Vi har megen sjov ud af Marinus og Marinuses sovevaner. Han vågner ofte 1 eller 2 gange i løbet af natten. Han er ved at få tænder, så det kan være en del af forklaringen. Han står op mellem kl. 5 og 6, for det meste kl. 5. Alligevel kan han godt holde den kørende til middagstid, med mindre vuggestuen skal på tur og han skal sidde i klapvognen. De kører ikke langt inden han falder i søvn.

At spille spil på fars telefon er et hit. Egentlig er det måske mest det med at trykke på skærmen og få en reaktion, men han har da hygget sig med ordspillet, hvor man trykker på et billede og så får man navnet og måske en lyd. Det er sjovt at opleve, men far ønsker sig en tablet, så han kan få sin telefon for sig selv igen.

Nu har Marinus også været til undersøgelse på hospitalet. Han har en hæs stemme, men undersøgelsen viste, at der ikke er noget i vejen med Marinuses stemmebånd. Det var rart, for så skal vi ikke i gang med operation og hvad der deraf medfølger.

I vuggestuen er de imponerede over, at Marinus er begyndt at hoppe. Ikke med samlet afsæt, men et hop er det stadigvæk. Løber gør han også, og der er gang i ham. Han laver altid et eller andet, og de eneste tidspunkter, hvor han sidder stille er når han får læst højt eller ser fjernsyn. Han elsker når vuggestuen går i kælderen hvor de har et tumlerum med redskaber og andet, hvor man rigtig kan få lov til at bruge kroppen og rode rundt.

Hos bedstemor og bedstefar legede Marinus en sjov leg. Vi sad alle ved bordet og så spurgte Ann f.eks.: “Hvor sidder onkel Søren?” og så pegede Marinus. Han kunne også finde ud af at pege på sig selv – og til sidst kunne han også pege på bedstemor når der blev sagt bedstemor. Det var så sjovt at vi måtte gentage legen et par gange.

 

Det er en dreng med hang til udendørsleg vi har fået ind i familien. Han er så glad for at være udenfor, at det kan være en kamp at få ham med ind. At komme forbi sandkassen ved vuggestuen er ligesom at trække et lod i en tombola. For det meste er det nitter (altså at han liiiige skal lege lidt), men der få gange er gevinst. Gevinsten ligger i at vi kommer forbi sandkassen uden at far skal kalde 25 gange inden han (altså far) bliver træt af legen og bærer en skrigende Marinus ud til cykelvognen. Vandpytter er endnu værre.

Marinus kan godt se glad ud.

Vi har prøvet at skrive op hvilke ord han kan nu så vi kan skrive det i Marinuses bog. Det kan dog være svært at følge med fordi det går så hurtigt. Han lærer mange ord i øjeblikket og det er altså sjovt når vi kan høre et ord som svar på noget vi siger. F.eks. kan man spørge om han vil have mere pasta og så siger han “JA!”. Vi prøvede at lære Marinus babytegnsprog, men det har han ikke gidet. Jo, en gang imellem bruger han tegnet for “mere”, så han har jo lært det, men han synes åbenbart ikke at det er nødvendigt at bruge. Det er nu også hyggeligt når ordene udtales med den der hæse stemme han har.

Marinus står ofte tidligt op. Måske gør han det fordi han så får nogle gode hyggestunder med mor (for det meste) eller far der mellem 05 og 07. Så bliver der ryddet ud fra hylderne (så mor og far har noget at lave om aftenen når børnene er gået i seng), leget, læst bøger, hørt musik og spist morgenmad. Marinus spiser så tidligt, at der er plads til mere når storesøster spiser morgenmad der ved 7-tiden. Af uransagelige grunde er Marinus stadig aktiv et par gange om natten, så det der med sammenhængende nattesøvn må vi stadig vente på.

Vi leger jævnligt vildt med Marinus. Så bliver der tumlet på gulvet, hvor Marinus falder ned på far eller sætter sig på fars mave og hopper indtil han lader sig falde bagover. Marinus har en sjov vane med at bide far og mor. For det meste ikke hårdt, men en gang imellem får han altså bidt igennem. Det kan være vi skal sige stop inden han begynder at bide andre…

 
Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

“Lille” Marinus er blevet 1 år (ja, faktisk er han i skrivende stund 13 måneder gammel). Han blev selvfølgelig fejret af alle bedsteforældre samt et godt udvalg af onkler og mostre. Der blev givet mange gode gaver – f.eks. biler med knapper og lyde, sand til sandkassen, tøj og legetøj. Marinus havde en god dag – måske var han allerbedst tilfreds med at få lagkage…

Lige inden sin 13-måneders dag (helt præcis d. 8. september) besluttede Marinus sig for at rejse sig op og begynde at gå. Det syntes vi var en fantastiske beslutning. Træningen blev afbrudt af et par dage med feber, men nu er han fuldt i gang med at blive god til at gå. Det har været helt utrolig dejligt at opleve hvordan Marinus bare har fulgt normal-kurven med hensyn til den motoriske udvikling. Vi har ikke trænet med Marinus bortset fra at lægge ham på maven da han var helt lille, så det er hans helt egen fortjeneste at han er nået så langt som han er.

Nu går han så meget – og noget af det han foretager sig rundt i huset er bl.a. at rode alle bøgerne ud, bladre i bøger, slukke computeren (det kræver et lille tryk på en bestemt knap), ødelægge duplo-kreationer, skubbe til fodskammel / bord / køretøjer etc. og så lægge hovedet ned på diverse ting. Indenfor kan det være alt muligt fra et lår, en dyne, et tæppe eller en sofa. Udenfor gør han det ikke så meget meget men for nyligt så vi ham lægge hovedet ned på et rabarberblad.

Marinus har som sin storesøster en fantastisk appetit, selvom det ikke er til hvert måltid at han spiser en masse. Serverer man pasta er der garanti for at der bliver konsumeret store mængder. Han er en smule mere kræsen end Sigrid var / er. Til gengæld er han blevet meget god til at pege de ting ud som han gerne vil have. Pege ud er meget ganske bogstaveligt idet hans pegefinger strækkes ud i en gestus der ikke kan misforstås mens han udstøder utålmodige lyde. På den måde har han selv udviklet babytegnsprog og ganske forkastet de udmærkede tegn vi forældre prøvede at lære ham. Pegefingeren bruges også til at gøre opmærksom på ting han ser i omgivelserne. Det er egentlig rart fordi man så kan fortælle hvad det er han ser.

Det var nemt at køre Marinus ind i vuggestuen og han trives fint der. Han er også ved at lære jargonen på en vuggestue og skubbe børn væk som kommer for tæt på. Det er en nødvendig evne i det vuggestuebørn ikke altid er lige blide overfor hinanden. Han har accepteret alle de voksne, som arbejder på stuen selvom han stadig foretrækker Dora der var primærvoksen da han skulle køres ind. Faktisk foretrak han Dora fremfor far da farmand havde formastet sig til at blive klippet lige inden Marinus skulle hentes i vuggestuen. Dora hentede Marinus i barnevognen og gav ham til far, men Marinus blev rigtig ked af det og faldt først til ro da han kom over til Dora igen. Vi måtte vente cirka 10 minutter inden Marinus ville komme over til far.

 

Marinus er flyttet ind på det der nu er børneværelset – før var det kendt som Sigrids værelse. Samtidig bliver de to børn lagt i seng samtidig. Marinus har lidt svært ved at acceptere konceptet bag putning. Derfor kan det tage lang tid. Vi starter som regel med at synge et par sange. Her har Marinus allerede rejst sig op. Vi siger godnat og går ud. Det er her Marinus begynder at græde. Seancen fortsætter indtil Marinus er så træt at han ikke orker mere og falder i søvn.

Det der med at rejse sig op er vi ikke vant til, så det var en brat opvågen da jeg i forbindelse med putningen skulle ind og få Marinus til at falde til ro. Han havde nemlig rejst sig og stod let foroverbøjet mens han holdt ved kanten af sengen. Jeg fik lidt et chok og efter lidt betænkningstid besluttede jeg at det ikke kunne vente til dagen efter, så jeg måtte i gang med at sænke bunden med det samme.

Marinus er generelt meget aktiv. Bl.a. rejser han sig op ved alt lige nu. Først hen til sofa og rejse sig op. Så hen til sofabordet og rejse sig op. Så hen til lænestolen og rejse sig op. Sådan bliver han ved. Nogle gang er han helt svedig efter disse ture. Især nyder han at kravle hen til musikskabet, rejse sig op og så pille ved enten potteplanen eller frugtskålen. Han synes det er sjovt fordi mor eller far sig “Nej” eller “Stop”. Så griner han – og gør det igen. Også i vand er han en krudtugle. Vi har købt et badebassin og det er godt, for Marinus nyder at komme ned i bassinet.

Pr. 1. august begyndte Marinus sin karriere som institutionsbarn. Her i indkøringsperioden er han der selvfølgelig ikke så meget, men allerede efter 4 dage sov han i vuggestuen og hverken mor eller far var der da han stod op. Han klarede det fint og selvom vi ikke når det på den uge som personalet nok mente vi kunne gøre det på, så tror jeg ikke det kommer til at tage de 3 uger som vi har mulighed for at bruge på det. Vi havde nok helst beholdt ham hjemme i trygge og vante rammer – det er stadig svært at aflevere sit barn selvom det er nummer to.

 

I sidste indlæg i Marinuses dagbog skrev jeg at Marinus var tæt på at kravle – og nu gør han det. Ovenikøbet valgte han at kravle sine første centimeter lige foran farmor. Det var god timing af barnebarnet. Den nyerhvervede evne betyder også at han nu kan udforske mere på egen hånd. Det er så dejligt når han får øje på far eller mor og målbevidst kravler hen til en af os. Så kan vi ikke andet end at tage ham op.

Siden sidst har Marinus fået 4 nye tænder – alle i overmunden, så han nu har 6 tænder i alt. Det er måske tænderne der gør, at Marinus er vågen i løbet af natten. Egentlig starter det godt, for han kommer i senge ved halv 9-tiden og så sover han nogle timer i træk. Når det så bliver rigtig nat kan han vågne flere gange. Til sidst kommer han over i dobbeltsengen og så sover han indtil kl. 6 hvor han møffer rundt eller river far i næseborene indtil far kommer ud af fjerne.

Det er sjovt at se hvordan han kan gå ud som et lys. Nogle gange ligger han og leger med sin dyne og det næste øjeblik sover han – som frosset fast i den bevægelse han var i gang med. Vi er ude at gå med barnevogn hver gang han skal sove selvom vi havde lovet os selv at det skulle være anderledes denne gang.

Marinus var på tur med farmor, Karsten og storesøster. Turen gik til Den fynske landsby og det gik godt selvom Marinus var lidt ked af det da han stod op fra middagsluren. Der er heldigvis sket meget siden han blev passet i forbindelse med Sigrids hospitalsindlæggelse. Nu kan han lege sammen med andre end mor og far og han bliver ikke så nemt ked af det når nogen tager ham op. Det er godt at der sker lidt, for han skal starte i vuggestue d. 1. august. Det er i samme stue som Sigrid er tilknyttet.

Da vi var med toget i pinsen underholdt Marinus hele toget med høj snak. Han snakker meget og har en helt specielt lyd, som lyder meget som et æsel. Omgivelserne bliver charmeret når han går i gang og det er rigtig dejlig at opleve.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha