jan 282012
 

I en af de weekender, hvor vi var hjemme besluttede vi os for at tage i svømmehal. Vi har en i cykelafstand, som har et varmtvandsbassin. At Sigrid er vild med at bade vidste vi godt. Alligevel var det ret sjovt at opleve Sigrid gå amok. Hun blev udstyret med vinger og andet udstyr og så svømmede hun løs. Rundt og rundt gik det – ud og ind mellem alle de andre badegæster. Da vi var i badeland i Tyskland i sommers (2011) skulle hun også prøve vandrutsjebane, så det der med vand er bare hende. Vi havde frygtet, at vi aldrig ville få hende med op igen, men det gik heldigvis let og smertefrit. Da vi var i føromtalte badeland tog det en god indsats at få hende med op af vandet. Dagen efter meddelte hun, at hun gerne ville i svømmehallen igen.

Far kommer tit for tidligt når han skal hente Sigrid i børnehaven. Hun er åbenbart tit i gang med en leg, som ikke kan afbrydes. Også personalet siger at det går godt med Sigrid og det sker, at hun siger, at hun glæder sig til at komme i børnehave. Det er dejligt at hun selv siger det.

Det kan være vanskeligt om morgenen hvor mor eller far gerne vil have Sigrid afleveret godt. Det betyder at man skal have hende med i en leg eller at en fra personalet tager sig af hende. Dette med at få hende med i en leg kan være vanskeligt – også fordi Sigrid ikke er så udfarende. Vi prøver at få hende til selv at spørge om hun må lege med, for det synes vi at hun skal kunne.

Sigrid ELSKER at se tv. Hun spørger næsten altid på vej hjem fra børnehaven om hum må se tv. Ofte får hun lov – især fordi det gør det lidt nemmere de dage, hvor mor kommer sent hjem og far skal sørge for børnene og aftensmaden. På nettet ser vi “Rosa fra Rouladegade” og “Lille nørd” selvom sidstnævnte er røget lidt ned af hitlisten på det seneste. Så har vi “Små Einsteins”, “Fifi”, “Byggemand Bob” og “Peddersen og Findus” på DVD. Når et afsnit er færdigt råber hun: “Mere, mere!” Vi har snakket om, at det er godt at vi ikke har et fjernsyn, som hun selv kunne tænde (hun kan nemlig tænde fjernsynet hjemme hos både bedstemor og farmor), for så ville hun sidde der hele dagen. Hun …

Når der skal vælges bordkammerat ved måltiderne i hjemmet har Sigrid meget tydelige præferencer. MOR! Far kan få lov hvis han er i kridthuset og har forberedt det ved først at sige: “Jeg vil gerne sidde ved siden af Sigrid.” Denne præference slår også igennem når der skal synges godnatsang og ved andre lejligheder. Mor og far ved ikke om man bare skal lade hende gøre det, eller om det skal “bekæmpes”.

 

jan 282012
 

Vi har megen sjov ud af Marinus og Marinuses sovevaner. Han vågner ofte 1 eller 2 gange i løbet af natten. Han er ved at få tænder, så det kan være en del af forklaringen. Han står op mellem kl. 5 og 6, for det meste kl. 5. Alligevel kan han godt holde den kørende til middagstid, med mindre vuggestuen skal på tur og han skal sidde i klapvognen. De kører ikke langt inden han falder i søvn.

At spille spil på fars telefon er et hit. Egentlig er det måske mest det med at trykke på skærmen og få en reaktion, men han har da hygget sig med ordspillet, hvor man trykker på et billede og så får man navnet og måske en lyd. Det er sjovt at opleve, men far ønsker sig en tablet, så han kan få sin telefon for sig selv igen.

Nu har Marinus også været til undersøgelse på hospitalet. Han har en hæs stemme, men undersøgelsen viste, at der ikke er noget i vejen med Marinuses stemmebånd. Det var rart, for så skal vi ikke i gang med operation og hvad der deraf medfølger.

I vuggestuen er de imponerede over, at Marinus er begyndt at hoppe. Ikke med samlet afsæt, men et hop er det stadigvæk. Løber gør han også, og der er gang i ham. Han laver altid et eller andet, og de eneste tidspunkter, hvor han sidder stille er når han får læst højt eller ser fjernsyn. Han elsker når vuggestuen går i kælderen hvor de har et tumlerum med redskaber og andet, hvor man rigtig kan få lov til at bruge kroppen og rode rundt.

Hos bedstemor og bedstefar legede Marinus en sjov leg. Vi sad alle ved bordet og så spurgte Ann f.eks.: “Hvor sidder onkel Søren?” og så pegede Marinus. Han kunne også finde ud af at pege på sig selv – og til sidst kunne han også pege på bedstemor når der blev sagt bedstemor. Det var så sjovt at vi måtte gentage legen et par gange.