jun 062011
 

I sidste indlæg i Marinuses dagbog skrev jeg at Marinus var tæt på at kravle – og nu gør han det. Ovenikøbet valgte han at kravle sine første centimeter lige foran farmor. Det var god timing af barnebarnet. Den nyerhvervede evne betyder også at han nu kan udforske mere på egen hånd. Det er så dejligt når han får øje på far eller mor og målbevidst kravler hen til en af os. Så kan vi ikke andet end at tage ham op.

Siden sidst har Marinus fået 4 nye tænder – alle i overmunden, så han nu har 6 tænder i alt. Det er måske tænderne der gør, at Marinus er vågen i løbet af natten. Egentlig starter det godt, for han kommer i senge ved halv 9-tiden og så sover han nogle timer i træk. Når det så bliver rigtig nat kan han vågne flere gange. Til sidst kommer han over i dobbeltsengen og så sover han indtil kl. 6 hvor han møffer rundt eller river far i næseborene indtil far kommer ud af fjerne.

Det er sjovt at se hvordan han kan gå ud som et lys. Nogle gange ligger han og leger med sin dyne og det næste øjeblik sover han – som frosset fast i den bevægelse han var i gang med. Vi er ude at gå med barnevogn hver gang han skal sove selvom vi havde lovet os selv at det skulle være anderledes denne gang.

Marinus var på tur med farmor, Karsten og storesøster. Turen gik til Den fynske landsby og det gik godt selvom Marinus var lidt ked af det da han stod op fra middagsluren. Der er heldigvis sket meget siden han blev passet i forbindelse med Sigrids hospitalsindlæggelse. Nu kan han lege sammen med andre end mor og far og han bliver ikke så nemt ked af det når nogen tager ham op. Det er godt at der sker lidt, for han skal starte i vuggestue d. 1. august. Det er i samme stue som Sigrid er tilknyttet.

Da vi var med toget i pinsen underholdt Marinus hele toget med høj snak. Han snakker meget og har en helt specielt lyd, som lyder meget som et æsel. Omgivelserne bliver charmeret når han går i gang og det er rigtig dejlig at opleve.

maj 202011
 

Marinus er simpelthen så tæt på at begynde at kravle. Han er oppe på hænder og knæ hvor han så rokker frem og tilbage. Nogle gange er benene forskudte i forhold til hinanden og så løfter han den ene hånd… Og tager fat i et eller andet hvorefter han så lægger sig fladt ned på gulvet. En dag må det lykkes. Han kan mave sig lidt fremad, men for det mest går det baglæns. Når han brokker sig kan vi finde ham i et hjørne, under sofaen eller under sofabordet. Når han begynder at kravle tror jeg vi får travlt med at rydde op og forhindre Marinus i at rode i forskellige skabe.

Det er en vildbasse vi har fået. Han elsker luftture og gynger. Han sparker løs når vi skal skifte ham. Når han bliver træt klukker han af grin – det lyder så dejligt. Generelt er han en glad dreng, som trives. Lige som sin storesøster leger han bedst når far eller mor sidder ved siden af. Han kan godt lide når far spiller guitar. Hvis han er ked af det kan man trøste ham ved at synge. Om aftenen når han skal i seng kan man få lov til at synge indtil han falder i søvn, men det kan vist hurtig blive til en dårlig vane. Så kan vi sidde der i lang tid og synge.

Han er stadig mest tryg ved at være hos mor eller far, men han har da både siddet hos tante Ann, moster Pernille og bedstemor uden at det gjorde noget. Vi satser på at det kun bliver bedre og at han blive passet nogle gange i løbet af sommeren, så han er lidt rustet til at begynde i vuggestuen. Vi har plads fra 1. august og det er arrangeret sådan at vi har i alt 3 uger til at køre ham ind. Det er ikke sikkert det bliver nødvendigt, men det er rart at have lidt i baghånden. Det er nu lidt mærkeligt at vores lille dreng snart skal begynde i vuggestue og måske bliver det sværere at aflevere ham end det var med Sigrid. Det er åbenbart ikke alt der er lettere med nummer 2.

apr 262011
 

Marinus er en fin baby. Han har nogle gode kinder, en lækker dobbelthage og elastikker om håndleddene. Han er glad for mor og for mad – faktisk er han ret mor-syg i øjeblikket og det betyder at en god leg som far og Marinus har sammen bliver ødelagt hvis mor kommer ind i stuen. Det er en fase, men en træls en af slagsen.

Derfor var vi måske også lidt overraskede over at projekt “Ole Lukøje” går forholdsvis godt. Projektet er ikke revolutionerende og går ud på at Marinus skal puttes i sin egen seng og blive der hele natten. Han har været vant til at blive vugget i søvn, sove i ½-1½ time hvorefter han vågnede  og kom over til mor i hvis armhule han så sov resten af natten. Nu bliver han altså puttet i sengen og der bliver sunget godnat-sang hvorefter Ann går ud af værelset. Når han så vågner i løbet af natten kommer han ikke over i dobbeltsengen. Første aften skreg han i 40 minutter, men allerede næste aften var vi nede på under et kvarter. Det er der vi er i øjeblikket. Han sover ikke i gennem endnu, så der er lidt aktivitet i løbet af natten.

