrede for Sigrids motorik mere”. Hun har rykket sig rigtig meget.

Sigrid har i nogen tid nu snakket en del. For nylig er der også begyndt at komme nogle lyde ud, som minder om ord. F.eks. siger hun “hov” hvis noget ryger på gulvet. Hun siger også “tak” (dak), “far” (bar) og “hej”. Hun kommunikerer også med babytegnsprog. Tegnet for fugl har hun absolut taget til sig og det bruger hun tit. Vi har et træ udenfor som frekventeres af en del fugle. Derfor har hun haft rig mulighed for at bruge tegnet. Drikke-tegnet bruger hun også indimellem, men ellers peger hun jo bare.

Undertegnede tænkte at det var da sådan noget de fik i gamle film, men nej, det eksisterer altså stadigvæk. Sigrid kom på penicillin, og det hjalp heldigvis. Den lidt forsinkede behandling betød at hun var syg i en uges tid. Det medførte også en aflysning af den store forkromede 1-års-fødselsdag, som vi skulle have holdt lørdagen inden hendes rigtige fødselsdag. Vi var også lidt kede af at det tog så lang tid inden den rigtige grund til feberen blev opdaget, for hun havde det skidt i de dage.

Hun nåede 3 dage i vuggestuen inden juleferien og umiddelbart efter den sidste dag blev hun så syg igen. Denne gang var vi også hos vagtlægen som i hvert fald ikke mente at det var noget som skulle / kunne behandles. Heldigvis har hun ikke været så påvirket denne gang og har leget og spist godt.

Oveni alt dette har Sigrid også haft trøske og bleudslæt, så vi har virkelig muntret os. Vi håber, at det værste er ovre nu. Der går jo i hvert fald et par dage inden hun skal i vuggestue igen – og det er vist der de henter mange af de vira som giver febersygdom.

Jeg skal nemlig arbejde i bibliotekets IT-afdelingen fra 1/1-2010 – en stilling som jeg er kvalificeret til i kraft af mine kompetencer fra cand. it-uddannelsen. Nu har jeg så fundet teksterne frem igen og læser de som i første omgang virker relevante for det arbejde jeg skal lave. Helt præcis hvilket opgaver jeg får bliver afklaret på et møde her inden Jul.

Det er en gylden mulighed jeg har fået for at få god erhvervserfaring og få brug min kompetencer i praksis. Samtidig får jeg mulighed for at prøve mig selv af i en ny branche, men på en arbejdsplads jeg kender i forvejen. Alt i alt er der rigtig mange fordele i dette arrangement. Jeg glæder mig også til at komme af med den usikkerhed som mange nyuddannede sikkert også har i forhold til om de er gode nok faglige til at bestride et job indenfor deres felt. Usikkerheden har jeg nok, men jeg var aldrig i tvivl om at jeg måtte sige ja til dette job. Jeg vil jo bruge den uddannelse jeg er ved at tage, og om jeg så skal igang nu eller om et par år er ligegyldigt.

Jeg har fået 20 timer om ugen og så er der blevet sneget en lørdagsvagt hver 3. uge i Dalum ind, så jeg lander på 21,67 timer per uge. Dermed bliver det ikke et farvel til Dalum Bibliotek, som jeg havde troet. Jeg er spændt på hvordan det bliver kun at skulle på vagt en gang hver 3. uge. Det bliver i hvert fald helt umuligt at følge med i de ændringer der sker i de daglige rutiner på biblioteker. Sådan er det jo allerede nu.

Næste år bliver et meget spændende år.

Vuggestuen afslørede at hun også er ved at lære at bruge en gaffel. Enkelte gange lykkes det helt – at tage et stykke brød og føre det ind i munden – og hun ved helt sikkert hvad det går ud på. Vi har også set hende drikke af en kop og bruge en ske. Hun lærer hurtigt. Man kan vise hende en handling et par gange, og så kan hun efterligne den.

Hun er begyndt at snakke rigtig meget. Nogle gange er det svært at få et ord indført fordi Sigrid konstant snakker. Noget er bare lyde hun laver og andet lyder som om hun prøver at sige noget. Ind imellem følger der lidt kropssprog med, primært ved at bruge hænder og arme.

Noget legetøj har fået en renæssance og er blevet interessant igen. F.eks. har Sigrid en stofudgave af de kasser hvor man putter klodser af forskellige former ned i de huller der matcher. Her kan hun nu putte stofklodser ned i de tilhørende huller blot vi hjælper hende med at finde det rigtige hul. Bamser som før var uinteressante får knus og kram. Hunden Fie som Sigrid fik at farfar og farmor Bente er det store hit i øjeblikket. Når Sigrid får øje på den lyser hun op i et stort smil og kravler hen for at give den en kæmpe krammer.

I det hele taget er Sigrid en glad pige. Hun smiler meget både til os hun kender men også til alle mulige hun møder. Hun kan være lidt tid om at tø op når hun møder fremmede mennesker, men hun kan også være umiddelbar tillidsfuld. Vi synes hun laver nogle skægge ting. F.eks. trækker hun op i vores trøjer og kan finde på at begynde at kilde os. Måske har vi gjort det ved hende? Hun tumler meget rundt og gerne ovenpå sine forældre.

I næste uge skal Sigrid af sted 4 gange. De 3 af gangene skal jeg aflevere hende og så hente Sigrid når hun skal sove middagslur. Det betyder at hun nok skal være der i 2 timer pr. dag. Hvis alt går vel skal hun prøve at sove middagslur i vuggestuen den sidste dag.

Det bliver spændende at se hvordan hun klarer det. Hun har jo været passet flere gange – også hvor hun skulle sove et andet sted. Jeg er faktisk ikke så nervøs for hvordan Sigrid skal klare det, men mere for hvordan jeg klarer det. Jeg må sige at jeg syntes at 4 gange i løbet af næste uge virkede som mange gange. På den anden side skal hun selvfølgelig være klar til når der er et reelt behov for pasning.

Forældrene skal også “køres ind”.

Nu er babymotorik slut, men til gengæld skal vi så til at komme i motorikværkstedet, som er et kommunalt tilbud. Det er gennem den ergoterapeut, som har besøgt os to gange, at det er kommet i stand. Vi er samtidig blevet del af en gruppe, som de skal bruge til at evaluere stedet (det er helt nystartet). Derfor er Sigrid blevet testet to gange inden for en uge. Selvom jeg ikke kender testens resultat præcist så mente ergoterapeuten at Sigrid er “indenfor normen” og så vidt jeg kan fornemme er hendes finmotorik helt på højde med hvad man skal kunne på hendes niveau.

Sigrid er begyndt at bruge tegnet for at drikke. Vi har jo gennem de sidste måneder øvet tegnet for “at drikke” og “spise”. Nu er hun altså begyndt at bruge det ene tegn aktivt. Vi prøver at finde ud af om hun også bruger det andet, men hvis hun ikke bruger det kan det være fordi vi er gode til at forudse hvornår hun skal spise. Derfor får hun ikke brug for tegnet. Vi er ret glade over at vores indsats har båret frugt. Vi viser gerne hvordan Sigrid har fortolket tegnet så man kan se hvornår hun gerne vil have noget at drikke.

Jeg kunne nu godt tænke mig nogle andre højttalere for dem vi har i øjeblikket yder ikke anlægget nogen retfærdighed. Det værste er, at nu synes jeg at jeg begynder at kunne høre det. Lad os håbe, at der går noget tid inden jeg bliver så generet af det, at jeg er nødt til at gøre noget ved det, for det er ikke tiden til den slags indkøb lige i øjeblikket.

I øvrigt er det anlægget placeret sådan i forhold til antennestikket, at jeg var nødt til at trække henved 14 meter antennekabel. Nu er jeg så rimelig øvet udi den disciplin.

4 tænder er brudt frem. Det betyder at Sigrid skal have børstet tænder. Det er nu ikke lige nemt hver gang – både fordi hun godt kan lide smagen af tandpasta og fordi hun nogle gange bare ikke gider det der tandbørste-hejs.

Motorikken arbejder vi stadig med. Vi havde en ergoterapeut fra kommunen ude. Hun sagde at Sigrid gør alle de rigtige bevægelser, så hun skulle “blot” stimuleres mere. Vi fik nogle enkle øvelser og besked på at støtte Sigrid i bevægelserne, lægge hende på maven og ellers ikke søtte hende i at gå. Hun er blevet bedre til at ligge på maven og kan også dreje rundt. Hun skubber sig selv bagud og kan rulle rundt (mest på blødt underlag). Det er svært at lade være med at lade hende gå fordi hun bare er så vild med det. Hun må godt stå, så det bliver det for det meste til.

Ellers er Sigrid en glad unge, som er nem at have med at gøre. Vi skal sørge for at hun får den søvn hun har behov for – når hun har behov for den. Hvis vi trækker det for længe bliver hun først pylret eller overgearet og så bliver hun meget ked af det når hun så endelig bliver lagt i seng.

Hun er godt til at håndtere situationer med mange mennesker og hun er nem at have med når vi skal ud af huset. Det er rart og vi er taknemmelige for at hun er på den måde.

Hun gør mange sjove ting. Hvis hun hoster og vi siger “host host” så hoster hun igen – men denne gang en tydelig falsk hosten. Hun øver sig måske også på at grine, for nogle gange sidder hun og griner kunstigt. Hun genkender folk og reagerer på dem. Selvfølgelig bliver hun vildt glad når mor kommer hjem, men moster Ninna kan også få hende til at hvine af fryd.

Hun elsker at sidde og “læse” i bøger. Hun er god til at bladre frem og tilbage – også i papirbøger og uden at krølle bladene (for det meste). Hun er vild med at slå og trykke på computeren og mobiler er også sjove at kigge på. Bogstavsmagneterne på køleskab/fryser kan hun også få meget tid til at gå med at pille ned og også sætte op. Hun kan underholde sig selv i længere tid nu, men når hun bliver træt af det vil hun udstøde nogle høje hyl – så er vi advaret om at hun er i opmærksomhedsunderskud.

Ja, temperament har hun. Det tror jeg de fleste er klar over nu. Hun skal nok sige til hvis der er noget hun ikke er tilfreds med. For det meste er hun nu bare en glad pige.

Første del var en tur til Tyskland – nærmere bestemt Bad Bederkesa (som jeg har omtalt før) – hvor vi skulle mødes med Carlos. Vi var spændte på køreturen på 400 km, mest fordi Sigrid og autostolen ikke havde været gode venner i meget lang tid. Heldigvis faldt det på plads lige op til den uge hvor vi skulle af sted, så køreturen gik smertefrit. Det tog lang tid fordi vi kørte når hun sov og holdte pause når hun var vågen. På den anden side skulle vi jo ikke nå noget.

Formålet med turen var jo at mødes med Carlos. Heldigvis boede vi næsten nabo til ham, for det viste sig, at han ikke vidste hvornår han havde fri. Med den korte afstand betød det ikke noget for vi var der bare og så kom han over. En aften var vi ude at spise sammen med de mennesker han var af sted sammen med. Vi var på en enkelt tur til Bremerhaven, hvor vi spiste frokost og besøgte et akvarium.

Næste tur startede næsten hvor første tur var sluttet – der var kun en eksamen og et par overnatninger derhjemme imellem. Vi havde lånt min mosters sommerhus i Houstrup, så delebilen blev endnu en gang pakket, og så tog vi af sted. Det var et super sommerhus. Vi var ret begejstrede for det relativt lille, men meget charmerende sommerhus, som til vores store glæde indeholdte alle de ting, som vi som småbarnsfamilie synes er obligatoriske redskaber i en husholdning – microbølgeovn, el-koger, puslepude, weekendseng osv. osv. At vejret tilmed viste sig fra sin allerbedste side de dage vi var af sted gjorde bestemt ikke turen dårligere (dobbelt-negativ). Vi råhyggede os og slappede af, så man kan vist roligt sige, at vores batterier blev ladet op.

Alt i alt nogle dejlige feriedage.

Nå ja – og her er han så med hue og stort smil: