Thomas

dec 172011
 

Det er en dreng med hang til udendørsleg vi har fået ind i familien. Han er så glad for at være udenfor, at det kan være en kamp at få ham med ind. At komme forbi sandkassen ved vuggestuen er ligesom at trække et lod i en tombola. For det meste er det nitter (altså at han liiiige skal lege lidt), men der få gange er gevinst. Gevinsten ligger i at vi kommer forbi sandkassen uden at far skal kalde 25 gange inden han (altså far) bliver træt af legen og bærer en skrigende Marinus ud til cykelvognen. Vandpytter er endnu værre.

Marinus kan godt se glad ud.

Vi har prøvet at skrive op hvilke ord han kan nu så vi kan skrive det i Marinuses bog. Det kan dog være svært at følge med fordi det går så hurtigt. Han lærer mange ord i øjeblikket og det er altså sjovt når vi kan høre et ord som svar på noget vi siger. F.eks. kan man spørge om han vil have mere pasta og så siger han “JA!”. Vi prøvede at lære Marinus babytegnsprog, men det har han ikke gidet. Jo, en gang imellem bruger han tegnet for “mere”, så han har jo lært det, men han synes åbenbart ikke at det er nødvendigt at bruge. Det er nu også hyggeligt når ordene udtales med den der hæse stemme han har.

Marinus står ofte tidligt op. Måske gør han det fordi han så får nogle gode hyggestunder med mor (for det meste) eller far der mellem 05 og 07. Så bliver der ryddet ud fra hylderne (så mor og far har noget at lave om aftenen når børnene er gået i seng), leget, læst bøger, hørt musik og spist morgenmad. Marinus spiser så tidligt, at der er plads til mere når storesøster spiser morgenmad der ved 7-tiden. Af uransagelige grunde er Marinus stadig aktiv et par gange om natten, så det der med sammenhængende nattesøvn må vi stadig vente på.

Vi leger jævnligt vildt med Marinus. Så bliver der tumlet på gulvet, hvor Marinus falder ned på far eller sætter sig på fars mave og hopper indtil han lader sig falde bagover. Marinus har en sjov vane med at bide far og mor. For det meste ikke hårdt, men en gang imellem får han altså bidt igennem. Det kan være vi skal sige stop inden han begynder at bide andre…

sep 202011
 
Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

“Lille” Marinus er blevet 1 år (ja, faktisk er han i skrivende stund 13 måneder gammel). Han blev selvfølgelig fejret af alle bedsteforældre samt et godt udvalg af onkler og mostre. Der blev givet mange gode gaver – f.eks. biler med knapper og lyde, sand til sandkassen, tøj og legetøj. Marinus havde en god dag – måske var han allerbedst tilfreds med at få lagkage…

Lige inden sin 13-måneders dag (helt præcis d. 8. september) besluttede Marinus sig for at rejse sig op og begynde at gå. Det syntes vi var en fantastiske beslutning. Træningen blev afbrudt af et par dage med feber, men nu er han fuldt i gang med at blive god til at gå. Det har været helt utrolig dejligt at opleve hvordan Marinus bare har fulgt normal-kurven med hensyn til den motoriske udvikling. Vi har ikke trænet med Marinus bortset fra at lægge ham på maven da han var helt lille, så det er hans helt egen fortjeneste at han er nået så langt som han er.

Nu går han så meget – og noget af det han foretager sig rundt i huset er bl.a. at rode alle bøgerne ud, bladre i bøger, slukke computeren (det kræver et lille tryk på en bestemt knap), ødelægge duplo-kreationer, skubbe til fodskammel / bord / køretøjer etc. og så lægge hovedet ned på diverse ting. Indenfor kan det være alt muligt fra et lår, en dyne, et tæppe eller en sofa. Udenfor gør han det ikke så meget meget men for nyligt så vi ham lægge hovedet ned på et rabarberblad.

Marinus har som sin storesøster en fantastisk appetit, selvom det ikke er til hvert måltid at han spiser en masse. Serverer man pasta er der garanti for at der bliver konsumeret store mængder. Han er en smule mere kræsen end Sigrid var / er. Til gengæld er han blevet meget god til at pege de ting ud som han gerne vil have. Pege ud er meget ganske bogstaveligt idet hans pegefinger strækkes ud i en gestus der ikke kan misforstås mens han udstøder utålmodige lyde. På den måde har han selv udviklet babytegnsprog og ganske forkastet de udmærkede tegn vi forældre prøvede at lære ham. Pegefingeren bruges også til at gøre opmærksom på ting han ser i omgivelserne. Det er egentlig rart fordi man så kan fortælle hvad det er han ser.

