August – september 2005

26-09-2005
Forældre-weekend
Fire gange om året holder Coleg et slags åben hus arrangement kaldet ”Parents’ weekend”, hvor forældrene kan komme på besøg. Programmet begyndte om lørdagen, hvor der var foredrag og fællesmøde for forældrene. Lørdag aften afholdte vi ”harvest-supper” for elever, forældrene og co-workere i Pickwick. Vi var 15 mennesker samlet lørdag og ”personalet” havde arbejdet både fredag og lørdag for at forberede en ordentlig middag. Om søndagen var der åben i de forskellige værksteder, så eleverne kunne vise deres forældre rundt.

For os var det den første mulighed for at hilse rigtigt på forældrene. Nogle havde vi mødt før og andre havde vi kun snakket med i telefonen. Det gik godt, synes vi. Der var en god atmosfære og vi fik svar på en del spørgsmål. Hvilket indtryk forældrene fik af os er et åbent spørgsmål, måske får vi opringninger senere om ting vi kunne gøre bedre. Der var i hvert fald helt sikkert at der var en mor, som tjekkede os ud. F.eks. så hun et sår på sønnens finger, som helst skulle bades i saltvand tre gange om dagen for at det kunne hele ordentligt.

Der er nogle forældre, som holder meget øje med hvordan deres søn eller datter har det. De tjekker tånegle, hår, klædeskab, sengetøj osv. Generelt synes vi at vi kan stå inde for hvordan Pickwick kører, også med hensyn til elevernes velbefindende og derfor følte vi os ikke nervøse.

Vi er også begyndt at planlægge efterårsferien, som begynder den 22. oktober. Vores plan er at booke en bil og så tage til den nordlige del af Wales. Det er ikke et område, som vi ville tage til på en normal fridag, så derfor tænkte vi at det var oplagt at bruge ferien på det. Det er også nemt, når man kan leje en bil gratis. Faktisk har vi overvejet en af minibusserne, fordi vi så kan overnatte i den. Uanset hvad bliver det skønt at se noget mere af dette flotte og forunderlige land.

Vi håber, at I har det rigtig godt derhjemme. Vi sender mange hilsner her fra Wales en regnvejrsaften.

12-09-2005
I en lille båd…
I skrivende stund ligger vi i en robånd midt i en stor sø og nyeder skolskinnet. Det regner meget i Wales, men vi har stadig sommerdage med klar himmel og behagelige temperaturer en gang imellem.

Mandag er vores fridag, hvor vi gerne tager ud og laver et eller andet sammen. Vi var alligevel med til morgenmaden i huset og her blev det tydeligt hvilken slags udfordring vi bl.a. kan komme ud for. En af vores elever, Emily, havde sat sig for at hun ikke ville noget som helst. Og hvad gør man så? Vi prøvede mange forskellige ting, men til sidst opgav vi. Hun skulle være til time kl. 9, men da vi tog af sted ved 10-tiden var hun stadig ikke kommet ud af huset.

I sådanne situationer bliver vores tålmodighed virkelig sat på prøve. Emily er også speciel, fordi hun kan vende på en 5-øre. Det ene øjeblik er hun umulig og så det næste øjeblik er hun glad og giver knusere til alle. Vi ved ikke altid hvad der udløser disse følelsestilstande.

Det giver i hvert fald anledning til en del diskussioner og tanker om hvordan vi skal tackle disse situationer. I sidste ende er det nok os, som må ændre vores tilgang til eleverne. Det er måske også den store sandhed her – at vi lærer mere af eleverne end de lærer af os…

16-09-2005
Pickwick på picnic
Denne søndag havde vi bestemt os for at tage på picnic ned til floden på gåben. Store mængder mad og drikke blev transporteret til det endelige mål – en grøn plet på flodbredden. Her blev tæpperne bredt ud og maden serveret – en speciel oplevelse for Carlos og Renata, vores brasilianske co-workers, som aldrig før havde været på picnic.

