Ja, det er jo for længst officielt. Vi skal have en lille ny. Terminen er sat til 4. august, så det er jo snart. Det er faktisk lidt svært at forstå at vi skal have en til. Vi har ikke dyrket det på samme måde som da Ann var gravid med Sigrid. Måske er det derfor at det stadig virker lidt uvirkeligt – og det er måske mest udtalt for undertegnede, som ikke bærer rundt på den lille ny.
Ann har været til både 12- og 20-ugers scanning. Begge gik godt og både baby og mor har det godt. Ann har været plaget af kvalme (igen) og så har hun været træt. Det er noget andet nu bl.a. fordi hun ikke bare kan tage sig en lur og genoplade batterierne.
Familieforøgelsen er planlagt, men den kommer nok lidt hurtigere end vi havde forventet. Ann blev gravid i første forsøg, så det bliver altså to børn, som er tæt på hinanden aldersmæssigt. Der er vel fordele og ulemper ved det, men vi håber selvfølgelig at fordelene er flere end ulemperne. Indtil nu har vi i hvert fald ikke mødt nogen, som havde fortrudt at vedkommende havde fået to børn med kort mellemrum. De fleste lægger vægt på, at børnene hurtigt får rigtig meget ud af hinanden. Det er jo rart for os at høre.
Vi satser på endnu en hjemmefødsel og meget skal gå galt hvis det ikke kan lade sig gøre. Moderkagen ligger godt nok tæt på fødselskanalen, men sygeplejersken, som scannede Ann mente ikke at der var noget at være nervøs for. Så vi ser frem til at sige velkommen til baby Langholz i starten af august her på hjemadressen.