Vi har jo lånebil i øjeblikket og i dag var vi lidt rundt i byen i forskellige ærinder. Bl.a. kom vi ud til Dalum Bibliotek. Da vi er færdige derinde skal i jo ud til Blangstedgård igen, så jeg kører hen til udkørslen til Dalumvej. Der kommer to biler kørende fra venstresider – begge blinker til højre. Jeg tænker naturligvis at de begge vil svinge ind på den vej jeg holder på og da der ikke er anden trafik begynder jeg at rulle en smule.
Det viser sig dog at den bagerste bilist ikke skulle til højre idet han fortsætter ligeud – stadig med blinklyset aktiveret. Han har godt set at jeg ruller lidt (men får bremset) og kigger meget misbilligende på mig da han kører forbi. Jeg måtte le, for det var jo ham, som lavede en fejl, det er han bare ikke klar over.
Episoden viser bare med alt ønskelig tydelighed at regler og tillid er godt, men at man som bilist stadig er nødt til at se hvad de andre gør. Det nytter ikke noget at stole blindt på at de andre gør som man forventer. Heldigvis hører det til sjældenhederne, at jeg møder bilister som ikke svinger selvom de blinker. Det modsatte er meget oftere tilfældet.
D. 13. maj var Sigrid til børneundersøgelse. Her blev hun målt og vejet. Vægten siger 8,2 kg og længden er 69 cm. Det betyder at hun er godt over gennemsnittet rent vægtmæssigt. Selvom hun er godt i stand er det ikke en sumobryder vi har med at gøre. Hun er bare rigtig sund at se på med gode elastikker rundt omkring og nogle gode lårbasser.
En vaccination blev det også til og det tog Sigrid meget roligt. Om det var vaccinen, som gjorde at hun var lidt pylret resten af dagen vides ikke, men det kan godt have den affekt på babyer.
Ann nævnte overfor lægen, at Sigrid virker lidt slatten i det – forstået på den måde, at hun ikke retter ryggen og måske ikke er så god til at holde sit hoved. Det kunne lægen godt se og konkluderede, at Sigrid ikke er motorisk aldersvarende. Derfor fik vi en henvisning til børneafdelingen på hospitalet. Vi ved ikke hvornår vi skal derud, men formålet er i hvert fald at undersøge om der er noget andet bag dette andet end at hun bare er lidt langsom i optrækket.
Både Ann og jeg kunne godt tænke os at få en tid hurtigt får at få vished – altså om der er noget eller ej. Heldigvis virker Sigird sund og rask og som om, at pæren er i orden, så vi er fortrøstningsfulde.
Når Sigrid skal sove – og det skal hun et par gange eller 4 i løbet af dagen – så går mor eller far i gang med at synge. Den bedste måde at få Sigrid til at sove på er nemlig at sidde og gynge på pilatesbolden samtidig med at man synger. Det er de melankolske sange, som er i høj kurs. Fars repertoire består bl.a. af “Nu titter til hinanden”, “Mors lille Ole”, “Altid frejdig når du går” og “Den gamle spillemand”. Det er faktisk meget rart at synge og jeg glæder mig til vi kan begynde at synge sammen.
Appropos musik, så har Sigrid en forkærlighed for et trommeinstrument som vi har fået i gave af Peter og Sine. Når man slår en rytme bliver Sigrid meget opmærksom og begynder at spjætte med benene. Jeg bilder mig ind, at hun godt kan lide rytmen og prøver at slå nogle gode rytmer (men trommeslager har jeg aldrig været og bliver det heller aldrig).
Sigrid skriger altid når vi lægger hende på armen, men hvis hun er træt, så går gråden over i en mere spinkel udgave, som ender med at lyde som om hun synger med. Kort herefter falder hun i søvn. Det betyder ikke nødvendigvis, at man bare kan lægge hende i seng. Jeg oplever ofte, at lægge hende på sengen for derefter at tage hende op igen med det samme fordi hun vågnede.
Som nogle måske har lagt mærke til er der dukket en ny kategori. Den bærer navnet Sigrid Kristine Langholz og er en dagbog for Sigrid. Inspireret af hvad min mor gjorde for min bror og jeg, så vil jeg prøve at skrive om hvad der sker med Sigrid – i første omgang for undertegnede og de der læser denne blog, men også så det senere kunne blive noget som Sigrid kan få og på den måde have til minde om sin barndom.
Alle indlæg om Sigrid – også fremtidige – vil kunne findes under den nye kategori og der vil ikke blive lagt nye ind under baby Langholz. Faktisk er det min mening at fjerne de indlæg der er under Baby Langholz. Pt. ligger baby Langholz-indlæggene i begge kategorier, men det skal de altså ikke på sigt.
Jeg håber at jeg kan få skrevet en gang imellem, men jeg er også klar over, at det er et langvarigt projekt jeg har kastet mig ud i.
Sigrid er 4½ måned nu og der sker utroligt meget med hende.
Hun spiser stadig rigtig godt, men hun er begyndt at vågne meget tidligt og skal spise igen. Derfor overvejer vi om hun skal have noget grød inden hun går i seng om aftenen. Hun har allerede fået grød i et stykke tid og det er hun superglad for. Når mor sætter hende i skråstolen og finder en tallerken frem, så spjætter hun med arme og ben af bare ren glæde. Hun er også ved at have vænnet sig til den hjemmelavede kartoffelmos, men hun er nok mere til den pulverbaserede majsgrød. Hun er også glad for at drikke vand. Her har fars shotsglas vist sig meget anvendelige, så de har nu fået en ny funktion.
Vi træner stadig med hende, så hun kan blive bedre til at holde sit eget hoved. Hun er blevet markant bedre, men hun er nok stadig lidt bagefter sine jævnaldrende. Vi kan jo godt bilde os selv ind at det ikke betyder så meget, men det er alligevel vigtigt at rulle hende om på maven, så hun bliver udfordret lidt. Det ville også være rart hvis hun bliver lidt mere sikker mht. til at holde sit hoved, så det føles bedre for os at gå rundt med hende som vi gør – og kan komme i gang med en bæresele. Hun er begyndt at orientere sig mod siderne. Hvis hun stikker benene op i luften kan hun godt rulle om på den ene side, men det er ikke noget hun gør så tit. Vi ruller ofte med hende, så hun kan
Sigrid var med til sin moster Ninnas konfirmation. Det rigtig godt synes vi. Det var en lang dag for hende, hvor der var mange henne og sige goddag til hende eller holde hende. Det var derfor forståeligt, at hun var meget træt dagen efter. Sigrid er blevet nem at have med rundt. Således passede det på hjemturen med at vi sad på banegården i Odense og gav hende mad inden vi tog bussen hjem til Blangstedgård. Det eneste hun har det svært med er autostolen, som hun ikke gider at sidde i. Det er ikke fordi hun er bange for den, men det er bare kedeligt.
Hun skal jo helst underholdes lidt og bliver hurtigt utilfreds hvis der er ikke er en ved hende. Vi kan f.eks. ikke lade hende ligge alene på sit legetæppe særligt længe inden hun begynder at sige nogle høje lyde som markerer hendes utilfredshed. Så skal der helst komme en og lege med hende. Ellers er hun en charmør. Ofte så vil hendes første reaktion overfor fremmede være at stikke dem et kæmpesmil – og det virker. Hun er ikke bange for at sidde hos fremmede, men der er tidspunkter hvor hun helst skal sidde hos mor eller far. Det er hvis hun er træt eller lige er stået op. Jeg har prøvet at give hende til Trine hvorefter Sigrid stak i et højt hjerteskærende hyl og tårene sprang frem. Så fik jeg lært det.
I næste uge skal Sigrid til undersøgelse hos lægen. Det er en af de obligatoriske undersøgelser. Jeg tror Ann har tænkt sig at spørge om Sigrids gylp – vi synes at hun gylper meget. Der er nu ikke noget der tyder på at hun ikke trives, men tjekkes skal det nu.