Det var nemt at køre Marinus ind i vuggestuen og han trives fint der. Han er også ved at lære jargonen på en vuggestue og skubbe børn væk som kommer for tæt på. Det er en nødvendig evne i det vuggestuebørn ikke altid er lige blide overfor hinanden. Han har accepteret alle de voksne, som arbejder på stuen selvom han stadig foretrækker Dora der var primærvoksen da han skulle køres ind. Faktisk foretrak han Dora fremfor far da farmand havde formastet sig til at blive klippet lige inden Marinus skulle hentes i vuggestuen. Dora hentede Marinus i barnevognen og gav ham til far, men Marinus blev rigtig ked af det og faldt først til ro da han kom over til Dora igen. Vi måtte vente cirka 10 minutter inden Marinus ville komme over til far.

sep 202011
 

Når vi sidder ved bordet og spiser hænder det at jeg kommer til at slubre når jeg skal drikke. Så kigger Sigrid overbærende på mig og siger “Neeeeeej faaaar – du drikker ikke rigtigt.” Så viser hun mig hvordan man skal drikke af koppen – uden at slubre – og så får jeg lov til at forsøge at drikke pænt. Det lykkes som regel først efter et par forsøg. Hun ved godt, at jeg driller når jeg f.eks. siger: “Du kan da ikke lide is.” Så råber hun “Joooooo!!!” og griner. Nogle gange siger hun: “Far driller”. Det er meget hyggeligt at have sådan noget sammen.

Sigrid er begyndt til gymnastik og det er et hit. Hun bliver modigere og modigere og tør nu at kravle helt op i toppen af ribben. Det er godt at hun bliver udfordret lidt rent motorisk og hvis hun var herhjemme ville hun side og lege med duploklodser eller se fjernsyn.

Fjernsynet (i vores tilfælde en computer) er Sigrid nemlig ret vild med. “Vil gerne se fjernsyn” lyder det næsten dagligt fra Sigrid. Så skal der sættes et eller andet på computeren som Sigrid kan sidde i sofaen og se. En af Sigrids store favoritter for tiden er Rosa fra Rouladegade. Det er en serie på Ramasjang, hvor Rosa sammen med et barn bager en kage til en af barnets bedsteforældre. Hun ser også gerne Lille Nørd – et naturprogram for de helt små, Byggemand Bob, Peter Plys, Peddersen og Findus, Peter Plys eller Små Einsteins. Det er godt at sætte det på der sidst på eftermiddagen, for så har far og mor lidt tid til at lave mad og passe Marinus.

Sigrid bliver snart et børnehavebarn. Pædagogerne i vuggestuen taler om at starte indkøring i oktober, så hun kan begynde i november. Når hun er udenfor leger hun tit sammen med børnehavebørnene – især Valdemar som hun kender fra vuggestuen. Hun er den ældste i vuggestuen og begynder nok at savne det pædagogerne kalder “dybere legerelationer”. Fra at være en lille tilbageholdende og usikker pige er Sigrid blevet rigtig glad og tryg ved at gå i vuggestuen. Hun siger aldrig nej til at komme om i vuggestuen og nogle gange glæder hun sig så meget. Vi tror helt sikkert det har været godt for hende at komme i vuggestuen fremfor en dagpleje.

Sigrid læser nogle gange avis sammen med mor (især når Sigrid er på toilet) og i en af aviserne var der et billede af dronning Margrethe. Mor forklarede hvem det var og hvad hun hed, men da Sigrid senere skulle fortælle far hvem det var hed hun altså “moster Grethe” Det hedder hun så nu – hende Dronning Margrethe.

aug 072011
 

Vi har i den seneste tid oplevet en mut og stridbar Sigrid. En Sigrid som siger nej til det meste og som kan gå i opløsning over små detaljer der ikke er som hun vil have dem. Vi prøver at holde god mine til slet spil, men det holder kun så længe der er overskud til det. Det bedste er jo at aflede og give valgmuligheder. F.eks. kan man sige “Vil du sidde på potten her eller der?” Det kan dog være svært at finde på valgmuligheder. Heldigvis virker det som om, at konfrontationerne bliver færre og knap så alvorlige.

Sigrid har i en lang periode være blefri (undtagen når hun sover), men hun har været dårlig til at sige til. Når vi så spurgte ville hun sige nej indtil det var lidt for sent, og hun ville først komme af sted når vi havde insisteret i lang tid og fundet et passende lokkemiddel. Ann løste det relativt nemt. Hun aftalte med Sigrid at Sigrid selv skulle sige til, og så ville Ann ikke spørge Sigrid om hun skulle tisse. Det hjalp med det samme. Om det fungerer i det lange løb må tiden vise, men mon ikke?

Den langtrukne saga om Sigrids hyppige sygdomme fortsætter desværre. I denne uge har Sigrid været i vuggestue 3 dage. Det har vel og mærke været 3 korte dage i det Marinus er ved at blive kørt ind og Sigrid kommer med hjem når Marinus skulle hjem. Hun har måske være af sted i 1½ time hver dag. Så blev hun selvfølgelig syg. Ann tog til læge med Sigrid fast besluttet på, at nu skulle det altså undersøges nærmere. Heldigvis foreslog lægen det selv, så nu får vi sandsynligvis en tid på hospitalet til en nærmere undersøgelse. Det kan være, at den undersøgelse viser at der er et eller andet grundlæggende i vejen og så kan der forhåbentlig gøres noget ved det. Ellers viser den intet unormalt, men så ved vi da det.

Når Sigrid bliver syg holder hun op med at spise og så bliver hun meget mor-syg. Hun er blevet ret god til at gå til læge og finder sig i alle undersøgelserne. Hun ved at nogle af dem er ubehagelige, men at det er hurtigt overstået. Det kunne være rart hvis vi kunne gøre et eller andet for at undgå nogle af sygdomsforløbene, for det er faktisk hårdt for hele familien. Det er også bare rigtig synd for Sigrid at hun skal ligge der og være så syg når hun nu kunne hygge sig og lege i stedet for. Hun er gået glip af en del efterhånden fordi hun er så meget syg.

aug 042011
 

Marinus er flyttet ind på det der nu er børneværelset – før var det kendt som Sigrids værelse. Samtidig bliver de to børn lagt i seng samtidig. Marinus har lidt svært ved at acceptere konceptet bag putning. Derfor kan det tage lang tid. Vi starter som regel med at synge et par sange. Her har Marinus allerede rejst sig op. Vi siger godnat og går ud. Det er her Marinus begynder at græde. Seancen fortsætter indtil Marinus er så træt at han ikke orker mere og falder i søvn.

Det der med at rejse sig op er vi ikke vant til, så det var en brat opvågen da jeg i forbindelse med putningen skulle ind og få Marinus til at falde til ro. Han havde nemlig rejst sig og stod let foroverbøjet mens han holdt ved kanten af sengen. Jeg fik lidt et chok og efter lidt betænkningstid besluttede jeg at det ikke kunne vente til dagen efter, så jeg måtte i gang med at sænke bunden med det samme.

Marinus er generelt meget aktiv. Bl.a. rejser han sig op ved alt lige nu. Først hen til sofa og rejse sig op. Så hen til sofabordet og rejse sig op. Så hen til lænestolen og rejse sig op. Sådan bliver han ved. Nogle gang er han helt svedig efter disse ture. Især nyder han at kravle hen til musikskabet, rejse sig op og så pille ved enten potteplanen eller frugtskålen. Han synes det er sjovt fordi mor eller far sig “Nej” eller “Stop”. Så griner han – og gør det igen. Også i vand er han en krudtugle. Vi har købt et badebassin og det er godt, for Marinus nyder at komme ned i bassinet.

Pr. 1. august begyndte Marinus sin karriere som institutionsbarn. Her i indkøringsperioden er han der selvfølgelig ikke så meget, men allerede efter 4 dage sov han i vuggestuen og hverken mor eller far var der da han stod op. Han klarede det fint og selvom vi ikke når det på den uge som personalet nok mente vi kunne gøre det på, så tror jeg ikke det kommer til at tage de 3 uger som vi har mulighed for at bruge på det. Vi havde nok helst beholdt ham hjemme i trygge og vante rammer – det er stadig svært at aflevere sit barn selvom det er nummer to.