Sigrid er også glad for Julen.

Sigrid er nu blevet 3 år og hun har glædet sig MEGET til sin fødselsdag. Hun sagde jævnligt: “Jeg savner mine gæster” og snakkede om hvem der skulle komme. Det var en god fødselsdag, hvor Sigrid hyggede sig og fik en masse gode gaver. Selvom det er mange gæster at få plads til i vores stue, så er det dejligt at tænke på at Sigrid har en stor familie, som også er nærværende – også omkring fødselsdagene.

Når man er tæt på 3 år gammel, så bliver man rykket op i børnehaven. Således også Sigrid. Hun glædede sig til dette, men det var nok sjovere den gang hun stadig var vuggestuebarn og kom på besøg inde i børnehaven. Det går godt, men hun skal altså vænne sig til nye voksne og nye børn. Heldigvis er hun ikke sådan til at kue. Emily fra børnehaven spurgte Sigrid om hun ville være lillesøster. “Nej!” sagde Sigrid bestemt begge gange Emily spurgte. Herefter skiftede Emily taktik og spurgte om Sigrid ville være prinsesse! Det ville Sigrid gerne og så kunne far godt tage på arbejde.

Det er ikke altid at Sigrid er enig med far og mor om hvordan ting skal gøres eller være. En periode havde vi nogle helt umulige morgenstunder, hvor alt var træls. Efter at vi havde snakket om at fokusere på at Sigrid selv skulle tage flyverdragt på, så vendte det og det blev noget lettere at komme igennem morgenrutinerne uden de store konflikter. Det kan stadig være en udfordring at holde en 3-årig til ilden så vi kommer igennem alle punkterne inden for en overskuelig tidshorisont. På det seneste er det faktisk gået meget godt.

Efter en langt forløb med mange sygdomsperioder og bekymringer har vi nu fået at vide hvad det er, der er årsagen. Sigrid har PFAPA, også kaldet periodisk febersyndrom. Kendetegnende for denne sygdom er de med jævne mellemrum tilbagevendende sygdomsperioder. I disse perioder har Sigrid høj feber, belægning i halsen, blistre i munden og hævede kirtler. Det kan få det til at se ud som om hun har halsbetændelse, men det er immunforsvaret der selv skaber en betændelsestilstand selvom der hverken er bakterie- eller virusinfektion. Feberturen går over af sig selv, så det nytter ikke noget at give penicillin. Tilstanden er ikke kronisk, men som regel tager det minimum 4½ år før “det går over”. For en del børn hjælper det dog at få fjernet mandlerne. Enten slipper de helt for sygdomsture eller også bliver der færre. Sigrid blev også indstillet til operation, men op til har hun været rask i over to måneder. Derfor var vi faktisk lidt lettede over, at operationen blev udsat til slutningen af januar. Hvis hun ikke har været syg inden da, så skal hun ikke opereres. For os betyder det rigtig meget at der nu er stillet en diagnose. Det var en lettelse og det betyder, at vi kan begynde at kigge fremad og handle.

Også Sigrid kommer ind imellem med sjove betragtninger om dette og hint. F.eks. snakkede vi om barnevognene hvor Sigrid jo faktisk ikke kan være i nogen af dem – men hun elsker at sove i barnevognen. På et tidspunkt siger jeg, at en dag bliver hun måske lige så stor som mor. “Så skal jeg sove i mors og fars seng” var svaret. I øvrigt har Sigrid stort set droppet middagsluren. Det sker at hun tager en, men ellers klarer hun sig uden. Nogle gange falder hun så i søvn på vej hjem fra børnehaven og får sig så en lur på sofaen, men for det meste klarer hun sig igennem.

Og nu ser vi så frem mod Juleaften…

 

Det er en dreng med hang til udendørsleg vi har fået ind i familien. Han er så glad for at være udenfor, at det kan være en kamp at få ham med ind. At komme forbi sandkassen ved vuggestuen er ligesom at trække et lod i en tombola. For det meste er det nitter (altså at han liiiige skal lege lidt), men der få gange er gevinst. Gevinsten ligger i at vi kommer forbi sandkassen uden at far skal kalde 25 gange inden han (altså far) bliver træt af legen og bærer en skrigende Marinus ud til cykelvognen. Vandpytter er endnu værre.

Marinus kan godt se glad ud.

Vi har prøvet at skrive op hvilke ord han kan nu så vi kan skrive det i Marinuses bog. Det kan dog være svært at følge med fordi det går så hurtigt. Han lærer mange ord i øjeblikket og det er altså sjovt når vi kan høre et ord som svar på noget vi siger. F.eks. kan man spørge om han vil have mere pasta og så siger han “JA!”. Vi prøvede at lære Marinus babytegnsprog, men det har han ikke gidet. Jo, en gang imellem bruger han tegnet for “mere”, så han har jo lært det, men han synes åbenbart ikke at det er nødvendigt at bruge. Det er nu også hyggeligt når ordene udtales med den der hæse stemme han har.

