Thomas

 

I en af de weekender, hvor vi var hjemme besluttede vi os for at tage i svømmehal. Vi har en i cykelafstand, som har et varmtvandsbassin. At Sigrid er vild med at bade vidste vi godt. Alligevel var det ret sjovt at opleve Sigrid gå amok. Hun blev udstyret med vinger og andet udstyr og så svømmede hun løs. Rundt og rundt gik det – ud og ind mellem alle de andre badegæster. Da vi var i badeland i Tyskland i sommers (2011) skulle hun også prøve vandrutsjebane, så det der med vand er bare hende. Vi havde frygtet, at vi aldrig ville få hende med op igen, men det gik heldigvis let og smertefrit. Da vi var i føromtalte badeland tog det en god indsats at få hende med op af vandet. Dagen efter meddelte hun, at hun gerne ville i svømmehallen igen.

Far kommer tit for tidligt når han skal hente Sigrid i børnehaven. Hun er åbenbart tit i gang med en leg, som ikke kan afbrydes. Også personalet siger at det går godt med Sigrid og det sker, at hun siger, at hun glæder sig til at komme i børnehave. Det er dejligt at hun selv siger det.

Det kan være vanskeligt om morgenen hvor mor eller far gerne vil have Sigrid afleveret godt. Det betyder at man skal have hende med i en leg eller at en fra personalet tager sig af hende. Dette med at få hende med i en leg kan være vanskeligt – også fordi Sigrid ikke er så udfarende. Vi prøver at få hende til selv at spørge om hun må lege med, for det synes vi at hun skal kunne.

Sigrid ELSKER at se tv. Hun spørger næsten altid på vej hjem fra børnehaven om hum må se tv. Ofte får hun lov – især fordi det gør det lidt nemmere de dage, hvor mor kommer sent hjem og far skal sørge for børnene og aftensmaden. På nettet ser vi “Rosa fra Rouladegade” og “Lille nørd” selvom sidstnævnte er røget lidt ned af hitlisten på det seneste. Så har vi “Små Einsteins”, “Fifi”, “Byggemand Bob” og “Peddersen og Findus” på DVD. Når et afsnit er færdigt råber hun: “Mere, mere!” Vi har snakket om, at det er godt at vi ikke har et fjernsyn, som hun selv kunne tænde (hun kan nemlig tænde fjernsynet hjemme hos både bedstemor og farmor), for så ville hun sidde der hele dagen. Hun …

Når der skal vælges bordkammerat ved måltiderne i hjemmet har Sigrid meget tydelige præferencer. MOR! Far kan få lov hvis han er i kridthuset og har forberedt det ved først at sige: “Jeg vil gerne sidde ved siden af Sigrid.” Denne præference slår også igennem når der skal synges godnatsang og ved andre lejligheder. Mor og far ved ikke om man bare skal lade hende gøre det, eller om det skal “bekæmpes”.

 

 

Vi har megen sjov ud af Marinus og Marinuses sovevaner. Han vågner ofte 1 eller 2 gange i løbet af natten. Han er ved at få tænder, så det kan være en del af forklaringen. Han står op mellem kl. 5 og 6, for det meste kl. 5. Alligevel kan han godt holde den kørende til middagstid, med mindre vuggestuen skal på tur og han skal sidde i klapvognen. De kører ikke langt inden han falder i søvn.

At spille spil på fars telefon er et hit. Egentlig er det måske mest det med at trykke på skærmen og få en reaktion, men han har da hygget sig med ordspillet, hvor man trykker på et billede og så får man navnet og måske en lyd. Det er sjovt at opleve, men far ønsker sig en tablet, så han kan få sin telefon for sig selv igen.

Nu har Marinus også været til undersøgelse på hospitalet. Han har en hæs stemme, men undersøgelsen viste, at der ikke er noget i vejen med Marinuses stemmebånd. Det var rart, for så skal vi ikke i gang med operation og hvad der deraf medfølger.

I vuggestuen er de imponerede over, at Marinus er begyndt at hoppe. Ikke med samlet afsæt, men et hop er det stadigvæk. Løber gør han også, og der er gang i ham. Han laver altid et eller andet, og de eneste tidspunkter, hvor han sidder stille er når han får læst højt eller ser fjernsyn. Han elsker når vuggestuen går i kælderen hvor de har et tumlerum med redskaber og andet, hvor man rigtig kan få lov til at bruge kroppen og rode rundt.

Hos bedstemor og bedstefar legede Marinus en sjov leg. Vi sad alle ved bordet og så spurgte Ann f.eks.: “Hvor sidder onkel Søren?” og så pegede Marinus. Han kunne også finde ud af at pege på sig selv – og til sidst kunne han også pege på bedstemor når der blev sagt bedstemor. Det var så sjovt at vi måtte gentage legen et par gange.

