Sigrid udvikler sig med stor hast lige for tiden. Der er hele tiden nye ting hun kan. Der er de små ting – at hun kan klappe kage med flade hænder eller når hun begynder at vinke – som er store for forældrene (og bedsteforældrene). Det er også når hun prøver at putte skoene på fødderne og dermed viser, at hun ved hvor tøjet skal på henne. Hun har set os tørre bordet af og synes det er mægtig skægt at få et stykke papir som hun med stor iver kører fra side til side på bordet.
Vuggestuen afslørede at hun også er ved at lære at bruge en gaffel. Enkelte gange lykkes det helt – at tage et stykke brød og føre det ind i munden – og hun ved helt sikkert hvad det går ud på. Vi har også set hende drikke af en kop og bruge en ske. Hun lærer hurtigt. Man kan vise hende en handling et par gange, og så kan hun efterligne den.
Hun er begyndt at snakke rigtig meget. Nogle gange er det svært at få et ord indført fordi Sigrid konstant snakker. Noget er bare lyde hun laver og andet lyder som om hun prøver at sige noget. Ind imellem følger der lidt kropssprog med, primært ved at bruge hænder og arme.
Noget legetøj har fået en renæssance og er blevet interessant igen. F.eks. har Sigrid en stofudgave af de kasser hvor man putter klodser af forskellige former ned i de huller der matcher. Her kan hun nu putte stofklodser ned i de tilhørende huller blot vi hjælper hende med at finde det rigtige hul. Bamser som før var uinteressante får knus og kram. Hunden Fie som Sigrid fik at farfar og farmor Bente er det store hit i øjeblikket. Når Sigrid får øje på den lyser hun op i et stort smil og kravler hen for at give den en kæmpe krammer.
I det hele taget er Sigrid en glad pige. Hun smiler meget både til os hun kender men også til alle mulige hun møder. Hun kan være lidt tid om at tø op når hun møder fremmede mennesker, men hun kan også være umiddelbar tillidsfuld. Vi synes hun laver nogle skægge ting. F.eks. trækker hun op i vores trøjer og kan finde på at begynde at kilde os. Måske har vi gjort det ved hende? Hun tumler meget rundt og gerne ovenpå sine forældre.
Det er ved at være tiden, hvor Sigrid skal begynde i vuggestue. Faktisk fik vi pladsen fra 1. oktober, men da der først er brug for den fra december valgte vi at vente med at bruge den. I stedet var undertegnede og Sigrid af sted 4 gange i løbet af oktober hvor vi besøgte vuggestuen og var der nogle timer ad gangen. Her i november er vi så gået i gang med at “køre” Sigrid ind. Først har vi været i vuggestue hvor jeg forlod stuen i 15-20 minutter. Der har ikke været nogen problemer og jeg ved ikke om Sigrid end opdagede at jeg var gået.
I næste uge skal Sigrid af sted 4 gange. De 3 af gangene skal jeg aflevere hende og så hente Sigrid når hun skal sove middagslur. Det betyder at hun nok skal være der i 2 timer pr. dag. Hvis alt går vel skal hun prøve at sove middagslur i vuggestuen den sidste dag.
Det bliver spændende at se hvordan hun klarer det. Hun har jo været passet flere gange – også hvor hun skulle sove et andet sted. Jeg er faktisk ikke så nervøs for hvordan Sigrid skal klare det, men mere for hvordan jeg klarer det. Jeg må sige at jeg syntes at 4 gange i løbet af næste uge virkede som mange gange. På den anden side skal hun selvfølgelig være klar til når der er et reelt behov for pasning.
Forældrene skal også “køres ind”.
Der er sket rigtig meget med Sigrid i den seneste tid. For det første er hun blevet utrolig aktiv. Når man sidder med hende er hun hele tiden i bevægelse. Kravler rundt på en og skal pille ved alle ting. Hun er også begyndt at rejse sig op ved at holde fast i sofa, vindueskarm og sofabord. Bunden i hendes seng er blevet sænket fordi hun er begyndt at sætte og rejse sig op i den. Hun kan også bevæge sig rundt nu selvom det ikke sker på den måde, som vi måske ville foretrække. Hun kravler nemlig ikke selvom der er ansatser til det. I stedet glider hun lidt i noget der kunne minde om kravleposition hvorefter hun sætter sig på rumpen igen. Denne rutine gentages indtil hun er tæt nok på til at kunne nå ved at strække sig.
Nu er babymotorik slut, men til gengæld skal vi så til at komme i motorikværkstedet, som er et kommunalt tilbud. Det er gennem den ergoterapeut, som har besøgt os to gange, at det er kommet i stand. Vi er samtidig blevet del af en gruppe, som de skal bruge til at evaluere stedet (det er helt nystartet). Derfor er Sigrid blevet testet to gange inden for en uge. Selvom jeg ikke kender testens resultat præcist så mente ergoterapeuten at Sigrid er “indenfor normen” og så vidt jeg kan fornemme er hendes finmotorik helt på højde med hvad man skal kunne på hendes niveau.
Sigrid er begyndt at bruge tegnet for at drikke. Vi har jo gennem de sidste måneder øvet tegnet for “at drikke” og “spise”. Nu er hun altså begyndt at bruge det ene tegn aktivt. Vi prøver at finde ud af om hun også bruger det andet, men hvis hun ikke bruger det kan det være fordi vi er gode til at forudse hvornår hun skal spise. Derfor får hun ikke brug for tegnet. Vi er ret glade over at vores indsats har båret frugt. Vi viser gerne hvordan Sigrid har fortolket tegnet så man kan se hvornår hun gerne vil have noget at drikke.