Vi venter bare på at Marinus skal begynde at kravle. Når vi holder lidt i mod kan han komme op på alle fire og nogle gange kan han også uden hjælp. Vi mangler altså lige den fremadrettede bevægelse når han er oppe på alle fire. Det er lidt paradoksalt at man glæder sig så meget til sådan noget, som rummer potentialet til at skabe så meget uro i hjemmet. Som forældre kan man nok ikke undgå at glæde sig til og over ethvert fremskridt hvor uroskabende det så end kan være.

Vi var en overgang bekymrede for Marinuses sproglige udvikling. Vi følte ikke at han pludrede nok. Det har han vist at han godt kan – og nu laver han også løvebrøl. Han kan også lave de søde babylyde, men jeg tror at han har en forkærlighed for de vilde lyde. Han har også en festlig klukkende latter, som kun kommer når han morer sig rigtig godt eller er ved at være overtræt (eller en kombination af de to).

feb 122011
 

Marinus er knap et halvt år nu – og en stor dreng. Han vejer 9 kilo og måler 71 cm. Det er det samme som en 9 måneder gammel pige, sagde sundhedsplejesken. Han er også vokset ud af autostolen, så vi har været nødt til at tage næste størrelse i brug, selvom han pga. ryggen reelt er for lille.

Marinus sidder hos Dorthe

Marinus sidder hos Dorthe

Han er også begyndt at pludren – eller sige lyde i hvert fald. Vi elsker når vi kan få ham til at grine, fordi han har sådan en sjov latter. Forleden lykkedes det ved at læse rim og remser for ham. Det syntes han var skægt. Man kan også lave en baglæns kolbøtte. Lige som Sigrid er han ikke god til at lege selv, og han er begyndt at blive morsyg. Dvs. at Ann ikke kan gå væk fra ham uden at begynder at give lyd fra sig. Desuden kan Marinus og far lege godt sammen, men så bliver han pylret hvis mor dukker op. Han elsker de vilde lege – kolbøtter, svingture og karrusel. Vi får legene fra “Leg med din baby”-bogen. Den er en god inspirationskilde.

Marinus bliver stadig behandlet med hormoncreme for komme noget udslæt til livs. Cremen virker, men vi håber da, at det kan forsvinde helt, så vi ikke behøver at smøre ham hele tiden.

Vi har droppet modermælkserstatningen. Marinus er begyndt at spise grød og kartoffelmos og så var mælken ikke længere nødvendig. Han får stadig modersmælk, men det grøden, som mætter. Han elsker det der grød – lige nu får han boghvedegrød, rismelsgrød og kartoffelmos. Det er lidt mærkeligt at pakke flaskerne væk, men det er også rart, at de ikke er nødvendige. Denne gang er amningen bare gået rigtig godt og måske kunne vi have undværet flaskerne. De gav nok bare lidt ro – også for forældrene.

Nattesøvnen er stadig lidt ustabil. På det seneste har Marinus sovet i mors armhule om natten, med direkte adgang til mors bryst. Så kan han lige vågne op en gang imellem og få lidt mælk for derefter at falde i søvn igen. Vi håber, at det er en fase, som snart er overstået. Der er ingen planer om at tvinge ham ud af sengen.

Marinus er en dejlig baby. Der er ikke helt styr på den der søvn, men ellers er han nem at have med at gøre. Så er han en lækkerbisken og har let til smil. Det smelter mange hjerter rundt omkring. Hans motoriske udvikling virker mere gennemsnitlig end Sigrid og det er dejligt at opleve, at det også kan være på den måde. De når det jo nok begge to, men det er rart at vi ikke skal bekymre os så meget om det.

nov 272010
 

Marinus er en sød og nem lille dreng. Vi har fornemmelsen af, at han vokser og udvikler sig som han skal. Han er begyndt at bevæge sig meget, når han ligger på puslepuden, så vi skal være opmærksom på ikke at efterlade ham alene. Når ham ligger på sit legetæppe slår han til uroen og benene kører også rundt. Han er opmærksom på hvad der sker omkring ham – især på nye ansigter.

Han er begyndt at snakke og så ler han. Hvis man snakker lidt sjovt til ham og giver ham (forsigtige) luftture, så kan man få ham til at le højt. Vi tror han bliver en vildbasse.  Han er blevet glad for sin hånd / tommelfinger, som han tit ligger / sidder og sutter på.

Selvom han sover der enkelte gange, så er liften blevet for lille. Derfor har vi flyttet tremmesengen ind i soveværelset, så han kan sove der om natten, og om dagen sover han mere i barnevognen. Der er ikke rigtig nogen rytme i hans sovning, og vi overvejer om vi skal gøre noget aktivt for at få en rytme i gang.

Der er kun en uge til at Marinus skal døbes – og det glæder vi os meget til. Han har fået sit navn syet på dåbskjolen (det gjorde Bente, tak for det), så vi er næsten klar. Han skal døbes i Tornbjerg Kirke hvor storesøster Sigrid også blev døbt og hvor mor og far blev gift. Hele familien kommer, så det kan næsten ikke undgå at blive en god dag.