 

Sigrid er også glad for Julen.

Sigrid er nu blevet 3 år og hun har glædet sig MEGET til sin fødselsdag. Hun sagde jævnligt: “Jeg savner mine gæster” og snakkede om hvem der skulle komme. Det var en god fødselsdag, hvor Sigrid hyggede sig og fik en masse gode gaver. Selvom det er mange gæster at få plads til i vores stue, så er det dejligt at tænke på at Sigrid har en stor familie, som også er nærværende – også omkring fødselsdagene.

Når man er tæt på 3 år gammel, så bliver man rykket op i børnehaven. Således også Sigrid. Hun glædede sig til dette, men det var nok sjovere den gang hun stadig var vuggestuebarn og kom på besøg inde i børnehaven. Det går godt, men hun skal altså vænne sig til nye voksne og nye børn. Heldigvis er hun ikke sådan til at kue. Emily fra børnehaven spurgte Sigrid om hun ville være lillesøster. “Nej!” sagde Sigrid bestemt begge gange Emily spurgte. Herefter skiftede Emily taktik og spurgte om Sigrid ville være prinsesse! Det ville Sigrid gerne og så kunne far godt tage på arbejde.

Det er ikke altid at Sigrid er enig med far og mor om hvordan ting skal gøres eller være. En periode havde vi nogle helt umulige morgenstunder, hvor alt var træls. Efter at vi havde snakket om at fokusere på at Sigrid selv skulle tage flyverdragt på, så vendte det og det blev noget lettere at komme igennem morgenrutinerne uden de store konflikter. Det kan stadig være en udfordring at holde en 3-årig til ilden så vi kommer igennem alle punkterne inden for en overskuelig tidshorisont. På det seneste er det faktisk gået meget godt.

Efter en langt forløb med mange sygdomsperioder og bekymringer har vi nu fået at vide hvad det er, der er årsagen. Sigrid har PFAPA, også kaldet periodisk febersyndrom. Kendetegnende for denne sygdom er de med jævne mellemrum tilbagevendende sygdomsperioder. I disse perioder har Sigrid høj feber, belægning i halsen, blistre i munden og hævede kirtler. Det kan få det til at se ud som om hun har halsbetændelse, men det er immunforsvaret der selv skaber en betændelsestilstand selvom der hverken er bakterie- eller virusinfektion. Feberturen går over af sig selv, så det nytter ikke noget at give penicillin. Tilstanden er ikke kronisk, men som regel tager det minimum 4½ år før “det går over”. For en del børn hjælper det dog at få fjernet mandlerne. Enten slipper de helt for sygdomsture eller også bliver der færre. Sigrid blev også indstillet til operation, men op til har hun været rask i over to måneder. Derfor var vi faktisk lidt lettede over, at operationen blev udsat til slutningen af januar. Hvis hun ikke har været syg inden da, så skal hun ikke opereres. For os betyder det rigtig meget at der nu er stillet en diagnose. Det var en lettelse og det betyder, at vi kan begynde at kigge fremad og handle.

Også Sigrid kommer ind imellem med sjove betragtninger om dette og hint. F.eks. snakkede vi om barnevognene hvor Sigrid jo faktisk ikke kan være i nogen af dem – men hun elsker at sove i barnevognen. På et tidspunkt siger jeg, at en dag bliver hun måske lige så stor som mor. “Så skal jeg sove i mors og fars seng” var svaret. I øvrigt har Sigrid stort set droppet middagsluren. Det sker at hun tager en, men ellers klarer hun sig uden. Nogle gange falder hun så i søvn på vej hjem fra børnehaven og får sig så en lur på sofaen, men for det meste klarer hun sig igennem.

Og nu ser vi så frem mod Juleaften…

 

Det er en dreng med hang til udendørsleg vi har fået ind i familien. Han er så glad for at være udenfor, at det kan være en kamp at få ham med ind. At komme forbi sandkassen ved vuggestuen er ligesom at trække et lod i en tombola. For det meste er det nitter (altså at han liiiige skal lege lidt), men der få gange er gevinst. Gevinsten ligger i at vi kommer forbi sandkassen uden at far skal kalde 25 gange inden han (altså far) bliver træt af legen og bærer en skrigende Marinus ud til cykelvognen. Vandpytter er endnu værre.

Marinus kan godt se glad ud.

