Selvom vi ikke har fået en rutine herhjemme endnu, så er det blevet hverdag efter fødslen d. 14. december. Ann ammer og ammer mens jeg skriver opgave, handler, laver mad etc etc. Nogle dage sidder jeg et par timer om formiddagen og skriver (mens Ann giver Sigrid mad) og andre dage er der lige et eller andet, som skal ordnes, så jeg først kommer i gang med skriveriet senere på dagen. Heldigvis skrider det godt fremad med opgaven og jeg regner med at at få afleveret senest d. 5. januar. Før bliver det nok ikke.
Det er dejligt at være forældre, men det er også hårdt på mange forskellige måder. Vi er usikre på mange ting og der er meget man skal forholde sig til. Der er mange nye følelser og vi skal lære et lille nyt menneske at kende. Det bliver spændende.
Så har det været fantastisk at opleve hvordan familien har taget imod det nye medlem. Alle er glade for hende og det er skønt at opleve. Vi er rørte over alle de gode kort og søde ord vi (alle tre) har fået.
Egentlig tror jeg vi havde regnet med, at det ville ske efter Jul – at baby Langholz ville komme til verden. I stedet skete det i dag – d. 14. december. Det hele startede i går hvor vandet gik ved 23.30-tiden. Herefter begyndte veerne. De startede med at komme med 5 minutters mellemrum, men dette mellemrum indsnævredes hurtigt til 3-4 minutter. Vi ringede første gang ved halv 1-tiden til Svendborg Sygehus hvor hjemmefødselsjordemødrene holder til, og der fik Ann at vide, at hun skulle prøve at sove. Det kunne bare ikke lade sig gøre og ved halv 3-tiden ringede vi igen. Denne gang fik vi tilbudt at få en jordemoder ud – hvilket vi tog imod. Hun kom halvanden time senere (tror jeg nok) og der var Ann stort set i fødsel (som det hedder på fagsprogsk). Jordemoderen blev derfor. Jeg havde været i gang i et stykke tid med at forberede fødslen og jeg kunne ikke finde ro til at sove eller hvile mig.
Senere var der vagtskifte så der kom en ny jordemoder. Senere fik vi at vide, at det var hende første hjemmefødsel, og det gjorde hun faktisk rigtig godt. Ann var i hvert fald meget tilfreds med hendes indsats. Vores hjælper, Lena, kom kort tid efter. Ann lå i lang tid i sengen og havde veer. I den periode udvidede hun sig. Da hun var nok udvidet kom hun op i karret som vi havde fyldt op. Her var det egentlig meningen at fødslen skulle foregå. Det var smertelindrende at være i karret, men det var åbenbart ikke så rart da presseveerne kom. Derfor endte det med at Ann stod på gulvet og holdte fast i kanten af karret. Her blev Sigrid så født.
Jordemoderen sørgede for barnet indtil hoved og skulder var ude hvorefter Ann selv tog ved Sigrid og løftede hende op på maven (hun stod stadigvæk op). Navlestrengen var kort og derfor kunne hun ikke få Sigrid længere op end til maven. Stadig holdende barnet gik Ann ind til sengen og der fødte hun moderkagen.
Resultatet var altså en lille pige (som Ann først troede var en dreng) på 3 kg og 49 cm. Hun hedder Sigrid efter sin mormor. Og her er et billede:
Nu begynder terminen jo at nærme sig. Vi har haft travlt på det seneste med at få alt muligt købt og hængt op for at blive klar til baby Langholz.
Et væsentligt punkt var at få snakket med jordemorderen og hun kom på hjemmebesøg d. 3. december. Det er åbenbart sådan at når man har besluttet sig for en hjemmefødsel, så kommer jordemorder hjem til privaten. Det var godt at få snakket med hende, for vi havde en del spørgsmål. F.eks. skal vi jo have installeret et fødekar (som blev hentet torsdag d. 4. december) og vi skal fortælle vores fødselshjælper hvad hun skal lave når hun er til stede. Vi fik svar på alle vores spørgsmål og lidt til.
Ann blev selvfølgelig undersøgt og alt er som det skal være (igen – det bliver næsten trivielt at skrive). Jordemoderen bedømte barnet til at veje cirka 2700-2800 gram. Der er stadig en masse aktivitet derinde (specielt når Ann spiser eller drikker noget surt) og barnet vender rigtigt. Det er vigtigt at alt er som det skal være, for det er udgangspunktet for at Ann får lov til at føde herhjemme.
Det er også sådan, at hvis der opstår komplikationer undervejs i fødslen så bliver Ann overført til hospitalet. Heldigvis bor vi rimelig tæt på OUH (Odense Universitetshospital), så det skulle kunne ske rimelig hurtigt. Det er i Svendborg at hjemmefødselsjordemødrene er stationeret, så det er der vi skal ringe til når fødslen går i gang.
Og det kan jo ske hvornår det skal være. I fredags gik Ann i hvert fald ind i den periode, hvor man regner med at det indenfor terminen. Det er også i denne periode – 3 uger før terminen og 2 uger efter terminen – at man må føde hjemme.
Vi er også begyndt at se frem til fødslen – både med forventning, glæde, spænding og nervøsitet. På en måde føles det som om man går og venter på en eksamen som man ikke kender dato eller pensum for. Vi ved ikke hvornår det sker og vi ved heller ikke hvordan det helt præcist bliver. At det sker ved vi i hvert fald.
I klar forventning om at gennemføre den cand. it i webkommunikation som jeg er gået i gang med at læse satte jeg mig ned og læse lidt om jobmulighederne. De kritiske læsere ville måske synes at det burde jeg have gjort noget før, men bedre sent end aldrig.
Jobmulighederne ligger i flere tilfælde godt i forlængelse af mit hidtidige arbejde som bibliotekar – det er nemlig jobs som informationspecialist, webmaster, webredaktør og knowledge manager. Det sidste lyder meget smart, men jeg har det mistænkt for “blot” at være informationsspecialist i ny indpakning.
Nå, men måske skulle jeg blive færdig med den opgave…
Jeg har nu fået skrevet den endelige problemforumlering. Jeg havde en ivrig e-mail-korrespondance med min vejleder for at få rettet formuleringerne til, så de var gode nok. Og resultatet? Ja, det er her:
Problemformulering v. 3.0
Connexions (CNX) er et Open Education Repository hvor undervisere kan lave og dele læringsressourcer under en creative commons licens. Sitet bruges af undervisere som laver moduler (forfattere) og undervisere som finder moduler (brugere) til deres undervisningforløb. Forfattere tilføjer keywords til deres moduler mens brugere laver lenses hvori de bruger tags.
Keywords og tags spiller en central rolle i CNX fordi de dels beskriver indholdet i moduler, lenses og collections, dels giver de brugerne mulighed for at søge blandt moduler og collections. Denne centrale roller gør keywords og tags interessante at undersøge. Undersøgelsen skal give svar på følgende spørgsmål:
1) Hvad er kendetegnene for både keywords og tags i CNX?
2) I hvor høj grad er der sammenfald mellem de keywords som forfatteren tilføjer et modul og de tags som bliver tilføjet via en lens?
I forlængelse af undersøgelsen og hvis det er nødvendigt vil der i projektet også blive svaret på følgende spørgsmål:
3) Hvad er grunden / grundene til at der måske er forskel / overensstemmelse mellem keywords og tags i CNX?
4) Er der noget, som kan gøres for at forbedre tagging og tilføjelse af keywords i CNX og i bekræftende fald hvad?