For eleverne er det altid rart at komme ud, og man behøver egentlig ikke arrangere det helt store for at det bliver en god oplevelse for dem.

Mens vi sad der og hyggede os lød der et tordenskrald i det fjerne. Det fik os til at pakke tingene sammen og begive os hjemad. Det var en god beslutning for da vi kom hjem begyndte det at stå ned i lårtykke stråler. Sådan er vejret – meget omskifteligt.

Det var en skøn dag. Kig i fotoalbummet for at se Pickwick-picnic-billederne.

Tak for alle beskederne i gæstebogen. Det er dejligt med nogle hilsner derhjemmefra.

30-08-2005
Skoleåret er startet

Nu er Pickwick-huset samlet. Vi er 3 co-workers (frivillige), to house-carers (hus-forældrer) og 4 students (elever). Vores frivillige hedder Carlos (Brasilien), Renata (Brasilien) og Andrea (Tyskland). Eleverne hedder Jamie, Tom, David og Emily.

Den første uge har været meget travlt. Vi har været til en del kurser bl.a. om epilepsi, førstehjælp, sundhed og sikkerhed. Samtidig har vi jo haft ansvaret for huset incl. to elever og 3 frivillige, som var lige så nye som os. Det var undertiden ret stressende – vi brugte hver aften (efter kl. 9. hvor eleverne er gået i seng) lang tid på at finde ud af hvordan vi skulle få næste dag til at hænge sammen. Det var noget af en ilddåb.

Heldigvis tegner det hele godt. Vi har et godt hold synes vi, eleverne er søde – men krævende. Nu har vi også et par skemaer eller fire – skemaer er rimelig populære her på stedet og vi forstår nu hvorfor. Det er alt andet lige bedre at man på forhånd ved hvem der gør hvad end at vi skal uddelegere hele tiden.

I dag har vi haft vores første fridag. Første indskydelse var at låne en bil og tage væk fra Coleg – så det gjorde vi. Vi landede ved et område, hvor der er nogle drypstenshuler – og en dinosaurus-park. Drypstenshulerne var meget flotte og imponerende. Skulle man være interesseret i at blive viet i en drypstenshule er muligheden til stede – kulisserne er ret flotte kan vi hilse og sige. Vi er dog ikke blevet gift…

Vi håber at I har det godt hjemme i Danmark. Her i Wales går vi og nynner den tyske nationalmelodi, når vi vasker op. Det havde vi ikke lige forestillet os at vi ville komme til at gøre.

10-08-2005
De skøre ude at køre

Ja, så er vi tilbage i Wales. Lige nu er her kun nogle få mennesker, da det er ferietid, så det virker som en spøgelsesby – meget passende, da det åbenbart spøger i et af husene…

Det var godt at være hjemme i Danmark igen. Den egentlige grund til at tage til Danmark var det bryllup, som vi var inviteret med til. Det var Thomas’ far, som blev gift og både selve vielsen (ved Jels Voldsted – meget idyllisk ned til søen) og festen gik meget godt.

Her i Wales bruger vi vores tid på at få en masse detaljer på plads inden det går løs med elever og co-workers. F.eks. har vi bestået vores ”køreprøve” – og nu kører vi så hver dag for at få lidt rutine og for at se omegnen. Det føles lidt som at erobre en lille bid af verdenen hver gang vi har været af sted i den lille hvide Renault. Nogle gange går det langsomt, f.eks. når en af bønderne har besluttet sig for at flytte alle sine 50 får ned til en anden mark. Det foregår på den offentlige vej og så kan man ikke gøre andet end at væbne sig med tålmodighed, for 50 får kommer man ikke bare lige forbi.

Det er et ustresset liv vi lever i øjeblikket, men det kommer nok til at ændre sig meget snart. Heldigvis kommer eleverne lidt forskudt, så halvdelen kommer om knap en uge og resten følger efter en uges tid efter de første. Det synes vi er meget rart.

Hvis du ikke har opdaget det, så har vi lagt en masse billeder i fotoalbummet – lidt Pickwick og lidt natur.