Marinus står ofte tidligt op. Måske gør han det fordi han så får nogle gode hyggestunder med mor (for det meste) eller far der mellem 05 og 07. Så bliver der ryddet ud fra hylderne (så mor og far har noget at lave om aftenen når børnene er gået i seng), leget, læst bøger, hørt musik og spist morgenmad. Marinus spiser så tidligt, at der er plads til mere når storesøster spiser morgenmad der ved 7-tiden. Af uransagelige grunde er Marinus stadig aktiv et par gange om natten, så det der med sammenhængende nattesøvn må vi stadig vente på.

Vi leger jævnligt vildt med Marinus. Så bliver der tumlet på gulvet, hvor Marinus falder ned på far eller sætter sig på fars mave og hopper indtil han lader sig falde bagover. Marinus har en sjov vane med at bide far og mor. For det meste ikke hårdt, men en gang imellem får han altså bidt igennem. Det kan være vi skal sige stop inden han begynder at bide andre…

 
Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

Marinus nyder et dejligt stykke lagkage.

“Lille” Marinus er blevet 1 år (ja, faktisk er han i skrivende stund 13 måneder gammel). Han blev selvfølgelig fejret af alle bedsteforældre samt et godt udvalg af onkler og mostre. Der blev givet mange gode gaver – f.eks. biler med knapper og lyde, sand til sandkassen, tøj og legetøj. Marinus havde en god dag – måske var han allerbedst tilfreds med at få lagkage…

Lige inden sin 13-måneders dag (helt præcis d. 8. september) besluttede Marinus sig for at rejse sig op og begynde at gå. Det syntes vi var en fantastiske beslutning. Træningen blev afbrudt af et par dage med feber, men nu er han fuldt i gang med at blive god til at gå. Det har været helt utrolig dejligt at opleve hvordan Marinus bare har fulgt normal-kurven med hensyn til den motoriske udvikling. Vi har ikke trænet med Marinus bortset fra at lægge ham på maven da han var helt lille, så det er hans helt egen fortjeneste at han er nået så langt som han er.

Nu går han så meget – og noget af det han foretager sig rundt i huset er bl.a. at rode alle bøgerne ud, bladre i bøger, slukke computeren (det kræver et lille tryk på en bestemt knap), ødelægge duplo-kreationer, skubbe til fodskammel / bord / køretøjer etc. og så lægge hovedet ned på diverse ting. Indenfor kan det være alt muligt fra et lår, en dyne, et tæppe eller en sofa. Udenfor gør han det ikke så meget meget men for nyligt så vi ham lægge hovedet ned på et rabarberblad.

Marinus har som sin storesøster en fantastisk appetit, selvom det ikke er til hvert måltid at han spiser en masse. Serverer man pasta er der garanti for at der bliver konsumeret store mængder. Han er en smule mere kræsen end Sigrid var / er. Til gengæld er han blevet meget god til at pege de ting ud som han gerne vil have. Pege ud er meget ganske bogstaveligt idet hans pegefinger strækkes ud i en gestus der ikke kan misforstås mens han udstøder utålmodige lyde. På den måde har han selv udviklet babytegnsprog og ganske forkastet de udmærkede tegn vi forældre prøvede at lære ham. Pegefingeren bruges også til at gøre opmærksom på ting han ser i omgivelserne. Det er egentlig rart fordi man så kan fortælle hvad det er han ser.

Det var nemt at køre Marinus ind i vuggestuen og han trives fint der. Han er også ved at lære jargonen på en vuggestue og skubbe børn væk som kommer for tæt på. Det er en nødvendig evne i det vuggestuebørn ikke altid er lige blide overfor hinanden. Han har accepteret alle de voksne, som arbejder på stuen selvom han stadig foretrækker Dora der var primærvoksen da han skulle køres ind. Faktisk foretrak han Dora fremfor far da farmand havde formastet sig til at blive klippet lige inden Marinus skulle hentes i vuggestuen. Dora hentede Marinus i barnevognen og gav ham til far, men Marinus blev rigtig ked af det og faldt først til ro da han kom over til Dora igen. Vi måtte vente cirka 10 minutter inden Marinus ville komme over til far.

 

Når vi sidder ved bordet og spiser hænder det at jeg kommer til at slubre når jeg skal drikke. Så kigger Sigrid overbærende på mig og siger “Neeeeeej faaaar – du drikker ikke rigtigt.” Så viser hun mig hvordan man skal drikke af koppen – uden at slubre – og så får jeg lov til at forsøge at drikke pænt. Det lykkes som regel først efter et par forsøg. Hun ved godt, at jeg driller når jeg f.eks. siger: “Du kan da ikke lide is.” Så råber hun “Joooooo!!!” og griner. Nogle gange siger hun: “Far driller”. Det er meget hyggeligt at have sådan noget sammen.

