Ved den opfølgende undersøgelse ved øre-, næse-, halslægen viste det sig, at Sigrid ikke havde væske i ørene mere – og dermed heller ikke noget hørenedsættelse. Det var lidt en overraskelse for os forældre som følte os sikre på at der stadig var noget i vejen med de ører. Faktisk blev vi lidt skuffede fordi vi havde regnet med at et hurtigt lille dræn kunne være løsningen på nogle af de problemer vi har bl.a. med sovningen. Vi har fået en ny aftale, hvor Sigrids ører skal undersøges igen.

Og så er Sigrid blev storesøster. Hun er vildt begejstret for lillebror – også lidt for begejstret nogle gange. Nogle gange virker det som om, at hun tror han er en dukke – og hendes bevægelser er ikke altid så blide. Vi prøver at passe på at Marinus ikke får knubs, men mon dog at vi når at fange alle “udfald”? Vi synes at hendes opførsel er anderledes end før, men spørgsmålet er, om det passer eller om vi kigger på hende med andre øjne. Det virker dog som at hun godt kan mærke, at mor ikke er helt så meget til stede som hun plejer at være. Heldigvis er hun okay med, at far har overtaget mange af de daglige rutiner. Vi synes at hun klarer det flot og så må vi tage en dag af gangen. Der kommer måske en stærkere reaktion senere eller måske er hun bare et eksemplarisk barn?

Lige før lillebror blev født var Sigrid med til bedstemor og bedstefars kobberbryllup. Her fik hun lov til at være op indtil hun selv faldt i søvn. Sigrid havde en fantastisk aften. Først lækkert mad hvor især sovsen tog kegler. Herefter gik hun rundt og snakkede med forskellige gæster. Der var ingen generthed at spore og hun sad hos fremmede – dog ingen mænd. Da musikken kom på var Sigrid ikke til at styre. Hun dansede til mange numre – helst sammen med mor. Da klokken blev halv 1 kom Sigrid op og sidde hos mor og så kunne hun ikke holde øjnene åbne mere. Da havde hun også gjort det flot. Det var Sigrids første rigtige festoplevelse. Der kommer helt sikkert flere.

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

   
© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha