Selvom jeg gik glip af selve det øjeblik hvor lillebror Langholz fik huen på, så ændrer det ikke ved at han nu er blevet student. Og tillykke med det. Det var godt gået selvom karaktererne måske ikke blev helt som han havde håbet på. I stedet håber jeg på at han bare fester igennem og nyder at de 3 år nu er veloverstået og studentereksamen er i hus.
Nå ja – og her er han så med hue og stort smil:
I dag oprandt dagen hvor jeg skulle forsvare mit projekt om emnekort (topic maps) og Knowledge Management. Jeg havde taget fri fra min ferie, så jeg kunne få overstået denne eksamen.
Selve eksamen gik godt. Der var nogle fejl i opgaven, som jeg ikke kunne bortforklare og jeg tror ikke, at mit forsvar ændrede så frygteligt meget ved den karakter opgaven havde fået. Et 7-tal blev det til. Et kortere knowledge management-afsnit og en mere uddybet behovsanalyse (baseret på min km-teori) ville have forebedret opgaven. Emnekortet var (næsten) som det skulle være.
Det har været en noget hektisk opgaveskrivning, og det har nok kunnet mærkes på selve opgaven (samme undskyldning tror jeg i øvrigt at jeg også brugte om sidste opgave). Spørgsmålet er, om jeg havde lavet de ændringer jeg nævnte før selvom jeg havde haft bedre tid. Måske hvis jeg havde haft en vejledning mere, men spørgsmålet er, om jeg havde overvejet at spørge om behovsanalysen. Jeg fik heldigvis spurgt ind til det da jeg snakkede med censor og eksaminator efter eksamen, så jeg fik nogle gode tips til næste gang jeg skal skrive opgave (og det skal jeg jo).
Nu overvejer jeg hvordan jeg skal holde al min viden aktiv mens jeg er på barsel. Jeg vil i hvert fald høre hvordan man kan skære et speciale, som omhandler samme tema som dette projekt.
Rigtig gættet – familien Langholz drager til Tyskland. Onsdag d. 24. pakker vi delebilen og kører til Bad Bederkesa.
Og hvorfor så tage dertil? Jo, Carlos som vi kender fra Coleg Elidyr er også i Bad Bederkesa (BB) med den camphill som han arbejder for. De opholder sig normalt i nærheden af Frankfurt, men er på udflugt i BB. Det var jo en oplagt mulighed for at mødes uden at vi skulle bruge flere dage på at komme dertil.
Først havde vi snakket om at leje noget i Bremerhaven som ligger 20 minutters kørsel fra BB, men vi er nu endt med at leje en hytte samme sted som denne camphill har indkvarteret sig. Det giver god mening al den stund at Carlos ikke ved hvornår han har fri og så kan vi hurtigere mødes når vi nu bor næsten dør om dør.
Det bliver første lange tur med Sigrid i autostolen og det er et forsøg vi er ret spændte på. Køreturen må jo tage den tid den tager, så vi kan holde pauser, når det er nødvendigt. Vi skal ikke nå noget bestemt, så der er tid til at holde ind hvis Sigrid er utilfreds / utilpas.
Mit tyske er meget rustent, men jeg har da fundet ud af, at de siger “moin” dernede og det er da noget jeg kender fra visse dele af Jylland. Så kan jeg bare sige det hvis jeg bliver tiltalt på tysk. 
Fredag (d. 19. juni) var Sigrid til undersøgelse på H. C. Andersens børnehospital (børneafdelingen på OUH) efter henvisning fra den praktiserende læge, som mente at Sigrid ikke var motorisk alderssvarende. Vi havde på forhånd udfyldt et spørgeskema med mange forskellige oplysninger om Sigrid.
Lægen vi kom ind til læste spørgeskemaet og stillede nogle uddybede spørgsmål og derefter undersøgte han Sigrid (hjertelyd og mærkede på arme, ben og ryggen). Til sidst konkluderede han, at der såmænd ikke var noget i vejen med Sigrid. Han mente ikke en gang at hun var langsom, så alt er i den skønnest orden. Vi havde nok luret at hun ikke led af nogen sygdom, lidelse eller andet, men at hun ikke var langsom var måske lidt en overraskelse for os.
Sigrid var sit normale jeg og charmede alle og enhver. Vi var ovenpå igen og en bekymring mindre. Måske kan vi også slippe for at tale om motorik efter denne undersøgelse.
Sigrid er nu seks måneder gammel. Vi synes begge at tiden går utrolig hurtig. Vores lille datter er nu vokset og er nu blevet meget bevidst om os og sin omverden. Heldigvis tager hun godt imod den. F.eks. smiler hun glad til langt de fleste mennesker. Hun har normalt ikke noget i mod at sidde hos andre – både hos mennesker hun kender og fremmede. Vi får mange besøg og det er meget spændende. Nogle gange er det så spændende at det er svært at få Sigrid til at falde i søvn. F.eks. havde vi besøg af Susan og Hans en hel dag og Sigrid sov ganske lidt i løbet af dagen. Så tager hun revanche næste dag.
Sigrid spiser meget forskellig mad nu. Om morgenen begynder hun med havregrød med banan eller anden frugt. Til middag er det kartoffelmos med forskelligt tilbehør, f.eks. torskerogn eller makrel. Om aftenen får hun pulvergrød. Det skulle egentlig erstatte nogle af de flasker hun får, men hun får altså stadig omkring 4 flasker hver dag. Hun har en meget sund appetit. Det er vi jo bare glade for.
Sigrid er meget interesseret i sin omverden og skal følge med i alt. Det kan være svært at koncentrere sig om sin mad hvis der sker ting i baggrunden. Hun elsker at komme udenfor og hun griber ud efter alt hun kan komme i nærheden af. Hun er til gengæld ikke så god til at underholde sig selv og det er måske fordi vi har serviceret hende for meget og vænnet hende til, at der skal være en hos hende hele tiden. Det betyder at hun ikke ligger længe på sit legetæppe inden hun begynder at skrige. Hun skriger ikke fordi hun er ked af det, men fordi hun er utilfreds med at ligge der alene.
Vi prøver at vænne hende til at gå i seng uden at skulle lulles i søvn. Det kommer til at tage lang tid, men der er fremskridt at spore. Det tager stadig lang tid at putte hende, men nu sidder vi ikke på bolden når hun skal i seng.
Overordnet må man bare sige, at Sigrid er en sød lille unge. Vi er utrolig glade for at hun er så veltilpas, glad, smilende og i det store og hele nem at have med at gøre.