Sigrid er begyndt til gymnastik og det er et hit. Hun bliver modigere og modigere og tør nu at kravle helt op i toppen af ribben. Det er godt at hun bliver udfordret lidt rent motorisk og hvis hun var herhjemme ville hun side og lege med duploklodser eller se fjernsyn.

Fjernsynet (i vores tilfælde en computer) er Sigrid nemlig ret vild med. “Vil gerne se fjernsyn” lyder det næsten dagligt fra Sigrid. Så skal der sættes et eller andet på computeren som Sigrid kan sidde i sofaen og se. En af Sigrids store favoritter for tiden er Rosa fra Rouladegade. Det er en serie på Ramasjang, hvor Rosa sammen med et barn bager en kage til en af barnets bedsteforældre. Hun ser også gerne Lille Nørd – et naturprogram for de helt små, Byggemand Bob, Peter Plys, Peddersen og Findus, Peter Plys eller Små Einsteins. Det er godt at sætte det på der sidst på eftermiddagen, for så har far og mor lidt tid til at lave mad og passe Marinus.

Sigrid bliver snart et børnehavebarn. Pædagogerne i vuggestuen taler om at starte indkøring i oktober, så hun kan begynde i november. Når hun er udenfor leger hun tit sammen med børnehavebørnene – især Valdemar som hun kender fra vuggestuen. Hun er den ældste i vuggestuen og begynder nok at savne det pædagogerne kalder “dybere legerelationer”. Fra at være en lille tilbageholdende og usikker pige er Sigrid blevet rigtig glad og tryg ved at gå i vuggestuen. Hun siger aldrig nej til at komme om i vuggestuen og nogle gange glæder hun sig så meget. Vi tror helt sikkert det har været godt for hende at komme i vuggestuen fremfor en dagpleje.

Sigrid læser nogle gange avis sammen med mor (især når Sigrid er på toilet) og i en af aviserne var der et billede af dronning Margrethe. Mor forklarede hvem det var og hvad hun hed, men da Sigrid senere skulle fortælle far hvem det var hed hun altså “moster Grethe” Det hedder hun så nu – hende Dronning Margrethe.

 

Vi har i den seneste tid oplevet en mut og stridbar Sigrid. En Sigrid som siger nej til det meste og som kan gå i opløsning over små detaljer der ikke er som hun vil have dem. Vi prøver at holde god mine til slet spil, men det holder kun så længe der er overskud til det. Det bedste er jo at aflede og give valgmuligheder. F.eks. kan man sige “Vil du sidde på potten her eller der?” Det kan dog være svært at finde på valgmuligheder. Heldigvis virker det som om, at konfrontationerne bliver færre og knap så alvorlige.

Sigrid har i en lang periode være blefri (undtagen når hun sover), men hun har været dårlig til at sige til. Når vi så spurgte ville hun sige nej indtil det var lidt for sent, og hun ville først komme af sted når vi havde insisteret i lang tid og fundet et passende lokkemiddel. Ann løste det relativt nemt. Hun aftalte med Sigrid at Sigrid selv skulle sige til, og så ville Ann ikke spørge Sigrid om hun skulle tisse. Det hjalp med det samme. Om det fungerer i det lange løb må tiden vise, men mon ikke?

Den langtrukne saga om Sigrids hyppige sygdomme fortsætter desværre. I denne uge har Sigrid været i vuggestue 3 dage. Det har vel og mærke været 3 korte dage i det Marinus er ved at blive kørt ind og Sigrid kommer med hjem når Marinus skulle hjem. Hun har måske være af sted i 1½ time hver dag. Så blev hun selvfølgelig syg. Ann tog til læge med Sigrid fast besluttet på, at nu skulle det altså undersøges nærmere. Heldigvis foreslog lægen det selv, så nu får vi sandsynligvis en tid på hospitalet til en nærmere undersøgelse. Det kan være, at den undersøgelse viser at der er et eller andet grundlæggende i vejen og så kan der forhåbentlig gøres noget ved det. Ellers viser den intet unormalt, men så ved vi da det.

Når Sigrid bliver syg holder hun op med at spise og så bliver hun meget mor-syg. Hun er blevet ret god til at gå til læge og finder sig i alle undersøgelserne. Hun ved at nogle af dem er ubehagelige, men at det er hurtigt overstået. Det kunne være rart hvis vi kunne gøre et eller andet for at undgå nogle af sygdomsforløbene, for det er faktisk hårdt for hele familien. Det er også bare rigtig synd for Sigrid at hun skal ligge der og være så syg når hun nu kunne hygge sig og lege i stedet for. Hun er gået glip af en del efterhånden fordi hun er så meget syg.

© 2011 Hrlangholz Suffusion theme by Sayontan Sinha