Vi har prøvet at skrive op hvilke ord han kan nu så vi kan skrive det i Marinuses bog. Det kan dog være svært at følge med fordi det går så hurtigt. Han lærer mange ord i øjeblikket og det er altså sjovt når vi kan høre et ord som svar på noget vi siger. F.eks. kan man spørge om han vil have mere pasta og så siger han “JA!”. Vi prøvede at lære Marinus babytegnsprog, men det har han ikke gidet. Jo, en gang imellem bruger han tegnet for “mere”, så han har jo lært det, men han synes åbenbart ikke at det er nødvendigt at bruge. Det er nu også hyggeligt når ordene udtales med den der hæse stemme han har.

Marinus står ofte tidligt op. Måske gør han det fordi han så får nogle gode hyggestunder med mor (for det meste) eller far der mellem 05 og 07. Så bliver der ryddet ud fra hylderne (så mor og far har noget at lave om aftenen når børnene er gået i seng), leget, læst bøger, hørt musik og spist morgenmad. Marinus spiser så tidligt, at der er plads til mere når storesøster spiser morgenmad der ved 7-tiden. Af uransagelige grunde er Marinus stadig aktiv et par gange om natten, så det der med sammenhængende nattesøvn må vi stadig vente på.

Vi leger jævnligt vildt med Marinus. Så bliver der tumlet på gulvet, hvor Marinus falder ned på far eller sætter sig på fars mave og hopper indtil han lader sig falde bagover. Marinus har en sjov vane med at bide far og mor. For det meste ikke hårdt, men en gang imellem får han altså bidt igennem. Det kan være vi skal sige stop inden han begynder at bide andre…

 
Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

“Lille” Marinus er blevet 1 år (ja, faktisk er han i skrivende stund 13 måneder gammel). Han blev selvfølgelig fejret af alle bedsteforældre samt et godt udvalg af onkler og mostre. Der blev givet mange gode gaver – f.eks. biler med knapper og lyde, sand til sandkassen, tøj og legetøj. Marinus havde en god dag – måske var han allerbedst tilfreds med at få lagkage…

Lige inden sin 13-måneders dag (helt præcis d. 8. september) besluttede Marinus sig for at rejse sig op og begynde at gå. Det syntes vi var en fantastiske beslutning. Træningen blev afbrudt af et par dage med feber, men nu er han fuldt i gang med at blive god til at gå. Det har været helt utrolig dejligt at opleve hvordan Marinus bare har fulgt normal-kurven med hensyn til den motoriske udvikling. Vi har ikke trænet med Marinus bortset fra at lægge ham på maven da han var helt lille, så det er hans helt egen fortjeneste at han er nået så langt som han er.

Nu går han så meget – og noget af det han foretager sig rundt i huset er bl.a. at rode alle bøgerne ud, bladre i bøger, slukke computeren (det kræver et lille tryk på en bestemt knap), ødelægge duplo-kreationer, skubbe til fodskammel / bord / køretøjer etc. og så lægge hovedet ned på diverse ting. Indenfor kan det være alt muligt fra et lår, en dyne, et tæppe eller en sofa. Udenfor gør han det ikke så meget meget men for nyligt så vi ham lægge hovedet ned på et rabarberblad.

Marinus har som sin storesøster en fantastisk appetit, selvom det ikke er til hvert måltid at han spiser en masse. Serverer man pasta er der garanti for at der bliver konsumeret store mængder. Han er en smule mere kræsen end Sigrid var / er. Til gengæld er han blevet meget god til at pege de ting ud som han gerne vil have. Pege ud er meget ganske bogstaveligt idet hans pegefinger strækkes ud i en gestus der ikke kan misforstås mens han udstøder utålmodige lyde. På den måde har han selv udviklet babytegnsprog og ganske forkastet de udmærkede tegn vi forældre prøvede at lære ham. Pegefingeren bruges også til at gøre opmærksom på ting han ser i omgivelserne. Det er egentlig rart fordi man så kan fortælle hvad det er han ser.

Det var nemt at køre Marinus ind i vuggestuen og han trives fint der. Han er også ved at lære jargonen på en vuggestue og skubbe børn væk som kommer for tæt på. Det er en nødvendig evne i det vuggestuebørn ikke altid er lige blide overfor hinanden. Han har accepteret alle de voksne, som arbejder på stuen selvom han stadig foretrækker Dora der var primærvoksen da han skulle køres ind. Faktisk foretrak han Dora fremfor far da farmand havde formastet sig til at blive klippet lige inden Marinus skulle hentes i vuggestuen. Dora hentede Marinus i barnevognen og gav ham til far, men Marinus blev rigtig ked af det og faldt først til ro da han kom over til Dora igen. Vi måtte vente cirka 10 minutter inden Marinus ville komme over til far.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha