Uge 8 er vinterferie på Fyn og også ugen hvor Ann og jeg havde taget fri fra arbejde. Sigrid blev afleveret hos bedstemor og bedstefar og så skulle vi af sted til Barcelona. Det med at aflevere Sigrid var i sig selv grænseoverskridende og vi savnede hende, men til gengæld savnede vi ikke alle rutinerne.

Turen startede godt ud med, at undertegnede fik en eller anden opkastningssygdom. Det betød at hele rejsen til Barcelona var lidt en prøvelse for mig. Alt hvad jeg indtog kom op igen og jeg havde det rigtig skidt. Flyet var oven i købet forsinket næsten to timer pga. flylederstrejke i Frankrig (!) så jeg endte med at ligge i fosterstilling i flyet i godt 4 timer. Heldigvis havde jeg det noget bedre da vi ankom til Barcelona og skulle gå hen til hotellet.

Første dag nåede vi således ikke andet end at rejse til Barcelona og finde hotellet. På anden dagen blev Ann så syg og jeg var stadig lidt mærket af ikke at have spist det mest af den foregående dag, så vi var et kønt par. Vi nåede nu alligevel at se kirken Santa Maria del Mar og Picasso-museet. Herefter stod den bare på afslapning og sen aftensmad.Ramblaen. Ramblaen er berømt, men vi var ikke helt op at ringe over den. Måske fordi det de sælger i boderne ikke lige var noget for os og så bliver Ramblaen skæmmet af at være klemt inde mellem to ret befærdede gader.

På dag 3 var helbredet noget bedre for os begge, hvilket også betød at aktivitetsniveauet var lidt højere. Vi startede ud med at tage ned og se Barcelonas akvarium. Jeg synes altid at akvarier er spændende og her reklamerede de med hajer – noget som jeg ikke har set i de akvarier jeg har været i (kun nogle små nogle). Det var dog ikke et sted jeg kom helt op og ringe over – måske fordi det ikke var så stort som jeg havde forventet. Efter akvariet gik vi hen til feriens første Gaudi-hus. Barcelona er meget berømt for Gaudis bygningsværker og de er også noget helt specielt. Gaudi var meget inspireret af naturen og brugte naturens former i sine bygningsværker. Vi spiste frokost ved det der hedder Rambla Raval. Det er en gade i Raval-kvarteret, som af nogle bliver kaldt den nye Rambla. Her fandt vi en restaurant, hvor vi først måtte have hjælp af en anden gæst til at læse menuen og få forklaret hvordan man skulle bestille. Her fik vi bl.a. paella – det smagte godt.

Fjerde dag var vores sidste dag i Barcelona. Her var det La Sagrada Familia, som var det store udflugtsmål. På vej der til var vi også forbi Casa Batlló, som er et ret fantastisk hus at kigge på. Vi var ikke inde i huset primært pga. den store kø der var for at komme ind. I stedet gik vi hen til kirken La Sagrada Familia, som er Gaudis uafsluttede hovedværk. Uanset om man kan lide bygningsstilen er det utroligt imponerende – både bygningen, men også det faktum at der er blevet bygget på det i godt 100 år og man er stadig kun halvvejs. Vi sluttede dagen af med shopping og et sidste restaurantbesøg (som desværre bød på lidt kedeligt mad), og så skulle vi lige nå at sove lidt. Vi skulle nemlig med lufthavnsbussen kl. 03.45!

Alt i alt en god tur. Barcelona er en rar by at være turist i – også i februar hvor temperaturen godt kan være behagelig forårsagtig (efter vi var der skiftet vejret ret meget og byen blev begravet i sne). Vi nød i fulde drag at være væk fra vintervejret i Danmark. Vi følte os heller ikke utrygge ved at gå i byen, så det var bare dejligt. Eneste minus er altså, at vi havde mere end almindelig svært ved at finde rundt. Det havde til dels noget at gøre med de små smalle gader i den gamle bydel. De var labyrintiske at finde rundt i og vi brugte mange ressourcer på at komme i den rigtige retning. Jeg tror godt vi kunne finde på at tage af sted dertil igen.

 

Nu er den jo længst overstået – ferien, men den fortjener absolut nogle ord.

Første del var en tur til Tyskland – nærmere bestemt Bad Bederkesa (som jeg har omtalt før) – hvor vi skulle mødes med Carlos. Vi var spændte på køreturen på 400 km, mest fordi Sigrid og autostolen ikke havde været gode venner i meget lang tid. Heldigvis faldt det på plads lige op til den uge hvor vi skulle af sted, så køreturen gik smertefrit. Det tog lang tid fordi vi kørte når hun sov og holdte pause når hun var vågen. På den anden side skulle vi jo ikke nå noget.

Formålet med turen var jo at mødes med Carlos. Heldigvis boede vi næsten nabo til ham, for det viste sig, at han ikke vidste hvornår han havde fri. Med den korte afstand betød det ikke noget for vi var der bare og så kom han over. En aften var vi ude at spise sammen med de mennesker han var af sted sammen med. Vi var på en enkelt tur til Bremerhaven, hvor vi spiste frokost og besøgte et akvarium.

Næste tur startede næsten hvor første tur var sluttet – der var kun en eksamen og et par overnatninger derhjemme imellem. Vi havde lånt min mosters sommerhus i Houstrup, så delebilen blev endnu en gang pakket, og så tog vi af sted. Det var et super sommerhus. Vi var ret begejstrede for det relativt lille, men meget charmerende sommerhus, som til vores store glæde indeholdte alle de ting, som vi som småbarnsfamilie synes er obligatoriske redskaber i en husholdning – microbølgeovn, el-koger, puslepude, weekendseng osv. osv. At vejret tilmed viste sig fra sin allerbedste side de dage vi var af sted gjorde bestemt ikke turen dårligere (dobbelt-negativ). Vi råhyggede os og slappede af, så man kan vist roligt sige, at vores batterier blev ladet op.

Alt i alt nogle dejlige feriedage.

 

Rigtig gættet – familien Langholz drager til Tyskland. Onsdag d. 24. pakker vi delebilen og kører til Bad Bederkesa.

Og hvorfor så tage dertil? Jo, Carlos som vi kender fra Coleg Elidyr er også i Bad Bederkesa (BB) med den camphill som han arbejder for. De opholder sig normalt i nærheden af Frankfurt, men er på udflugt i BB. Det var jo en oplagt mulighed for at mødes uden at vi skulle bruge flere dage på at komme dertil.

Først havde vi snakket om at leje noget i Bremerhaven som ligger 20 minutters kørsel fra BB, men vi er nu endt med at leje en hytte samme sted som denne camphill har indkvarteret sig. Det giver god mening al den stund at Carlos ikke ved hvornår han har fri og så kan vi hurtigere mødes når vi nu bor næsten dør om dør.

Det bliver første lange tur med Sigrid i autostolen og det er et forsøg vi er ret spændte på. Køreturen må jo tage den tid den tager, så vi kan holde pauser, når det er nødvendigt. Vi skal ikke nå noget bestemt, så der er tid til at holde ind hvis Sigrid er utilfreds / utilpas.

Mit tyske er meget rustent, men jeg har da fundet ud af, at de siger “moin” dernede og det er da noget jeg kender fra visse dele af Jylland. Så kan jeg bare sige det hvis jeg bliver tiltalt på tysk. :-)

 

Jeg tænkte, at jeg lige ville prøve at afrunde vores tur. Sidste indlæg var da vi stadig var i Fortaleza. 4 dage inden vi skulle hjem ringede vi til lufthavnen for at bekræfte vores billetter og finde ud af om flyene afgik til tiden. Det viste sig, at flyet fra Fortaleza til Sao Paulo ville blive mindst 3 timer forsinket – og det var netop den tid vi havde fra starten i Sao Paulo. Vi ville så gerne med tidligere men det kunne kun lade sig gøre samme dag. Derfor blev det til et nyt besøg hos Carlos og familien i Jundiai – fordi vi skulle af sted 3 dage før vores afgang i Sao Paulo og fordi de insisterede på at vi kom hjem til dem de hørte at vi ville komme til Sao Paulo.

Det var nu også meget dejligt at se dem igen og denne gang fik snakket mere med Carlos’ søster, som vi ikke havde set så meget sidste gang vi var på besøg der. Vi lavde ikke noget særligt de dage vi var i Jundiai. Jeg fik noget influenza-agtigt, så jeg var ikke til så meget sjov, men vi fik da set den nyåbnede botaniske have i Jundiai. Vi fik også mødt noget mere familie og så så vi nogle film og en masse fjernsyn.

Det har været en dejlig tur i Brasilien. Vi har oplevet mange ting, men det vigtigste er, at vi har mødt Carlos og Renata samt deres familier og venner. Det betyder ret meget. Jeg synes at vandfaldet var en af de store oplevelser, men at opleve Rio og Fortaleza var bestemt også fedt. Beach Park i Fortaleza var meget sjovt – jeg prøvede de vildeste rutsjeture i mit liv. :-) Vi var af sted en hel måned, men tiden gik meget hurtigt og det må da tyde på at vi nød opholdet derovre.

 

Bloggen har ligget stille og det er der en god grund tid. Der hvor vi pt. bor er der ikke internetforbindelse, saa jeg har ikke rigtig adgang til at skrive paa bloggen. Vi er blevet installeret i Renatas families country house, som ligger lidt udenfor byen og som familien bruger i weekender og ferier. Her har vi faaet vores eget vaerelse med bad, saa det er bare i top. Der er service paa, for familien har en dame til at gaa rundt og lave mad, goere rent og vaske toej. Det er lidt uvant for os.

Fortaleza er dobbelt saa stor som Koebenhavn og der er ogsaa et mylder hele tiden. Byen er kendt som en festby og hver dag har sin fest. Vi var i byen i gaar, hvor vi var til en koncert (bassisten har ogsaa vaeret i Coleg – aaret foer os, saa vi kender ham lidt), men ellers er det faktisk ikke meget vi har oplevet af nattelivet. I stedet har vi brugt meget tid ved stranden og ved bordet. Vejret er rigtig godt – 28 – 30 grader hver dag, saa vi har vaeret en del ved stranden og svoemme. Vi var i et stort vandland i gaar og det var rigtig sjovt – det bliver man vist aldrig for gammel til. Desuden har vi spist en masse. Renatas foraeldre (isaer faren) er meget opmaerksom paa at vi faar smagt alle de brasilianske specialiteter, saa vi spiser naermest hele tiden.

Saa moeder vi en masse mennesker. Renata har en stor familie – isaer naar man som dem ogsaa taeller alle kusiner, faetre, grand kusiner og grand faetre med. Vi moeder ogsaa mange venner – blandt andet Renatas bedste veninder samt en norsk fyr, som er ven af familien og som har boet i Brasilien i nogle aar. Ham moedte vi til Renatas foedselsdagsfest og jeg havde en lang snak med ham om Brasilien og brasilianerne. Det var rart at faa et nuanceret indtryk af Brasilien fordi brasilianerne tit forskoenner tingene.

Vi har vaeret paa en del smaature rundt omkring og blandt andet tog Ann og jeg til en by omkring en times koersel fra Fortaleza (1 time hvis man koerer 140 km/t paa landevejen som Renatas far gjorde) hvor vi havde lidt tid for os selv. Det kan nemlig godt blive lidt meget med alle de mennesker hele tiden.

Nu er der 6 dage tilbage. Onsdag skal vi med familien til en meget beroemt strand nordpaa hvor onklen har et hus vi laaner. Her skal vi vaere et par dage. Indenda skulle vi gerne naa at besoege den norske fyr, Tomond og efter udflugten er det tid til karneval i Fortaleza. Derefter er det ciao Brazil. Vi er lidt spaendte paa om alt gaar glat med hjemrejsen, for de har nogle problemer i lufthavnene for tiden. Vi ser tiden an og forhoerer os naar vi naermer os tiden.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha