Inden jeg gik på barsel havde jeg en ambition om at læse lidt op på teksterne fra de første to semestre af cand. it.-studiet. Jeg kan vist roligt sige, at det ikke er blevet til så meget. Nu er der imidlertid kommet en god grund til at gøre det.
Jeg skal nemlig arbejde i bibliotekets IT-afdelingen fra 1/1-2010 – en stilling som jeg er kvalificeret til i kraft af mine kompetencer fra cand. it-uddannelsen. Nu har jeg så fundet teksterne frem igen og læser de som i første omgang virker relevante for det arbejde jeg skal lave. Helt præcis hvilket opgaver jeg får bliver afklaret på et møde her inden Jul.
Det er en gylden mulighed jeg har fået for at få god erhvervserfaring og få brug min kompetencer i praksis. Samtidig får jeg mulighed for at prøve mig selv af i en ny branche, men på en arbejdsplads jeg kender i forvejen. Alt i alt er der rigtig mange fordele i dette arrangement. Jeg glæder mig også til at komme af med den usikkerhed som mange nyuddannede sikkert også har i forhold til om de er gode nok faglige til at bestride et job indenfor deres felt. Usikkerheden har jeg nok, men jeg var aldrig i tvivl om at jeg måtte sige ja til dette job. Jeg vil jo bruge den uddannelse jeg er ved at tage, og om jeg så skal igang nu eller om et par år er ligegyldigt.
Jeg har fået 20 timer om ugen og så er der blevet sneget en lørdagsvagt hver 3. uge i Dalum ind, så jeg lander på 21,67 timer per uge. Dermed bliver det ikke et farvel til Dalum Bibliotek, som jeg havde troet. Jeg er spændt på hvordan det bliver kun at skulle på vagt en gang hver 3. uge. Det bliver i hvert fald helt umuligt at følge med i de ændringer der sker i de daglige rutiner på biblioteker. Sådan er det jo allerede nu.
Næste år bliver et meget spændende år.
Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg købte mit første stereoanlæg med højttalere til, men det er godt nok mange år siden. Det er så lang tid siden at Samsung dengang var synonym med dårlig kvalitet. Det er noget andet i dag. I en stor del af de år har jeg drømt om at få de højttalere op og hænge på væggen. Nu, efter alle de år, er det endelig sket. Højttalerne hænger helt oppe under loftet. Jeg ved ikke om det er indbildning, men det er som om at musikken lyder bedre nu. I forhold til vores hjem er det i hvert fald rart rent æstetisk, at de ikke står på det skab hvor anlægget er placeret.
Jeg kunne nu godt tænke mig nogle andre højttalere for dem vi har i øjeblikket yder ikke anlægget nogen retfærdighed. Det værste er, at nu synes jeg at jeg begynder at kunne høre det. Lad os håbe, at der går noget tid inden jeg bliver så generet af det, at jeg er nødt til at gøre noget ved det, for det er ikke tiden til den slags indkøb lige i øjeblikket.
I øvrigt er det anlægget placeret sådan i forhold til antennestikket, at jeg var nødt til at trække henved 14 meter antennekabel. Nu er jeg så rimelig øvet udi den disciplin.
Nu er den jo længst overstået – ferien, men den fortjener absolut nogle ord.
Første del var en tur til Tyskland – nærmere bestemt Bad Bederkesa (som jeg har omtalt før) – hvor vi skulle mødes med Carlos. Vi var spændte på køreturen på 400 km, mest fordi Sigrid og autostolen ikke havde været gode venner i meget lang tid. Heldigvis faldt det på plads lige op til den uge hvor vi skulle af sted, så køreturen gik smertefrit. Det tog lang tid fordi vi kørte når hun sov og holdte pause når hun var vågen. På den anden side skulle vi jo ikke nå noget.
Formålet med turen var jo at mødes med Carlos. Heldigvis boede vi næsten nabo til ham, for det viste sig, at han ikke vidste hvornår han havde fri. Med den korte afstand betød det ikke noget for vi var der bare og så kom han over. En aften var vi ude at spise sammen med de mennesker han var af sted sammen med. Vi var på en enkelt tur til Bremerhaven, hvor vi spiste frokost og besøgte et akvarium.
Næste tur startede næsten hvor første tur var sluttet – der var kun en eksamen og et par overnatninger derhjemme imellem. Vi havde lånt min mosters sommerhus i Houstrup, så delebilen blev endnu en gang pakket, og så tog vi af sted. Det var et super sommerhus. Vi var ret begejstrede for det relativt lille, men meget charmerende sommerhus, som til vores store glæde indeholdte alle de ting, som vi som småbarnsfamilie synes er obligatoriske redskaber i en husholdning – microbølgeovn, el-koger, puslepude, weekendseng osv. osv. At vejret tilmed viste sig fra sin allerbedste side de dage vi var af sted gjorde bestemt ikke turen dårligere (dobbelt-negativ). Vi råhyggede os og slappede af, så man kan vist roligt sige, at vores batterier blev ladet op.
Alt i alt nogle dejlige feriedage.
I dag oprandt dagen hvor jeg skulle forsvare mit projekt om emnekort (topic maps) og Knowledge Management. Jeg havde taget fri fra min ferie, så jeg kunne få overstået denne eksamen.
Selve eksamen gik godt. Der var nogle fejl i opgaven, som jeg ikke kunne bortforklare og jeg tror ikke, at mit forsvar ændrede så frygteligt meget ved den karakter opgaven havde fået. Et 7-tal blev det til. Et kortere knowledge management-afsnit og en mere uddybet behovsanalyse (baseret på min km-teori) ville have forebedret opgaven. Emnekortet var (næsten) som det skulle være.
Det har været en noget hektisk opgaveskrivning, og det har nok kunnet mærkes på selve opgaven (samme undskyldning tror jeg i øvrigt at jeg også brugte om sidste opgave). Spørgsmålet er, om jeg havde lavet de ændringer jeg nævnte før selvom jeg havde haft bedre tid. Måske hvis jeg havde haft en vejledning mere, men spørgsmålet er, om jeg havde overvejet at spørge om behovsanalysen. Jeg fik heldigvis spurgt ind til det da jeg snakkede med censor og eksaminator efter eksamen, så jeg fik nogle gode tips til næste gang jeg skal skrive opgave (og det skal jeg jo).
Nu overvejer jeg hvordan jeg skal holde al min viden aktiv mens jeg er på barsel. Jeg vil i hvert fald høre hvordan man kan skære et speciale, som omhandler samme tema som dette projekt.
Rigtig gættet – familien Langholz drager til Tyskland. Onsdag d. 24. pakker vi delebilen og kører til Bad Bederkesa.
Og hvorfor så tage dertil? Jo, Carlos som vi kender fra Coleg Elidyr er også i Bad Bederkesa (BB) med den camphill som han arbejder for. De opholder sig normalt i nærheden af Frankfurt, men er på udflugt i BB. Det var jo en oplagt mulighed for at mødes uden at vi skulle bruge flere dage på at komme dertil.
Først havde vi snakket om at leje noget i Bremerhaven som ligger 20 minutters kørsel fra BB, men vi er nu endt med at leje en hytte samme sted som denne camphill har indkvarteret sig. Det giver god mening al den stund at Carlos ikke ved hvornår han har fri og så kan vi hurtigere mødes når vi nu bor næsten dør om dør.
Det bliver første lange tur med Sigrid i autostolen og det er et forsøg vi er ret spændte på. Køreturen må jo tage den tid den tager, så vi kan holde pauser, når det er nødvendigt. Vi skal ikke nå noget bestemt, så der er tid til at holde ind hvis Sigrid er utilfreds / utilpas.
Mit tyske er meget rustent, men jeg har da fundet ud af, at de siger “moin” dernede og det er da noget jeg kender fra visse dele af Jylland. Så kan jeg bare sige det hvis jeg bliver tiltalt på tysk. 