pickwickJeg har lagt vores dagbog fra Wales ind. Da det fylder lidt har jeg valgt at dele den op på flere sider. Det giver lidt flere klik men mindre scrolling – så håber jeg det er ok. Siderne kan findes i menuen til højre.

Vi tænker tit på Wales og snakker om hvordan det går. Vi snakker stadig med nogle af dem derfra og vi hører en gang imellem nyt.

F.eks. eksisterer vores hus ikke mere. Inden vi forlod Coleg Elidyr var de allerede gået i gang med at bygge et hus som skulle afløse Pickwick. Det er blevet færdigt nu og derfor er Pickwick blevet revet ned.

Det er lidt trist fordi det jo var der vi boede, men det overholdte ikke myndighedernes krav til værelsesstørrelse og i det hele taget var det et slidt og forældet hus. Nu er det altså også væk.

Coleg har åbenbart også ændret sig på flere punkter – bl.a. er nogle af de ting som vi snakkede om mens vi boede der blevet indført og det er vist ikke så slemt endda for de som bor der. ;-) Vi vil meget gerne derover en gang – men nu må vi se hvornår det kan blive.

 

Jeg bliver også nødt til at knytte en kommentar til denne kamp. Faktisk overvejede jeg om det var værd at blive oppe og se kampen, men jeg kunne alligevel ikke lade være. Jeg syntes også at det var lidt opløftende at de for det ikke var bagud med mere end et mål og så var spillet altså heller ikke pivringe.

Da jeg har siddet der et stykke tid beslutter Bendtner (den mand skal nok blive til noget) sig for at mosle sig igennem det portugisiske forsvar og udligne til 1-1. Jeg kom til at vække Ann fordi jeg råbte for højt. Straffesparket lagde en dæmper på humøret, men heldigvis droppede jeg ikke kampen – for hold da op der skete noget i de sidste minutter. Først kommer Quim helt håbløst ud af sit mål og Christian Poulsen kan heade bolden i nettet hvorefter Daniel Jensen lidt senere via en portugisisk forsvarer får sendt et langskud i nettet.

Jeg var målløs (jeg sørgede for ikke at råbe mere den aften) og troede ikke mine egne øjne. Måske spillede de over evne, men de 3 point kan ingen tage fra holdet. Lad os håbe at det her er et vendepunkt.

Nå ja – målene. De kan ses her:

Onside TV med danske kommentatorer.
Eller her med portugisiske kommentatorer (spørg mig ikke hvad de siger):

 

Anne Linnet i Fraugde Kirke

Fraugde Kirke lagde rammerne til en lille koncert med Anne Linnet søndag d. 8. september. Der var stuvende fuldt da Anne Linnet kom ind sammen med en pianist og en korpige.

Hun spillede alle de kendte (Barndommens gade, Smuk og dejlig, Tusind stykker, Forårsdag) samt nogle (for mig) mindre kendte og nogle helt nye. Det må en del af konceptet for disse kirkekoncerter, at der er lagt op til fællessang, for der var lagt hæfter ud så man kunne synge med selvom man måske ikke lige kunne teksten.

Det var en dejlig koncert og man følte sig i godt selskab med Anne Linnet som snakkede om sangene, kirken og mange andre ting (hun bemærkede det pudsige i at Danmark har en kulturminister, som hedder Brian).

 

For kun anden gang siden Janni, Simon og jeg startede vores løbstradition, hvor vi på et år når 3 motionsløb (Kongeåløbet, Eventyrløbet og Marselisløbet), var undertegnede med til start ved Marselisløbet i Århus. Vejret viste sig fra sin bedste side og vi havde tørt vejr hele søndagen.

Marselisløbet er det frygtede løb på vores løbskalender fordi den indeholder 2-3 skrappe stigninger og så er den 6,4 km lang hvilket gør den til den længste distance vi normalt løber. Det var da også en tid omkring de 35 minutter jeg skulle forsøge at slå denne gang. Det lykkedes da heldigvis. Faktisk synes jeg at det gik helt godt.

Som noget nyt havde Marselisløbet startet et samarbejde med et firma, som sendte fotografer ud for at tage billeder af deltagerne. Jeg blev knipset lige efter starten og lige inden mål – og de illustrerer meget godt hvordan ruten har tæret på kræfterne og fået sveden til at springe:

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

 

Ann var til lægecheck og fik at vide at alt var som det skulle være. Det havde vi jo nok på fornemmelsen. Baby Langholz sparkede da lægen skulle tjekke hjertelyden.

Anns vigtigste ærinde ved lægebesøget var at slippe for de jernpiller, som har alle mulige sjove bivirkninger. Det lykkedes, så nu er hun på Kräuterblut i stedet for. Det er ganske vist ikke 100 % dokumenteret at det kan gå i stedet for jerntabletterne, men lægen sagde god for dem.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha