April måned markerer at undervisningsdelen af dette 2. semester er ved at være over. Faktisk er der kun 2 undervisningsgange tilbage.

Så starter eksamen til gengæld. Projektet er vi så småt gået i gang med. Vi har haft problemformuleringsseminar hvor de forskellige problemfomuleringer blev fremlagt og kommenteret. For nogles vedkommende bliver denne proces afbrudt af en bunden hjemmeopgave. Bag denne lidt kryptiske betegnelse gemmer sig en to-ugers-eksamen hvor vi får udleveret opgaven d. 20. og skal aflevere besvarelsen d. 4. maj.

Jeg har aldrig prøvet den slags eksamen før, så det er jeg ret spændt på.

Projektopgaven skal afleveres d. 9. juni. Det har jeg så prøvet før, så det bliver der forhåbenlig ikke så mange ben i.

Tilbage er der vil bare at sige – god eksamenstid!

 

I denne uge handler undervisningen på universitetet om viden og videndeling (noget som jeg iøvrigt beskæftigede mig med for knap 10 år siden på biblioteksskolen) og har i den forbindelse læst en tekst af Davenport og Prusak. Heri ser de videnskort (knowledge mapping) som en måde at få delt den tavse viden som jo er til stede i en virksomhed, men som er svær at håndtere, fordi den er indlejret i medarbejdernes hoveder. Videnskort er kort fortalt en slags “De gule sider” over hvem der ved hvad i en given virksomhed.

Der hvor det så kolliderer med noget andet er, at jeg kommer på arbejde og opdager, at man nu igangsat et nyt initiativ, som kort sagt handler om at bibliotekets ansatte skal lægges ind i OPAC’en (altså bibliotekets søgesystem). Her skal man angive de emner, som man har eksperitse inden for og så kan de søges på samme måde som bøger, videoer og hvad der ellers findes af materiale i biblioteket. Det minder halv meget om videnskort – i hvert fald så meget at jeg syntes at det var sjovt. Nu tænker jeg så bare over, om de der har igangsat projektet også har tænkt over alle problemstillingerne?

 

Mine arbejdstider på biblioteket bliver indrettet efter hvornår jeg har undervisning på universitetet. Og så lærte vi at det ikke altid er smart at være på forkant. I december aftalte jeg med biblioteket, at jeg skulle arbejde tirsdag og torsdag – og det gjorde jeg vel ud fra en ide om, at jeg nok skulle af sted på de samme dage som i sidste semester.

Men nej – nu skal jeg have undervisning om mandagen og torsdagen. Så jeg arbejdede tirsdag og torsdag i januar måned og nu har jeg så skiftet arbejdstider til mandag og tirsdag. Ikke noget at sige til at mine kollegaer opgav at følge med i mine arbejdstider.

Det giver mig nogle lange dage – mandag starter jeg i Kolding og så tager jeg til Odense og arbejder på biblioteket. Tirsdag er min sædvanelige vagt om eftermiddagen og så skal jeg til undervisning det meste af torsdagen. Jeg er ret spændt på at se hvordan det bliver. Der er nok ingen tvivl om at mandagen kan gå hen og blive hård. Til gengæld har jeg to hele dage, hvor der ikke er planlagt noget.

 

Som jeg har skrevet tidligere skal mit projekt også forsvares. Helt præcist sker det på fredag ved 13-tiden. Til min store forbløffelse er vi kun 3 fra min årgang som skal op og forsvare vores projekter. Jeg håber ikke at det er et udtryk for at alle andre er faldet fra. Ud af de 3 er to uddannede bibliotekarer, så jeg synes de der universitetsmennesker skal stramme sig lidt an! ;-)

Jeg er i gang med mit oplæg og det ser okay ud synes jeg. Om jeg har valgt de rigtige emner er jeg ret spændt på – og i det hele taget er jeg spændt på hvordan min opgave (og forsvar) bliver vurderet. Jeg har under hele processen haft svært ved at vurdere hvor niveauet ligger henne. I løbet af min opgaveskrivning har jeg – både frivilligt og ufrivilligt – sænket mit ambitionsniveau. Frivilligt fordi jeg fik at vide, at mit teoriafsnit var godt (og det betød vel at jeg levede op til niveau der forventes pt.) og ufrivilligt fordi jeg blev far midt i det hele og derfor ikke kunne lægge det samme tidsforbrug i projektet som jeg ellers var i stand til.

Måske har jeg skrevet det før, men jeg håber faktisk bare på at bestå. Ikke fordi jeg tror, at jeg ikke har evner til mere end at bestå, men fordi min opgaveskrivning ikke er forløbet helt optimalt og så fordi jeg måske er lidt udisciplineret når jeg skriver alene. Jeg glæder mig til eksamen er overstået – især den skriftelige – og så har jeg lige et par dage til at puste ud inden det nye semester går i gang.

 

Ja, med afleveringen af opgaven er det nu tid til at kigge frem mod de to eksaminer som jeg skal igennem her i januar.

Først gælder det et forsvar af opgaven. Jeg skal lave et oplæg og så vil resten af eksamen forme sig som en samtale mellem undertegnede og eksaminator. Han vil stille spørgsmål ud fra opgaven. I forhold til oplægget kan det være punkter jeg vil uddybe, nye vinkler eller pointer som jeg ikke fik med i opgaven. Jeg kan mærke at jeg synes det er svært, men jeg har nu allerede nogle ting jeg kan gå i gang med. Oplægget skal kun vare 5-7 minutter, så mon ikke jeg kan finde nok stof til det?

Så er der en 4 timers skriftelig eksamen sidst på måneden. Det er ikke en jeg ser frem til. Jeg ved ikke om jeg når at læse alt op, men jeg er i hvert fald nødt til at få struktureret mit materiale, så jeg har styr på det når jeg sidder til denne prøve. 4 timer lyder måske af meget, men jeg er sikker på at det er det ikke når jeg sidder der. Heldigvis er der mulighed for at bruge computer, så mareridtet med at skrive i hånden er jeg ude over (husker med gru tilbage på første skriftelige eksamen på biblioteksskolen – 5 timers håndskrivning).

Næste semester ser egentlig meget interessant ud, så rent indholdsmæssigt glæder jeg mig til at komme i gang igen. Jeg synes jeg har fået et mærkeligt skema med få timer om mandagen og mange om torsdagen. Så har jeg kombineret det med arbejde således at jeg får en lang mandag med skole og arbejde – det er jeg ret spændt på. Jeg er også spændt på hvordan det bliver at komme i gang igen efter at jeg har gået herhjemme i så lang tid hvor jeg selv har struktureret mit arbejde og hvor Sigrid har fyldt meget. Nu skal jeg være mere væk og Ann skal være mere alene derhjemme.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha