Far kommer tit for tidligt når han skal hente Sigrid i børnehaven. Hun er åbenbart tit i gang med en leg, som ikke kan afbrydes. Også personalet siger at det går godt med Sigrid og det sker, at hun siger, at hun glæder sig til at komme i børnehave. Det er dejligt at hun selv siger det.

Det kan være vanskeligt om morgenen hvor mor eller far gerne vil have Sigrid afleveret godt. Det betyder at man skal have hende med i en leg eller at en fra personalet tager sig af hende. Dette med at få hende med i en leg kan være vanskeligt – også fordi Sigrid ikke er så udfarende. Vi prøver at få hende til selv at spørge om hun må lege med, for det synes vi at hun skal kunne.

Sigrid ELSKER at se tv. Hun spørger næsten altid på vej hjem fra børnehaven om hum må se tv. Ofte får hun lov – især fordi det gør det lidt nemmere de dage, hvor mor kommer sent hjem og far skal sørge for børnene og aftensmaden. På nettet ser vi “Rosa fra Rouladegade” og “Lille nørd” selvom sidstnævnte er røget lidt ned af hitlisten på det seneste. Så har vi “Små Einsteins”, “Fifi”, “Byggemand Bob” og “Peddersen og Findus” på DVD. Når et afsnit er færdigt råber hun: “Mere, mere!” Vi har snakket om, at det er godt at vi ikke har et fjernsyn, som hun selv kunne tænde (hun kan nemlig tænde fjernsynet hjemme hos både bedstemor og farmor), for så ville hun sidde der hele dagen. Hun …

Når der skal vælges bordkammerat ved måltiderne i hjemmet har Sigrid meget tydelige præferencer. MOR! Far kan få lov hvis han er i kridthuset og har forberedt det ved først at sige: “Jeg vil gerne sidde ved siden af Sigrid.” Denne præference slår også igennem når der skal synges godnatsang og ved andre lejligheder. Mor og far ved ikke om man bare skal lade hende gøre det, eller om det skal “bekæmpes”.

At spille spil på fars telefon er et hit. Egentlig er det måske mest det med at trykke på skærmen og få en reaktion, men han har da hygget sig med ordspillet, hvor man trykker på et billede og så får man navnet og måske en lyd. Det er sjovt at opleve, men far ønsker sig en tablet, så han kan få sin telefon for sig selv igen.

Nu har Marinus også været til undersøgelse på hospitalet. Han har en hæs stemme, men undersøgelsen viste, at der ikke er noget i vejen med Marinuses stemmebånd. Det var rart, for så skal vi ikke i gang med operation og hvad der deraf medfølger.

I vuggestuen er de imponerede over, at Marinus er begyndt at hoppe. Ikke med samlet afsæt, men et hop er det stadigvæk. Løber gør han også, og der er gang i ham. Han laver altid et eller andet, og de eneste tidspunkter, hvor han sidder stille er når han får læst højt eller ser fjernsyn. Han elsker når vuggestuen går i kælderen hvor de har et tumlerum med redskaber og andet, hvor man rigtig kan få lov til at bruge kroppen og rode rundt.

Hos bedstemor og bedstefar legede Marinus en sjov leg. Vi sad alle ved bordet og så spurgte Ann f.eks.: “Hvor sidder onkel Søren?” og så pegede Marinus. Han kunne også finde ud af at pege på sig selv – og til sidst kunne han også pege på bedstemor når der blev sagt bedstemor. Det var så sjovt at vi måtte gentage legen et par gange.

Sigrid er også glad for Julen.

Sigrid er nu blevet 3 år og hun har glædet sig MEGET til sin fødselsdag. Hun sagde jævnligt: “Jeg savner mine gæster” og snakkede om hvem der skulle komme. Det var en god fødselsdag, hvor Sigrid hyggede sig og fik en masse gode gaver. Selvom det er mange gæster at få plads til i vores stue, så er det dejligt at tænke på at Sigrid har en stor familie, som også er nærværende – også omkring fødselsdagene.

Når man er tæt på 3 år gammel, så bliver man rykket op i børnehaven. Således også Sigrid. Hun glædede sig til dette, men det var nok sjovere den gang hun stadig var vuggestuebarn og kom på besøg inde i børnehaven. Det går godt, men hun skal altså vænne sig til nye voksne og nye børn. Heldigvis er hun ikke sådan til at kue. Emily fra børnehaven spurgte Sigrid om hun ville være lillesøster. “Nej!” sagde Sigrid bestemt begge gange Emily spurgte. Herefter skiftede Emily taktik og spurgte om Sigrid ville være prinsesse! Det ville Sigrid gerne og så kunne far godt tage på arbejde.

Det er ikke altid at Sigrid er enig med far og mor om hvordan ting skal gøres eller være. En periode havde vi nogle helt umulige morgenstunder, hvor alt var træls. Efter at vi havde snakket om at fokusere på at Sigrid selv skulle tage flyverdragt på, så vendte det og det blev noget lettere at komme igennem morgenrutinerne uden de store konflikter. Det kan stadig være en udfordring at holde en 3-årig til ilden så vi kommer igennem alle punkterne inden for en overskuelig tidshorisont. På det seneste er det faktisk gået meget godt.

Efter en langt forløb med mange sygdomsperioder og bekymringer har vi nu fået at vide hvad det er, der er årsagen. Sigrid har PFAPA, også kaldet periodisk febersyndrom. Kendetegnende for denne sygdom er de med jævne mellemrum tilbagevendende sygdomsperioder. I disse perioder har Sigrid høj feber, belægning i halsen, blistre i munden og hævede kirtler. Det kan få det til at se ud som om hun har halsbetændelse, men det er immunforsvaret der selv skaber en betændelsestilstand selvom der hverken er bakterie- eller virusinfektion. Feberturen går over af sig selv, så det nytter ikke noget at give penicillin. Tilstanden er ikke kronisk, men som regel tager det minimum 4½ år før “det går over”. For en del børn hjælper det dog at få fjernet mandlerne. Enten slipper de helt for sygdomsture eller også bliver der færre. Sigrid blev også indstillet til operation, men op til har hun været rask i over to måneder. Derfor var vi faktisk lidt lettede over, at operationen blev udsat til slutningen af januar. Hvis hun ikke har været syg inden da, så skal hun ikke opereres. For os betyder det rigtig meget at der nu er stillet en diagnose. Det var en lettelse og det betyder, at vi kan begynde at kigge fremad og handle.

Også Sigrid kommer ind imellem med sjove betragtninger om dette og hint. F.eks. snakkede vi om barnevognene hvor Sigrid jo faktisk ikke kan være i nogen af dem – men hun elsker at sove i barnevognen. På et tidspunkt siger jeg, at en dag bliver hun måske lige så stor som mor. “Så skal jeg sove i mors og fars seng” var svaret. I øvrigt har Sigrid stort set droppet middagsluren. Det sker at hun tager en, men ellers klarer hun sig uden. Nogle gange falder hun så i søvn på vej hjem fra børnehaven og får sig så en lur på sofaen, men for det meste klarer hun sig igennem.

Og nu ser vi så frem mod Juleaften…

Marinus kan godt se glad ud.

Vi har prøvet at skrive op hvilke ord han kan nu så vi kan skrive det i Marinuses bog. Det kan dog være svært at følge med fordi det går så hurtigt. Han lærer mange ord i øjeblikket og det er altså sjovt når vi kan høre et ord som svar på noget vi siger. F.eks. kan man spørge om han vil have mere pasta og så siger han “JA!”. Vi prøvede at lære Marinus babytegnsprog, men det har han ikke gidet. Jo, en gang imellem bruger han tegnet for “mere”, så han har jo lært det, men han synes åbenbart ikke at det er nødvendigt at bruge. Det er nu også hyggeligt når ordene udtales med den der hæse stemme han har.

Marinus står ofte tidligt op. Måske gør han det fordi han så får nogle gode hyggestunder med mor (for det meste) eller far der mellem 05 og 07. Så bliver der ryddet ud fra hylderne (så mor og far har noget at lave om aftenen når børnene er gået i seng), leget, læst bøger, hørt musik og spist morgenmad. Marinus spiser så tidligt, at der er plads til mere når storesøster spiser morgenmad der ved 7-tiden. Af uransagelige grunde er Marinus stadig aktiv et par gange om natten, så det der med sammenhængende nattesøvn må vi stadig vente på.

Vi leger jævnligt vildt med Marinus. Så bliver der tumlet på gulvet, hvor Marinus falder ned på far eller sætter sig på fars mave og hopper indtil han lader sig falde bagover. Marinus har en sjov vane med at bide far og mor. For det meste ikke hårdt, men en gang imellem får han altså bidt igennem. Det kan være vi skal sige stop inden han begynder at bide andre…

Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

“Lille” Marinus er blevet 1 år (ja, faktisk er han i skrivende stund 13 måneder gammel). Han blev selvfølgelig fejret af alle bedsteforældre samt et godt udvalg af onkler og mostre. Der blev givet mange gode gaver – f.eks. biler med knapper og lyde, sand til sandkassen, tøj og legetøj. Marinus havde en god dag – måske var han allerbedst tilfreds med at få lagkage…

Lige inden sin 13-måneders dag (helt præcis d. 8. september) besluttede Marinus sig for at rejse sig op og begynde at gå. Det syntes vi var en fantastiske beslutning. Træningen blev afbrudt af et par dage med feber, men nu er han fuldt i gang med at blive god til at gå. Det har været helt utrolig dejligt at opleve hvordan Marinus bare har fulgt normal-kurven med hensyn til den motoriske udvikling. Vi har ikke trænet med Marinus bortset fra at lægge ham på maven da han var helt lille, så det er hans helt egen fortjeneste at han er nået så langt som han er.

Nu går han så meget – og noget af det han foretager sig rundt i huset er bl.a. at rode alle bøgerne ud, bladre i bøger, slukke computeren (det kræver et lille tryk på en bestemt knap), ødelægge duplo-kreationer, skubbe til fodskammel / bord / køretøjer etc. og så lægge hovedet ned på diverse ting. Indenfor kan det være alt muligt fra et lår, en dyne, et tæppe eller en sofa. Udenfor gør han det ikke så meget meget men for nyligt så vi ham lægge hovedet ned på et rabarberblad.

Marinus har som sin storesøster en fantastisk appetit, selvom det ikke er til hvert måltid at han spiser en masse. Serverer man pasta er der garanti for at der bliver konsumeret store mængder. Han er en smule mere kræsen end Sigrid var / er. Til gengæld er han blevet meget god til at pege de ting ud som han gerne vil have. Pege ud er meget ganske bogstaveligt idet hans pegefinger strækkes ud i en gestus der ikke kan misforstås mens han udstøder utålmodige lyde. På den måde har han selv udviklet babytegnsprog og ganske forkastet de udmærkede tegn vi forældre prøvede at lære ham. Pegefingeren bruges også til at gøre opmærksom på ting han ser i omgivelserne. Det er egentlig rart fordi man så kan fortælle hvad det er han ser.

Det var nemt at køre Marinus ind i vuggestuen og han trives fint der. Han er også ved at lære jargonen på en vuggestue og skubbe børn væk som kommer for tæt på. Det er en nødvendig evne i det vuggestuebørn ikke altid er lige blide overfor hinanden. Han har accepteret alle de voksne, som arbejder på stuen selvom han stadig foretrækker Dora der var primærvoksen da han skulle køres ind. Faktisk foretrak han Dora fremfor far da farmand havde formastet sig til at blive klippet lige inden Marinus skulle hentes i vuggestuen. Dora hentede Marinus i barnevognen og gav ham til far, men Marinus blev rigtig ked af det og faldt først til ro da han kom over til Dora igen. Vi måtte vente cirka 10 minutter inden Marinus ville komme over til far.

Sigrid er begyndt til gymnastik og det er et hit. Hun bliver modigere og modigere og tør nu at kravle helt op i toppen af ribben. Det er godt at hun bliver udfordret lidt rent motorisk og hvis hun var herhjemme ville hun side og lege med duploklodser eller se fjernsyn.

Fjernsynet (i vores tilfælde en computer) er Sigrid nemlig ret vild med. “Vil gerne se fjernsyn” lyder det næsten dagligt fra Sigrid. Så skal der sættes et eller andet på computeren som Sigrid kan sidde i sofaen og se. En af Sigrids store favoritter for tiden er Rosa fra Rouladegade. Det er en serie på Ramasjang, hvor Rosa sammen med et barn bager en kage til en af barnets bedsteforældre. Hun ser også gerne Lille Nørd – et naturprogram for de helt små, Byggemand Bob, Peter Plys, Peddersen og Findus, Peter Plys eller Små Einsteins. Det er godt at sætte det på der sidst på eftermiddagen, for så har far og mor lidt tid til at lave mad og passe Marinus.

Sigrid bliver snart et børnehavebarn. Pædagogerne i vuggestuen taler om at starte indkøring i oktober, så hun kan begynde i november. Når hun er udenfor leger hun tit sammen med børnehavebørnene – især Valdemar som hun kender fra vuggestuen. Hun er den ældste i vuggestuen og begynder nok at savne det pædagogerne kalder “dybere legerelationer”. Fra at være en lille tilbageholdende og usikker pige er Sigrid blevet rigtig glad og tryg ved at gå i vuggestuen. Hun siger aldrig nej til at komme om i vuggestuen og nogle gange glæder hun sig så meget. Vi tror helt sikkert det har været godt for hende at komme i vuggestuen fremfor en dagpleje.

Sigrid læser nogle gange avis sammen med mor (især når Sigrid er på toilet) og i en af aviserne var der et billede af dronning Margrethe. Mor forklarede hvem det var og hvad hun hed, men da Sigrid senere skulle fortælle far hvem det var hed hun altså “moster Grethe” Det hedder hun så nu – hende Dronning Margrethe.

Sigrid har i en lang periode være blefri (undtagen når hun sover), men hun har været dårlig til at sige til. Når vi så spurgte ville hun sige nej indtil det var lidt for sent, og hun ville først komme af sted når vi havde insisteret i lang tid og fundet et passende lokkemiddel. Ann løste det relativt nemt. Hun aftalte med Sigrid at Sigrid selv skulle sige til, og så ville Ann ikke spørge Sigrid om hun skulle tisse. Det hjalp med det samme. Om det fungerer i det lange løb må tiden vise, men mon ikke?

Den langtrukne saga om Sigrids hyppige sygdomme fortsætter desværre. I denne uge har Sigrid været i vuggestue 3 dage. Det har vel og mærke været 3 korte dage i det Marinus er ved at blive kørt ind og Sigrid kommer med hjem når Marinus skulle hjem. Hun har måske være af sted i 1½ time hver dag. Så blev hun selvfølgelig syg. Ann tog til læge med Sigrid fast besluttet på, at nu skulle det altså undersøges nærmere. Heldigvis foreslog lægen det selv, så nu får vi sandsynligvis en tid på hospitalet til en nærmere undersøgelse. Det kan være, at den undersøgelse viser at der er et eller andet grundlæggende i vejen og så kan der forhåbentlig gøres noget ved det. Ellers viser den intet unormalt, men så ved vi da det.

Når Sigrid bliver syg holder hun op med at spise og så bliver hun meget mor-syg. Hun er blevet ret god til at gå til læge og finder sig i alle undersøgelserne. Hun ved at nogle af dem er ubehagelige, men at det er hurtigt overstået. Det kunne være rart hvis vi kunne gøre et eller andet for at undgå nogle af sygdomsforløbene, for det er faktisk hårdt for hele familien. Det er også bare rigtig synd for Sigrid at hun skal ligge der og være så syg når hun nu kunne hygge sig og lege i stedet for. Hun er gået glip af en del efterhånden fordi hun er så meget syg.

Det der med at rejse sig op er vi ikke vant til, så det var en brat opvågen da jeg i forbindelse med putningen skulle ind og få Marinus til at falde til ro. Han havde nemlig rejst sig og stod let foroverbøjet mens han holdt ved kanten af sengen. Jeg fik lidt et chok og efter lidt betænkningstid besluttede jeg at det ikke kunne vente til dagen efter, så jeg måtte i gang med at sænke bunden med det samme.

Marinus er generelt meget aktiv. Bl.a. rejser han sig op ved alt lige nu. Først hen til sofa og rejse sig op. Så hen til sofabordet og rejse sig op. Så hen til lænestolen og rejse sig op. Sådan bliver han ved. Nogle gang er han helt svedig efter disse ture. Især nyder han at kravle hen til musikskabet, rejse sig op og så pille ved enten potteplanen eller frugtskålen. Han synes det er sjovt fordi mor eller far sig “Nej” eller “Stop”. Så griner han – og gør det igen. Også i vand er han en krudtugle. Vi har købt et badebassin og det er godt, for Marinus nyder at komme ned i bassinet.

Pr. 1. august begyndte Marinus sin karriere som institutionsbarn. Her i indkøringsperioden er han der selvfølgelig ikke så meget, men allerede efter 4 dage sov han i vuggestuen og hverken mor eller far var der da han stod op. Han klarede det fint og selvom vi ikke når det på den uge som personalet nok mente vi kunne gøre det på, så tror jeg ikke det kommer til at tage de 3 uger som vi har mulighed for at bruge på det. Vi havde nok helst beholdt ham hjemme i trygge og vante rammer – det er stadig svært at aflevere sit barn selvom det er nummer to.

1) Ann har aldrig været kunde hos TDC. De ubetalte regninger var for et HomeDuo-abonnement, men det ændrer ikke på at Ann aldrig har købt services hos TDC.

2) Regningerne er sendt til en Ann Langholz, men adressen, som er beliggende i Kalundborg er ikke en Ann nogensinde har boet på.

Ann tager kontakt både til Advis og TDC. Det eneste hun får ud af det er at få tilsendt kopier af de to ubetalte regninger og oplysningen om, at der er betalt 3 regninger forud for de to ubetalte regninger. Vores nabo, som er ansat hos TDC, bliver også sat på sagen. Han kontakter TDC’s ambassadørservice, men de kan ikke røre ved sagen da den er sendt til inkasso.

Herefter vælger Ann at gå til politiet og anmelde sagen. For os er det tydeligt at der enten er nogen som bruger Anns navn til at få oprettet et abonnement hos TDC eller også har TDC lavet en alvorlig fejl da de oprettede abonnementet (og så har kunden ikke gjort opmærksom på fejlen). Ann gør Advis opmærksom på, at hun har politianmeldt sagen og de kvitterer med at bede om en kopi af anmeldelse, men undlader ikke at nævne, at der jo ligger 3 betalte regninger. De tror altså ikke Ann over en dørtærskel.

Så det er altså Ann der har bevisbyrden. Og vi ved ikke hvor sagen ligger lige nu. Advis har truet med at gå til inkasso og i sidste ende betyder det vel at Ann kan komme i RKI – for en varer hun aldrig har købt endsige bestilt. Det virker ret absurd.

Jeg er ikke jurist så jeg ved ikke hvad der skal til af beviser for at vise, at Ann aldrig har haft noget med det abonnement at gøre. Jeg synes bare, at når vi kan vise, at Ann aldrig har boet på adressen samtidig med at regningerne ikke er tilmeldt PBS og derfor er blevet sendt til selvsamme adresse, ja, så må man da kunne se at det hænger sammen. Men TDC og Advis behøver åbenbart ikke at bevise at det er den rigtige person de sender regningen til. Hvis det er en som med vilje har opgivet et forkert navn, så kunne de jo lige så godt have skrevet Hans Jensen – og hvem ville TDC så have sendt regningen til?

Vi har jordbær igen i år, og Sigrid elsker jordbær. Derfor er det vigtigt med en tur ud til bedet hver dag for at se om der er nogle jordbær som er klar til at blive plukket og spist. En dag fik vi jordbær af naboen og der lykkedes det alligevel at servere så mange at hun ikke kunne spise op.

Sigrid er begyndt at lege godt sammen med Leah fra huset overfor os. Det er hyggeligt at se dem løbe rundt og grine højt over et eller andet de har fundet på. Hun mangler stadig at kunne sige fra når Leah tager et stykke legetøj som Sigrid leger med. Jeg ved ikke om det kommer af sig selv, men hvis det drejer sig om et fra det fædrende ophav nedarvet karaktertræk, så kan det nok blive vanskeligt at slippe af med.

Vi har snakket meget om Sigrids hyppige infektionssygdomme. Nu har hun lige haft halsbetændelse og i den anledning tog vi til hendes egen læge og bad om en vurdering. Sigrid er en sund og rask pige som er uheldig med at fange mange infektionssygdomme. Om det gør det lettere at acceptere når hun så bliver syg senere, det er en anden sag. Når Sigrid er syg er det kun mor der dur, men selv der er det vanskeligt. Intet dur og Sigrid er meget humørsvingende. Det er nogle hårde dage for familien og vi er altid meget lettede når hun er blevet rask igen.